Havnevej 41 Børsen

Havnevej 41 - "Børsen"

Foto KB 2015

Havnevej 41 er opført omkring 1750, og det meste af ejendommen har fortsat det gamle bindingsværk, og den er gennem årene ombygget ganske mange gange.

 

I nyere tid- formentlig i 1911 - er der sket en renovering af den sydligste ende - en del af bygningen, som i dag har karakter af en garage/værkstedsbygning.

 

Ved takseringen i 1791 kan man se, at hele bygningskomplekset Børsen - altså både Havnevej 41,43 og 45 som vi kender det i dag, har haft samme ejer, og derfor er vurderet samlet.

 

Bygningen er i dag opdelt i to nogenlunde lige store dele - Havnevej 41 A og Havnevej 41 B

 

Ejendommene benyttes i dag til almindelig privat beboelse.

 

Hvad der gør ejendommen specielt interessant er det faktum, at der her - og i naboejendommene Havnevej 43 og 45 - siden midten af 1600 tallet har været givet tilladelse til handels- og værtshusdrift, hvilket i tidens sprog blev kaldt en børs. Da aktiviteterne foregik både i nr. 41, 43 og 45 kaldte man generelt området for "Børsen" og for at kunne kende forskel på bygningerne kaldte man i daglig tale nr. 41 for "lille børs", og nr. 43/45 for "store børs" af den indlysende grund, at "store børs" ganske enkelt var en hel del større.

 

I brandtakseringen 1791 benytter man navnet "gamle børs" om "lille børs", og "nye børs" om "store børs".

 

Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab benyttede i årene 1790 til 1861 Børsen til spisning m.v. i forbindelse med sine skydeøvelser og ikke mindst den årlige fugleskydning - og det var vel at mærke "lille børs"

 

Beskrivelsen af Havnevej 41 bliver således ikke mindst en beskrivelse af de aktiviteter der fandt sted på arealet foran "lille Børs" og ned mod vandkanten - aktiviteter der knyttede sig til brugen af restaurationsvirksomheden i ejendommen.

 

 

Arthur Fang har i sit værk "Sct. Jørgensbjerg" fra 1937 (med genoptryk i 1972) indgående skildret menneskene, livet og bygningerne i det gamle sogn - herunder også livet på havnen og den gamle "Børs".

 

På siderne 136-145 fortælles ganske underholdende historier, anekdoter m.v. om bl. a. det i vi dag kender som Havnevej 41, 43 og 45, og disse sider kan du læse her

Foto tilhører Niels Jørgen Hansen

Et vinterbillede med ukendt datering, men på et tidspunkt hvor ihvertfald den sydlige ende af ejendommen stadig har haft stråtag.

 

Niels Jørgen Hansen fortæller i 2015 : "Jeg er blevet fortalt at den sydlige del af Havnevej 41 ( 41A) er blevet grundmuret i 1911. Det forgik sådan, at man murede en halvstensmur på indersiden af den gamle bindingsværksmur. Den bar nu bjælkelaget, og så rev man bindingsværksmuren ned og byggede en ny halvstensmur udvendig ( med et lille mellemrum), og så havde man efter datidens forhold et topisoleret hus. Det er derfor man kan se et lille fremspring ved overgangen til bindingsværket."

 

Arthur Fang skriver i 1937 i sin bog om Sct. Jørgensbjerg at "Lille Børs' gamle bindingsværks-længe har i mange år haft den samme udstrækning som nu. Den søndre grundmurede fjerdedel er blot en ombygning af det møre bindingsværk"

 

 

 

Irene Hansen fortæller i 2016:

 

” Jeg har boet i ejendommen som barn i 1948 og 20 år senere i den samme lejlighed i 1968, hvor der fra lejlighedens eneste vindue mod Havnegade var udsigt direkte til ishuset på den anden side af gaden.

 

Jeg har handlet i købmandsforretningen både hos Erna og hendes datter Inger, og jeg erindrer, at købmandsforretningen har ligget der så sent som 1969-1970.

 

I den periode, hvor der var købmandsforretning, var der yderligere 6 beboelseslejligheder og tre lokummer i den brostensbelagte gård. To af lejlighederne havde udhus med plads til brænde og koks.

Vasketøj blev kogt over gasblus i de små køkkener. Om vinteren var det en barsk omgang efterfølgende at skylle tøjet ude i baggården.

 

På samme måde kunne det være en barsk omgang ved vintertide at besøge et af lokummerne, hvis rengøring i øvrigt skete på skift mellem beboerne.

