Bondetinget 22

Bondetinget 22

Olav Sejerø 2014

Ejendommen Bondetinget 22 er opført i 1913. Den er oprindeligt opført som en privat villa af en ganske betragtelig størrelse på små 400 etagemeter fordelt på kælder og to etager, og der hører en meget stor have til bygningen - en have som strækker sig helt ned til Maglekildestræde.

 

I dag rummer bygningen Roskilde Kommunes krisecenter for voldsramte kvinder.

 

Indtil 1913 lå der 2 sammenhængende ejendomme på matriklen - ejendomme, som sandsynligvis stammer tilbage fra tiden omkring år 1800. I disse ejendomme boede i tiden fra 1837 og frem til 1890 en af byens meget kendte borgere, nemlig organist ved domkirken Hans Matthison-Hansen.

I perioden fra 1966 til 1981 var der i ejendommen en specialbørnehave for handicappede børn. Specialbørnehaven kom fra to kælderlokaler i Helligkorssalen på Holbækvej og flyttede siden til Herregårdsvej i Himmelev. Institutionen findes fortsat, og du kan læse mere herom på kommunens hjemmeside om "Specialbørnehaven Bjerget" her

Roskilde Kommunes hjemmeside - ukendt datering

Roskilde Lokalarkiv omkr. 1905

Til højre på billedet fra omkring 1905 ses Bondetinget 20 og 22. Nr. 22 længst nede mod Blågårdsstræde ligner ganske meget den bygning, som vi i dag kender som hjørneejendommen nr. 24. Denne ejendom er dog skjult bag nr. 22 - dels fordi der er et lille sving på Bondetinget, og dels fordi gaden hælder lidt nedad. Dengang havde hjørneejendommen nr. 26 - men da man nedrev nr. 20 og 22 omkring 1912, blev de erstattet af een ejendom med nr. 22, og hjørneejendommen fik nyt nummer 24 som i dag.

 

Det var forpagteren fra Bidstrup Parcelgaard Knud Brendstrup, der i 1912 købte ejendommene - rev dem ned og byggede det nuværende nr. 22

 

Flensborg - fotograf Stæhr - omkr. 1905

Roskilde Lokalarkiv omkr. 1902-1909

Billederne af Bondetinget med retning mod domkirken kan kun være taget fra ejendommen Blågårdsstræde 17 - i dag kendt som KFUK-bygningen, som blev opført i 1902 af Schledermann og Weber som udlejningsejendom til det bedre borgerskab. De er formentlig taget nogenlunde samtidig med billedet vist ovenfor, altså omkring 1905.

 

Den tekniske kvalitet af det sort/hvide billedet er behersket - et aftryk, som er brugt til at skitsere en beskæring, hvor det er tydeligt, at den ukendte fotograf har primært blik for Domkirken.

Men heldigvis kan vi også se Bondetinget 24 og 22, og den karakteristiske vildvin, som dækker store dele af facaderne. Det kan godt være fotograf Mørch, der har været på spil i begge tilfælde, men det er på forskellige årstider.

 

Set fra denne vinkel kan man undre sig over at nr. 22 fra gadeniveau kunne dække for udsynet til nr. 24, men det var altså tilfældet.

Til venstre på raderingen fra 1850 ser vi igen Bondetinget 20 og 22. Det er med god grund at kunstneren ikke har taget ejendommen tættere på Blågårdsstræde med i motivet - denne ejendom

(den nuværende nr. 24) blev først opført i 1875.

 

De to ejendomme var bygget på samme matr. nr. 361, og domorganist Hans Matthison-Hansen erhvervede ejendommen fra rebslagermester R. Laisen i 1837.

 

Ejendommen forblev i familiens eje frem til 1912 - i 1877 overtager sønnen Georg M-H ejendommene, og i 1888 er det sønnen Waage Weyse M-H ( der også blev domorganist i Roskilde Domkirke) der overtager indtil sin død i 1911. Hans enke sælger så ejendommen i 1912 til Knud Brendstrup.

Roskilde Lokalarkiv - radering fra omkr. 1850

Hans Matthison-Hansen (1807-1890) var en kunstnerisk begavelse lidt ud over det sædvanlige.

 

Det var egentlig planen, at han med sine naturlige evner for at tegne skulle være maler, og i en meget tidlig alder kom han da også på akademiet med C.W. Eckersberg som lærer.

 

Han var dog samtidig en meget dygtig musiker, som mestrede mange instrumenter, og han komponerede en del kammermusik. Det var efter råd fra C.E.F. Weyse, at Matthison-Hansen besluttede sig for at tage springet til musikken, og det var Weyse, der anbefalede ham at koncentrere sig om orgelmusik.

 

Da pladsen som domorganist i Roskilde blev ledig, var Matthison-Hansen den eneste, der kunne opnå Weyses anbefaling, så han fik stillingen i 1832 og fortsatte i sit embede til sin død.

 

Han bosatte sig først i "det sidste hus på den nordre side af Støden" - svarende til omkring nr. 36-38 i dag - Han er i 1834 flyttet til Bondetinget 15, og i 1837 køber han så ejendommene Bondetinget 20-22.

 

Matthison-Hansen blev en højt respekteret orgelvirtuos og komponist, hvis værker stadig spilles og kan høres på diverse medier.

 

I Dansk Biografisk Leksikon 1933-44 har Sven Lunn beskrevet Matthison-Hansen og hans livsværk, og du kan læse biografien her

Det Kongelige Bibliotek 1880

Da Matthison-Hansen fyldte 50 år, og samtidig havde 25 års jubilæum som domorganist, fik han som gave fra venner og beundrere et lille husorgel.

 

Det var bygget af orgelmester Demant fra Odense, og det stod i den lave bygning nr. 20, som fungerede primært som kombineret arbejdsværelse og dagligstue. Man ser i billedets nederste højre hjørne også et flygel, så rummet må ha' fyldt det meste af den relativt lille bygning.

 

Orglet gik i arv til sønnen Waage Weyse M-H, og efter hans død i 1911 blev det flyttet til Pedersborg Kirke ved Slagelse.

 

Tegningen af Matthison-Hansens stue kan dateres til efter 1872, idet man på væggen kan se det portræt, som byen i 1872 gav ham i forbindelse med hans 40 års jubilæum. Det var svigersønnen August Jerndorff, der var kunstneren bag portrættet.

 

Cand.mag. Per Steenholdt har i en artikel i ugeavisen Paperboy i april 2018 fortalt om Matthison-Hansen, Jerndorff og datteren Betty.

 

Du kan læse artklen her.

 

 

Roskilde Lokalarkiv -ukendt datering mellem 1872 og 1911

Statens Museum for Kunst - August Jerndorffs portræt af H. Matthison-Hansen - 1872

Foto fra Roskilde Klosters hjemmeside

Tiden som kirkeorgel var lidt problematisk for den gamle stueorgel. Det slog ikke helt til, og måtte både repareres og ombygges flere gange, men i 1971 ønskede kirken sig et nyt orgel, og heldigvis blev Matthison-Hansens orgel overdraget til Roskilde Museum.

 

Det blev i første omgang opmagasineret, men i 1998 blev det stillet op i Roskilde Klosters kirke, hvor det nu både kan ses og høres i forbindelse med den månedlige gudstjeneste.

 

I Jul i Roskilde 1998 har Bente Harbo skrevet en artikel om "Domorganist Hans Matthison-Hansen og hans orgel", og du kan læse artiklen her.

 

Orglet og dets tid i Roskilde Kloster er beskrevet på klosterets hjemmeside, og du kan læse omtalen her.