Algade 2

Algade 2

Foto KB 2015

Algade 2/Allehelgensgade 3-5 hører til blandt byens mest markante ejendomme, og den har stået der siden 1840'erne, men er om- og tilbygget adskillige gange.

 

Det er hævet over enhver tvivl, at der har været en ejendom på stedet helt tilbage til middelalderen, men det var dog først i 1898 at den for alvor blev synlig i bybilledet, nemlig da det daværende meget smalle stræde - Allehelgensstræde - blev gjort bredere ved nedrivningen af garver Winthers bygning og garveri på det modsatte hjørne. Nu kunne hele hjørnebygningen ses fra byens to torve.

 

I dag findes i bygningen Algade 2 på hjørnet (materialisten) MATAS, og Roskilde Mediecenter incl. Roskilde Avis har indgang til virksomhederne på 1. og 2. sal. ( i forbindelse med ombygningen på 1. sal forud for Mediecenterets indflytning, skrev Roskilde Avis en lille historie om et par pudsige fund, som håndværkerne gjorde - læs her)

 

Bemærk, at du for at se hele historien om ejendomskomplekset også skal se under Allehelgensgade 3 og Allehelgensgade 5

 

Reklamefoto fra Jul i Roskilde 1981

Hjørneejendommen har i mange år været forbundet med navnet "Roskilde Kontantforretning" - eller "RK" eller "Kontanten" i folkemunde.

 

Navnet blev første gang benyttet i 1917, og da havde forretningen sin relativt korte facade udelukkende vendt mod Algade.

 

Siden blev forretningen udvidet i flere omgange, herunder en inddragelse af 1. sal, men tiderne ændrede sig, og nu gik det nærmest den modsatte vej. Forretningerne med egen indgang i Allehelgensgade lukkede, og efter en ombygning flyttede Roskilde Mediecenter ind i Allehelgensgade 3 i 1993.

Senere lukkede den øvrige forretning i stueetagen, og der blev etableret en rulletrappe til 1. sal fra Algade, og MATAS overtog hjørnebutikken - igen efter en større ombygning, og de flyttede ind på et tidspunkt mellem 2008 og 2011.

 

 

I 2008 lukkede Roskilde Kontantforretning - eller RK Collection, som navnet i mellemtiden var justeret til - også sin virksomhed på 1. sal, hvor Roskilde Mediecenter i sept. 2011 så rykkede ind fra sin tidligere placering i samme ejendom, men med adressen Allehelgensgade 3 - og nu var det mediecenteret der havde glæde af rulletrappen.

 

Dermed var en epoke med "Roskilde Kontantforretning", som strakte sig over 91 år, afsluttet, men det hører dog med til historien, at ejendommen fortsat er knyttet til slægten Waneck - den familie, som siden 1957 havde drevet forretningen. Fra 1978 og frem til lukningen var Ness Borello direktør - lidt pudsigt idet slægtsnavnet Borello også havde stået over døren til en isenkræmmerforretning helt tilbage i 1905/06, hvor indgangen også var på hjørnet.

 

I Jul i Roskilde 1991 - i anledning af forretningens 75 års jubilæum - er der er kort portræt af virksomheden, som kan læses her

 

I artikelserien "På sporet af Korsbæk" fortæller Karin Borello i 2012 til Roskilde Avis om sin far Karl Waneck og forretningens udvikling.

Læs artiklen her

 

Foto Roskilde Lokalarkiv - efter 1976

 

I 1976 blev indgangen til forretningen flyttet til hjørnet af Algade og Allehelgensgade kombineret med en større arkade med udstillingsvinduer.

 

I 1964 inddrog Kontantforretningen den sydligste ende af Allehelgensgadefløjen, hvor der i mange år havde været farvehandel.

 

I denne periode var Kontantforretningen på sit absolut højeste, både hvad angår sortiment og antal medarbejdere. Der var primært damekonfektion til alle aldersgrupper, men også sengetøj, tæpper og gardinafdeling m.v.

 

På sit højeste var der omkring 70 medarbejdere

 

I tiden frem til 1976 havde forretningen sit indgangsparti vendt ud mod Algade.

 

1. salen var nu inddraget i forretningen, hvilket skete i 1953

Foto af annonce i Jul i Roskilde 1963

Foto Roskilde Lokalarkiv - i 60'erne

Inddragelsen af 1. sal til forretningslokale blev markeret med en helsidesannonce i Jul i Roskilde 1953.