Heller ikke dette var en spændende opgave, men jeg husker tydeligt at min faster Hildeborg Stormly - til stor morskab for alle – altid udførte denne opgave med en cerut i munden ”

 

 

Birthe Mørch Vendsø fortæller i 2015:

 

" Det var min oldefar Emil Daniel Olsen, der i 1891 købte "lillebørs" og lukkede værtshuset i bygningens nordlige ende og i stedet indrettede en købmandsbutik. Det var hans datter Erna, der senere overtog forretningen og drev den frem til 1969-70, hvor den lukkede og hele huset blev indrettet til beboelse.

 

Min farfar, hvis fulde navn var Hans Knud William Emil Olsen ( født 1897) er således opvokset op i huset, og senere var det min far Walther Emil Danuel Mørch( født Olsen i 1921) der fik sin opvækst her sammen med tre søstre, som alle har boet med deres familier i huset. Min far flyttede først fra huset til Havnevej 29 da han blev gift med min mor.

 

Jeg er kommet meget i huset og i købmandsforretningen i min barndom, og jeg husker at min farmor i en del år havde et ishus på den anden side af Havnevej, lige overfor "Lillebørs"

 

I en periode hed ejeren af "lille børs" Anders Borch ( 1802-1881), som var en af byens absolut største købmænd. Han ejede bl.a. købmandsgården i Algade 12 - senere "Schades Gaard" - Højskolehjemmet og Hotel Roar, og han byggede Hersegade 9, i dag kendt som "Håndværkeren".

 

Præcis hvornår Anders Borch ejede "lille børs" ved vi ikke, men vi ved at han solgte ejendommen til sin avlskarl Christen Jensen, som var ejeren, da fugleskydningsselskabet i 1861 ophører med sine skydninger på havneområdet - formentlig fordi skydningerne har været til både gene og fare for omgivelserne i en havn, som havde stigende aktiviteter.

Der indrettes nu værtshus omtrent midt i "lille børs", og den store stue, som var indrettet specielt til fugleskydningsselskabet, blev undertiden lejet ud til unge mennesker, der her tog sig en svingom, og en sjælden gang var der også optræden af en tryllekunstner eller et marionet-teater.

 

Christen Jensen beslutter sig åbenbart på et tidspunkt for selv at overtage beværtningsaktiviteten fra den daværende forpagter Lars Petersen, og han bygger om. Det lokale, som var specielt indrettet til fugleskydningsselskabet, blev delt op i en ny privatbolig og så et reduceret beværtningslokale i den nordlige fløj. Dertil bygges der på den anden side af Havnevej en lille ladebygning og en keglebane.

 

Forpagteren havde nu ikke tænkt sig at forlade hverken branchen eller området, så han byggede et nyt værtshus "Allèenlyst" på hjørnet af Tuttesti og Sct. Ibsvej.

 

 

Roskilde Museum - Maleri af J.C.Gottschalck

Et maleri fra omkring 1850 fortæller meget om de aktiviteter der fandt sted på "Børsens" jordstykke ned mod vandkanten.

 

Selve "Børsen" ser man som kun delvis - det er den gulbrune bygning til venstre for den noget lysere bygning med rødt tag , som ligger på den anden side af Havnevej.

 

Til højre i baggrunden ser man "Store Børs", og ovenover naturligvis Sct. Jørgensbjerg Kirke.

 

Den lysegule bygning med rødt tag er ret sikkert havnens toldbod. Det er ikke en fugleskydning - men borgervæbningen i fuld uniform, der tilsyneladende har skydeøvelse.

 

I yderste venstre del af billedet ser man et hus opført til brug ved skydningerne, og man aner noget lige bag ved, og det må være ladehuset.

Det var nok en rigtig god idè at ha' et selvstændigt rum, når de gamle forladere skulle ha' fyldt krudt på - en gnist fra affyringen af de voldsomme muskedonnere kunne ellers ha' udløst en katastrofe.

 

Da fugleskydningsselskabet en halv snes år senere forlod skydepladsen ved havnen kunne man i Roskilde Avis d. 4.3.1863 læse :

 

"Fugleskydningsselskabets skydehus med tilstødende ladehus, beliggende i Roskilde havn, skal nedrives og sælges"

"Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab" er fortsat en institution i Roskilde, og selv om det er mange år siden selskabet forlod "Børsen" og den nærliggende skydeplads, så vil tiden på "Børsen" til evig tid være en meget væsentlig del af selskabets historie.

