Facebook

Der er til denne hjemmeside tilknyttet en facebookside, også med navnet "Roskildes Udvikling".

( klik på navnet, og du er hurtigt på facebook-siden)

 

Der er mange holdninger til det at benytte sig af facebook's muligheder, og til orientering kan oplyses, at redaktionen f.eks. ikke deltager i den mere personlige/sociale del af mulighederne, og den nødvendige personlige profil er således oprettet alene for at kunne deltage i de mere "offentlige" sider.

 

Dette er nævnt for at henlede opmærksomheden på, at man altså sagtens kan bruge facebooksiden "Roskildes udvikling" uden iøvrigt at involvere sig i så meget andet - adgangsbilletten er alene at oprettet en profil, hvis indhold kan begrænses til et navn og en mailadresse, og hvor mailadressen ikke er offentlig tilgængelig.

 

Når dette er nævnt, så står også tilbage, at Facebook må vurderes til at være et absolut glimrende redskab til at udveksle eller efterspørge informationer, og det er jo lige præcis hvad redaktionen på "Roskildes udvikling" ønsker.

 

Som beskrevet andetsteds, er en væsentlig del af intentionen med "Roskildes udvikling", at få fundet det materiale frem, som tænkes at ligge gemt i private skuffer og diverse familiealbums m.v. - og sikkert også i billedarkiverne på alverdens computere, telefoner, tablets o.s.v. hvor de har det med at gå i glemmebogen og til sidst forsvinde.

 

Redaktionen vil via facebook-siden orientere de interesserede om udviklingen på siden, og de interesserede kan den anden vej rundt kommentere og meget gerne supplere de "færdige" sider med yderligere oplysninger og evt. spørgsmål.

 

Det ville bestemt heller ikke være uinteressant, om nogen har lyst og evner til - med udgangspunkt i egne eller bekendtes erindringer - at fortælle historier, som knytter sig til byens huse.

 

Mon ikke det ligger mellem linierne, at denne facebookside helst ikke skal præges af den mere sociale del, som til gengæld kan opleves og dyrkes efter behov på andre facebooksider.

 

Udfordringen og det ambitiøse mål er i fællesskab at skrive en lidt anderledes, illustreret lokal historiebog, som både nutiden og eftertiden kan ha' glæde af, så lad os holde fanen højt, og koncentrere os om historieskrivningen i denne sammenhæng.