 

Ejeren var på tidspunktet fru Anna Magrethe Andersen, enke efter Carl Andersen, der startede Roskilde Kontantforretning i 1917, og hun drev forretningen sammen med købmand Karl Waneck, der gradvist købte sig ind i forretningen

 

Kort efter forretningsudvidelsen i 1957 døde også enkefru Andersen, og købmand Karl Waneck blev eneindehaver.

 

Karl Waneck blev født i Wien i kejser Franz-Josephs tid. Efter nederlaget i 1. verdenskrig lå kejserriget Østrig-Ungarn i ruiner, og mange børn led nød, så de kom bl.a. til Danmark, hvor familier tog imod.

 

Karl Waneck og hans bror kom til en familie i Randers.

 

Waneck blev udlært dekoratør, og arbejdede en kort overgang i det daværende stormagasin Messen i København.

 

I starten af 1930'erne fik han arbejde i Kontantforretningen og lagde resten af sin livsgerning på stedet.

 

 

Året er 1936 - ved juletid - og Carl Andersens navn står markant på facaden.

 

Naboerne i Allehelgensgade har skaffet sig mulighed for at annoncere på det markante hjørne - både med lillebil-virksomhed og medn benzinstation.

 

Det skulle vise sig, at Carl Andersen omkring dette tidspunkt var tæt på kulminationen af sit livsværk, idet han døde kun 54 år gammel i 1941.

 

Han havde inden da formået at udvikle en mindre konfektionsforretning med facade mod Algade til en ganske stor virksomhed med en markant placering langs både Algade og langt ned ad Allehelgensgade.

 

Dette var sket ved opkøb af de butikker, som oprindeligt var hans naboer.

 

Dette og tidligere billeder kunne godt give den tanke, at den fjerneste del af Allehelgensgade-fløjen er bygget senere end hjørneejendommen.

 

BBR-registret angiver at hjørnebygningen er opført i 1880, men vi ved at den er fra 1840'erne - så det er ikke utænkeligt at dette årstal fortæller om en stor tilbygning.

 

 

Foto Roskilde Lokalarkiv -1936

 

Carl Andersen var født på Sydsjælland, men kom fra Hillerød til Roskilde, hvor han blev en af byens store forretningsfolk. I 1917 overtog han for 5.000 kr. manufakturhandler H. Asmussens forretning på Algade 2. Carl Andersen annoncerede: ”Jeg skal ved gode Varer til rimelige Priser søge at vinde det ærede Publikums Tillid”.

 

Carl Andersen drev forretningen til sin død i 1941. Forretningen var i perioder indtil dens lukning i 2008 en af byens største.

 

 

 

 

Foto Bennie Hansen

Carl Andersen tog naturligvis del i byens sociale liv, bl.a. som medlem af Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab, hvor han blev fuglekonge i 1928.

 

Som traditionen byder, afleverede han året efter en malet skive til selskabet, og intet var vel mere naturligt end at han som motiv valgte den udsigt han havde fra sin forretning.

 

Det var et Stændertorv, som 20 år tidligere ved nedrivning af en større bebyggelse midt på torvet gav fri udsigt til Domkirken. Man ser det haveanlæg, som blev etableret i 1911, og den mur til Palæets have, som samtidig blev bygget. Desuden ser man i venstre hjørne det såkaldte "fuglebur" op mod Fondens Bro. Fugleburet var et slags muret lysthus med bænke. Her blev Roskildes første offentlige telefon senere sat op.

 

Man bemærker også i forgrunden den gamle vandpost, som formentlig har måttet lade livet senest da torvet blev renoveret i 1931

Et af de sidste billeder der er taget, inden Roskilde Kontantforretningen i 1935 udvider ved at inddrage hjørneforretningen Algade/Allehelgensgade. Dateringen må være efter 1932 og før 1935 - Landbobanken havde bygget sit nye domicil færdigt i 1932 og byttet plads med "Ferd. Bangs Eftf."

 

På hjørnet ses isenkramforretningen "Carlsen - Borellos Eftf."

 

Isenkramforretningen havde ligget på stedet siden ca. 1905-1906 , tidligere med navnet "Borellos Eftf. - Axel Parliin og søn".

 

D.Borello havde sin helt oprindelige forretning fra 1826 på hjørnet af Fondens Bro og Rådhustorvet i det ejendomskompleks, der blev nedrevet i 1908, og der findes et billede fra 1884, der viser forretningen og senere billeder der viser at facaden nu præges af et navneskilt, hvor der står "Borellos Eftf. - Axel Petersen".