 

Fugleskydningsselskabet holder en tradition i hævd, som med sikkerhed kan skrives helt tilbage til år 1787 - sandsynligvis også nogle år før.

 

Der er naturligvis sket justeringer i begivenhederne gennem årene, men i mange, mange år har forløbet været det samme, og du kan opleve et eksempel på en helt traditionel fugleskydning her

 

Selskabet har en omfangsrig hjemmeside, som med udgangspunkt i årenes fuglekonger beskriver en væsentlig del af Roskildes lokalhistorie, og den er værd at gæste og fordybe sig i, og det kan du gøre her

 

Fugleskydningsselskabet har også beskrevet Havnevej 41 - se her hvordan det gøres med mange finurlige detaljer

 

Fugleskydningsselskabets 200 års jubilæumsbog fra 1987 -skrevet af Lotte Fang - kan læses her

 

 

Flere af skiverne har deres motiv fra skydepladsen på havnen, og de er vist nedenfor sammen med øvrige motiver af historisk karakter.

Foto Bennie Hansen

Fuglekongen 1847 var Søren Borch, og som det illustreres, ses den nordlige gavl på "Børsen", og den nykårede fuglekonge og øvrige skydebrødre er på vej ind til fugleskydningsmiddagen, og det varer lige "et par timer" inden de igen sætter kursen op mod Roskilde.

 

I skivens venstre side aner man den overfor liggende bygning, som næsten kun kan ha' været havnens toldbod, som blev opført omkring 1837

 

Fotomontage KB 2015

Udsnit af Troniers kort fra 1845

På Troniers kort fra 1845 ser man at "lille børs" og "store børs" sammenfattende er navngivet "Børsen"

 

Kortet er så vidt vides det eneste der viser fugleskydningsselskabets skydehus. Der er afbildet to bygninger, og det passer fint med beskrivelser om at man skød fra det ene hus, og i det andet hus blev muskedonnerne ladt med krudt og kugler.

På fuglekongen Søren Borchs fantastiske skive fra 1841, med Vilhelm Marstrand som kunstner, ser man skydepladsen inde fra skydehuset og skydestanderen i baggrunden sammen med en enkelt skibsmast ved skibsbroen.

 

Bemærk i motivets venstre side hvor stort skydevåbenet er.

Foto fra Den Hirschsprungske samling

Foto Bennie Hansen

I 1840 var det kancelliråd og rådmand Anders Pilegaard Jessen, som fik æren af at blive fuglekonge.

 

Motivet er næsten identisk med Gottschalks maleri fra omkring 1850, men uden borgervæbningen. Det er ikke tid til fugleskydning, men man må formode at det er skydebrødre i deres pæneste tøj der pryder skiven - skyggerne fortæller at det er sent på dagen - måske planlægning før næste dags fugleskydning foran skydehuset.

 

I baggrunden ses toldboden og bagved til venstre "lille børs" og til højre "store børs"

 

 

 

Maleren Thorald Brendstrup viser på sit maleri fra 1836 "Udsigt over Sct. Jørgensbjerg og Roskilde Fjord".

 

Maleren må ha' stået omkring der hvor Byparken er i dag. I baggrunden ser man "Søbadeanstalten", som også kan ses på Svejstrups fugleskydningsskive 2 år tidligere i 1834

 

I sig selv et flot kunstværk, men også i en teknisk kvalitet, så man ved nærstudium kan se stort set det samme motiv som Gottschalck gengav omkring 1850:

 

Skydepladsen med skydehuset, fugleskydningsstangen og noget der formentlig er et skydemål tættere på vandkanten.

 

 

Thorald Brendstrup 1836 - maleri i privat eje

Udsnit af Thorald Brendstrup 1836 - maleri i privat eje

Foto af maleri af Hans Harder 1835

Her er "lille børs" nærmest i centrum af maleriet fra 1835. Til højre ses toldbygningen, og yderligere til højre formentlig fugleskydningsselskabets skydehus, og man ser fugleskydningsstanderen i vandkanten.

 

I 1834 blev kaptajn C. Svejstrup - kaptajn i borgervæbningen og vært på hotel Prindsen - fuglekonge for anden gang, og han valgte (igen) motivet fra havnen for at markere, at der nu var gravet en ordentlig sejlrende, som gav mulighed for at lidt større skibe kunne anløbe havnen - sikkert til gavn for bl.a. Børsen.

 

Foto Bennie Hansen

På udsnittet fra skiven fra 1834 ser man fugleskydningsmasten.

 

Den store bygning til højre må være "store børs", og den dækker for udsynet til "lille børs" i denne vinkel for motivet.