 

Axel Petersen og Axel Parliin er een og samme person - Navneskiftet er officielt den 17/8-1916

 

Man må sige at Parliin har planlagt godt, for et par år før torvekarrèen bliver nedrevet, flytter han til sit nye domicil på hjørnet af Algade og Allehelgensgade ca. 1905-1906

 

 

 

 

Foto Roskilde Lokalarkiv 1932-1935

Foto Roskilde Lokalarkiv i 1920'erne

Hvornår Axel Parliin afhændede sin forretning på hjørnet af Algade og Allehelgensgade vides ikke.

 

Isenkramforretningen havde ligget på stedet siden ca. 1905-1906 med navnet "Borellos Eftf. - Axel Parliin og søn", og det var Parliin der ejede hele ejendommen fra samme tidspunkt og han står fortsat registreret som ejer ved folketællingen i 1925.

 

Ved folketællingen i 1930 bor Axel Parliin ikke i ejendommen. Sønnen Albert og frue er nu lejere, og han er noteret som forretningsfører i "Borellos Eftf."

 

Vi ved at det er Albert Parliin, der driver benzintanken med tilhørende vaskehal på den åbne plads med nr. 5. Samme sted var der en lillebilsvirksomhed ejet af Carl Christensen

 

 

 

I årene 1927-1936 havde ejendommen en lejer lidt ud over det sædvanlige, nemlig lægen Hakon Brinch, der både havde sin praksis og sin private bolig på 1. sal i den fløj der vender ned ad Allehelgensgade.

 

Hakon Brinch havde lægepraksis på skiftende adresser i Roskilde i 36 år fra 1921 til 1957

 

Hakon Brinch blev portrætteret i "Jul i Roskilde" 1991, og han fremtræder som et menneske lidt ud over det sædvanlige.

 

Du kan læse det spændende portræt her

 

Der indgår en skrækindjagende historie, som inddrager hans husvært - den gamle fru Parliin, som på ulykkelig måde får ild i sine klæder, og trods hurtig indsats fra Hakon Brinch ikke overlever.

 

Foto Roskilde Lokalarkiv -1926

Foto Roskilde Lokalarkiv -1926

1926 var året, hvor Carl Andersen foretog den første udvidelse af den forretning han havde købt i 1917.

 

Naboen mod øst var Roskildes første biograf med navnet Kinografen indrettet der hvor der meget tidligere havde været en port ind fra Algade til de bagvedliggende områder. Kinografen havde sat kurs mod Algade 41, hvor en ny og større biograf var under opførsel - det der senere skulle blive til "Kino".

 

Som man nu gør, blev der først gennemført et ombygningssalg, som på billedet ligner noget af et tilløbsstykke, og det ser ud som om at Kinografen allerede er fraflyttet.

 

Noget senere samme år kunne Carl Andersen så slå dørene op til sin nyindrettede og noget større forretning, som i mange år frem skulle vise sig at ha' meget mere "vokseværk"

 

Et af de absolut tidligst kendte billeder af Roskilde Kontantforretning, som formentlig er taget i starten af 1920'erne

Foto Roskilde Lokalarkiv i 1920'erne

 

Billedet kan dateres ret nøjagtigt til perioden mellem 1912/13 og 1917 fordi man kan se at Kinografen har filmen "En Hof-entrige" på programmet, og den havde landspremiere i 1912 - og så er det inden Carl Andersen køber Asmussens Kontantforretning i 1917.

 

18 år senere havde Carl Andersen købt sine naboer til begge sider.

 

 

Foto Roskilde Lokalarkiv mellem 1912/13-1917

Foto Roskilde Lokalarkiv efter 1907 - før 1917

Othar Lützhøft - Foto Roskilde Lokalarkiv

 

Kinografen blev etableret i 1907 i det der oprindeligt var porten til den bagvedliggende gård, men som nogle år før i forbindelse med en større ombygning af ejendommen var blevet indrettet til købmandsbutik. Der må i den forbindelse også være opført en ny bagbygning for at kunne rumme købmandsforretningen, og vi ved at Kinografen kunne rumme 120 tilskuere, og der har jo også skullet være plads til forevisningsudstyr, lærred og en pianist med tilhørende klaver, som kunne ledsage tidens stumfilm.

 

Købmandsbutikken blev umiddelbart før indretningen af Kinografen flyttet til Olsgade 24 af ejeren, købmand Othar Lützhøft, som også blev en af tre ejere af den nye virksomhed. Det er Othar Lützhøft der ses på billedet.

 

De to øvrige var ejendommens ejer, isenkræmmer Axel Parliin, og dertil manufakturhandler Lauritz Petersen.

 

De to sidstnævnte tabte senere interessen for projektet, og Othar Lützhøft blev eneejer i 1914.

 

Kinografen flyttede omkring 1925 til et nyt og større lokale i Algade 41 - og navnet blev nu Kino.

 

I en artikel i Jul i Roskilde 1952 med titlen "Fra filmens barndom" fortæller Gudrun Eriksen om Kinografens historie - og artiklen kan læses her

 

1907 var også året hvor filmen om den berømte løvejagt på Elleore blev skabt, og skulle du ha' lyst til at lade din fantasi genskabe lidt af stemningen i Kinografen - hvor løvejagten naturligvis er blevet vist, da den blev tilladt i nov. 1908 - så kan du følge dette link

 

Ole Olsen - intet mindre end stifter og generaldirektør i Nordisk Film - skrev i Jul i Roskilde 1932 om de praktiske udfordringer omkring optagelsen af "Løvejagten på Elleore" - læs her

Dette foto er formentlig det ældste der er taget af Kinografen. Bemærk at indgangsdøren er i midten, så der er åbenbart efter tidspunktet foretaget en ombygning, hvor naboen har "bredt sig". Vinduerne ovenover afslører at Kinografen får en mindre facade.

 

Dateringen må være før 1912 - Det kan være Othar Lützhøft med sit personale, men det er et gæt. Trods billedets ringe tekniske kvalitet kan man se at de to herrer forrest bærer kasketter.

 

Måske stammer billedet fra et privat album - det er påført teksten "Tantes mand - Roskilde" - men hvilken tante og hvilken mand ?

Ukendt fotograf - datering formentlig mellem 1907-1912

Ejendommen som den formentlig har fremtrådt efter Parliins store ombygning. Det er før 1907, hvor Anton Lützhøft & Søn flytter for at give plads til Kinografen, og før navnet på manufakturhandleren blev til Asmussens Kontantforretning - ifølge

vejviseren 1908 var navnet på indehaveren B. Bekker Hansen. Det er vist ikke det der står på skiltet ( måske H.Hansen ? - en far til den senere indehaver ?) og da Parliin først færdiggjorde ombygningen af sin egen forretning omkring 1905/06, kan det tidsfastsættes ret nøjagtigt til 1906/1907

 

 

 

Illustration fra "En byhistorie - Roskilde ved århundredeskiftet" udgivet 1917 - dateres til 1906/07

Foto Roskilde Lokalarkiv før 1898

 

På mange måder er dette billede særdeles spændende - ikke mindst hvis man bemærker bygningen i billedets højre side, for det er et af de ganske få der findes af garver Winthers ejendom - den ejendom der blev nedrevet i 1898, og man fornemmer virkelig hvor smalt Allehelgensstræde har været før nedrivningen.

 

Algade 2 fremtræder sandsynligvis som den blev opført i 1840'erne.

 

I den høje kælder har Anton Lützhøft, som sammen med sin broder Elias Oluf Lützhøft ejede ejendommen fra 1875 til 1898, sin købmandsforretning, og i Jul i Roskilde 1946 omtaler Gudrun Eriksen faktisk stedet som en købmandsgård.

 

Forretningen oven på købmandsforretningen er en manufakturhandel med navnet "FIDES", som ifølge skiltningen har 2 indehavere, O.Petersen og H. Mathiessen.

 

Det afsløres her, at billedet med stor sandsynlighed er affotograferet fra et mere originalt billede, på hvilket man efter bedste evne har forsøgt at tydeliggøre skiltet til manufaktur-forretningen.

 

Det lidt utraditionelle navn på en manufakturhandel har sin forklaring. Fides er en romersk gudinde for trofasthed og tillid, og netop disse dyder lå O. Petersen meget på sinde som et ivrigt medlem af Odd Fellow Logen.

 

Fanny Fang skriver i Jul i Roskilde 1934, at købmand Janus Poulsen efter en ombygning åbnede manufakturhandelen i 1846, og at han blev efterfulgt af H .C. Jørgensen i 1854.

 

Fra 1901-1904 havde Roskilde Bibliotek sin spæde start i en lejlighed på 1. sal, og den historie kan der læses mere om her

 

 

 

 

 

Axel Parliin (1872-1935) var utvivlsomt en driftig herre. Han var kun 24 år gammel, da han i 1896 erhverver D.Borellos ejendom og isenkramforretning på hjørnet af Fondens Bro og Rådhustorvet. På det tidspunkt har han ikke kunnet vide, at der i 1897 ville blive taget initiativ til at få bygningen nedrevet, men da han i 1897 blev klar over dette, og indvilgede i at sælge sin ejendom, købte han i 1898 Algade 2 af købmand Anton Lützhøft. Det forekommer sandsynligt, at han er fortsat som "Borellos Eftf" på Rådhustorvet samtidig med at han har igangsat en meget betydelig ombygning af Algade 2.

 

Denne ombygning har måttet foretages i flere tempi. Hvordan præcist det er foregået vides ikke, men et godt bud kunne være at det er startet med at porten ind til købmandsgården er sløjfet, og at der bagved er bygget en fløj for at give plads til Anton Lützhøfts købmandsforretning - en forretning som sønnen Othar Lützhøft senere viderefører.

 

Derefter er kælderbutikken nedlagt, og forretningslokalet der hidtil havde rummet manufakturhandelen er kommet ned i gadehøjde, og en ny, men noget mindre manufakturforretning er etableret. Endelig har han indrettet sin egen isenkramforretning på hjørnet, og et Hude-foto dateret 1905 ser ud til at vise, at netop på det tidspunkt bliver der bygget om på hjørnet.

 

Axel Parliin er i Roskilde Handelsskoles historik nævnt som "redningsmanden" der fik styr på handelsskolens turbulente situation omkring århundredeskiftet, og som var formand for skolen fra 1906 til sin død i 1935. Læs selv hvad Roskilde Handelskole skiver om dette her

 

Parliin var også formand for Folkebiblioteksforeningen, som etablerede det første bibliotek i Roskilde i 1901 med Parliin som husvært.

 

 

 

Brødrene Anton og Elias Oluf Lützhøft hørte i en årrække til blandt byens købmænd - ikke de største, men de fik på en række områder en betydelig indflydelse på udviklingen i Roskilde. Deres farbror Peter Frederik Sigfred Lützhøft var den første af slægten Lützhøft i Roskilde, idet han i perioden fra ca. 1829 til 1872 ejede ejendommen Skomagergade 17, hvor han havde købmandsforretning.

 

Anton kom til byen i 1869, hvor han lejede sig ind og drev købmandsforretning frem til 1886 på den adresse, som i dag kendes som Stændertorvet 10.

 

Elias Oluf kom til byen i 1873, hvor han også startede en købmandsforretning - først på hjørnet af Ringstedgade og Støden, og fra 1892 i Ringstedgade 6-8, i dag kendt som købmandsgården "Brdr. Lützhøfts Eftf.", der er en del af Roskilde Museum.

 

De to brødre købte i fællesskab Algade 2 i 1886, og her drev Anton - og senere hans søn Othar - købmandsbutik frem til 1907.

 

Brødrene var blandt initiativtagerne til stiftelsen af Roskilde Bank i 1884 - og i 1893 ved stiftelsen af Kong Rhoar logen under Odd-Fellow ordenen i Roskilde.

Sammen med købmand Axel Petersen(Parliin) danner de velgørenhedsforeningen "Samlerne", der fortsat eksisterer.

I 1902 er Anton en af initiativtagerne til etableringen af kaffesurrogatfabrikken Danmark i Hedehusene.

 

Anton sad i byrådet fra 1888 til 1894.

 

Ikke alt blev en succes for Anton. Han startede i midten af 1880'erne dels en fabrik der producerede punkterfri cykeldæk og dels en fabrik der producerede rørvæv til byggeri - men det gik ikke tilfredsstillende, så for at kunne lukke i god ro og orden og betale sine kreditorer, valgte han at sælge Algade 2 til købmand Axel Petersen(Parliin).

 

 

Slægten Lutzhøft er beskrevet i ROMU, Roskilde Museums årbog 2014, hvor Poul Low Møller særdeles detaljeret redegør for specielt brødrene Anton og Elias Lützhøft's ganske omfattende aktiviteter - og du kan læse artiklen her

 

I Jul i Roskilde årgang 1946 fortæller Gudrun Eriksen "Lidt om guvernøren på Java og hans oldebarn i Roskilde" - hvilket jo ikke umiddelbart lyder som relevant i denne sammenhæng, men det viser sig at oldebarnet Wilhelmine skulle blive Anton Lützhøfts anden hustru - og en væsentlig del af artiklen handler netop om Wilhelmines tid i Algade 2. Hun havde ingen forudsætninger for at lede husførelsen i den store købmandsgaard, så det overlod hun til tjenestefolkene, men til gengæld deltog hun "regnskabsafdelingen" i købmandsforretningen.

Du kan læse artiklen her

 

 

Anton Lützhøft ved pulten i forretningen Algade 2 Foto Roskilde Museum omkring år 1900

Anton og Wilhelmine Lützhøft i deres stue i Algade 2

Foto Roskilde Lokalarkiv omkring 1910

Grundtakstkort 1791

Grundtakstkortet fra 1791 viser en trelænget gård, som sandsynligvis er den bygning, der har stået der siden 1736, hvor den blev genopført opført efter at den tidligere ejendom blev flammernes bytte ved den store brand i 1735

 

 

 

Brandtaksationen fra 1761 beskriver ejendommen, og her nævnes, at der er 11 fag mod Algade med 3 fags kvist og indkørsel ( en port) - Længen mod Allehelgens Stræde var på 18 fag, muret mod strædet, men klinet mod gården, og den tredie længe var på 10 fag, og også her var der indkørsel.

 

På kortet fra 1791 fornemmer man hvor indkørslen fra strædet har befundet sig, idet der er antydet et areal, som kan ha' været benyttet til ind/udkørsel, men strædet har været så smalt, at det næppe har været muligt at komme til eller fra, uden at det har været i retning til/fra den nuværende Jernbanegade.

 

Ejeren i 1761 hed Truuls Ibsen og var bagermester, og det kunne jo få een til at tro, at der har været bageri på stedet i en periode, men der er ingen sikker viden herom.

 

 

 

Brandtaksationen 1761

Hvis man lægger nakken godt tilbage, kan man se en indmuret stenplade i 1. sals højde lige mellem de to første vinduesfag i Allehelgensgade-fløjen.

 

Denne stenplade har sin helt egen historie :

 

Som det fremgår af teksten, er der i 1736 fremstillet en mindeplade i sten med udhugget tekst, som udtrykker glæden over at det gamle hus, som nedbrændte i 1735 er genopstået.

 

Bogstaverne AIS og VND skulle ifølge Fanny Fang være ejeren, postrytter Anders Jensens og hans kones navnetræk.

 

Pladen har formentlig oprindeligt siddet relativt højt i facaden ud mod gaden, men den blev siden flyttet ind i gården.

 

I forbindelse med en af de mange ombygninger der løbende er sket på ejendommen "forsvandt" mindepladen - den blev simpelthen fjernet sammen med diverse murbrokker m.v.

 

Lokalhistorikeren Arthur Fang fik nys om dette, og han henvendte sig til bygherren og talte med MEGET STORE BOGSTAVER.

 

Vel var det ikke guldhornene, men det var dog et lokalhistorisk klenodie, og da bygherren indså sin brøde, lod han fremstille en kopi af mindepladen på grundlag at de foreliggende billeder heraf.

 

Mange Roskildensere har set kopien af mindepladen til højre for den indvendige trappe til 1.sal i Roskilde Kontantforretning, og nu har den altså fundet sin plads på facaden igen.

Beskrivelsen af Algade 2 er ikke fuldstændig uden et billede af kong Gustav den tredie - og en røverhistorie af dimensioner.

 

Roskildefreden blev som bekendt sluttet med Sverige i 1658 ( læs her, og bemærk muligheden nederst for at downloade Roskilde Museums publikation om Roskilde-freden)

 

De helt præcise lokaliteter for fredsforhandlingerne er uklare, men de gode Roskildeborgere var ikke i tvivl - det var selvfølgelig foregået i ejendommen Algade 2. Nogle mente at det var i nr. 4, men så kunne man jo pege på mindepladen, der sad lidt højt oppe på facaden af nr. 2 - en mindeplade om Roskilde-freden.

 

Da kong Gustav den tredie i 1771 besøgte Roskilde ( og det gjorde han angiveligt for at se Roskilde Domkirke) , ønskede han også at se mindepladen, og der blev fremfundet en stige, så han ved selvsyn kunne komme op og læse teksten.

 

Hvis historien var sand, så var han nok blevet en anelse skuffet - men der er og bliver en røverhistorie.