Foto Bennie Hansen

Syv år tidligere 1827 var det også kaptajn Svejstrup der blev fuglekonge - valget af skydepladsen som motiv er forståeligt, men desværre for eftertiden ( specielt i denne sammenhæng) det ser ud til at kunstneren har taget sig en del friheder i skildringen, som ikke er helt troværdig.

 

På udsnittet fra skiven fra 1827 ser man igen fugleskydningsmasten, men noget besynderligt er den omgivet af pænt høje træer eller buskads - nydeligt, men næppe virkeligheden.

 

Hele ideen med at placere skydemasten i strandkanten er jo den, at man kan se ud over vandet om det er forsvarligt at skyde !

 

Der er en lille teltlignende bygning foran masten - måske forløberen til skydehuset og ladehuset ??

 

De relativt mange bygninger i baggrunden - placeret i niveau med Sct. Jørgensbjerg Kirke skal man nok heller ikke bruge så mange kræfter på at identificere.

Akvarel Ole Jørgen Rawert - 19.aug. 1820 - Det Kongelige Bibliotek Digitalt restaureret 2015

Den fine akvarel fra 1820 viser Børsen og skydemasten - måske også skydehuset - set fra skibsbroen.

 

Kunsteren har vist pyntet og justeret lidt på motivet - splitflaget fra toppen af skydemasten er i hvert fald ikke set på andre skildringer af stedet.

Mastens placering er vist også lige lovligt tilbagetrukket i forhold til vandkanten, og hvis det er skydehuset der ses noget tættere på vandkanten, så vil skydningen gå ind over land og ikke ud over vandet.

 

Denne akvarel ( 23 x 52 cm.) er næppe heller udført til minutiøs tolkning et par hundrede år efter, så lad os hellere nyde det fine værk i stedet for at finde eventuelle fejl.

Billedets titel er "Roeskilde Cathedrale" - et håndkoloreret stålstik, som i dette tilfælde skulle være fra 1843 udført som en kopi af et originalt maleri udført af Johan Christian Clausen Dahl omkring 1815. Motivet i forgrunden virker lidt romantiseret, men viser ikke desto mindre bygningerne ved "Gl. Børses Plads".

 

En anden interessant detalje på billedet er den kendsgerning, at Sct. Ibs Kirke til venstre i billedet her er vist med sit kirketårn.

Stålstik efter originalmaleri af Johan Christian Clausen Dahl omkring 1815

På kortet fra grundtakseringen i 1805. Den ganske store grund ( matr. nr. 32) overfor "Børsen" - bliver takseret under nr. 246 og benævnes "Gl.Børses Plads"

 

Det ser ud som om at det er nogenlunde det område der har strakt sig fra den gamle gasværksgrund og helt ned til strandkanten.

 

Navnet siger næppe noget om ejerforholdet.

 

Vi ved med ret stor sikkerhed, at det er på dette område at fugleskydningerne har fundet sted fra 1790 og frem til 1861 - lidt mere præcist fra en placering ca. der på kortet hvor der står "Gl.Børses..." og så i retning af vandkanten, hvor fugleskydningsstangen var opsat.

Året er 1801, og skiven viser den gamle anløbsbro med Domkirken helt i baggrunden, "store børs" i forgrunden og bagved "lille børs".

 

Årets fuglekonge er Peder Fischer ( 1752-1816) og han var universitetsforvalter, birkedommer på Sct. Jørgensbjerg og forligscommisair i Roskilde.

Foto Bennie Hansen

Et udsnit af skiven viser en meget interessant detalje.

 

"Bygningen" lige til højre for fugleskydningsstangen er måske det, der senere er benævnt "skydehuset", men det ligner vel ikke rigtigt et hus?

Det er spørgsmålet, om det overhovedet har været bygget på dette tidlige tidspunkt.

 

En anden mulighed kunne være, at vi har at gøre med de skydemål, der blev benyttet "til daglig" - der var jo kun fugleskydning een gang om året.

 

I fugleskydningsselskabets første vedtægter står skrevet, at der i sommerhalvåret ønskes skudt hver uge, hvis ellers vejret og kassernes tilstand tillader det. Kasserne må antages at være sand-eller jordfyldte kasser, hvorpå man opsatte skiverne - og de skulle så opfange kuglerne.

 

Det er ikke svært at forestille sig, at disse kasser jævnligt har været skudt sønder og sammen - kuglerne de skulle opfange var mellem 15 og helt op til 19 mm i diameter, og hvis man bare een gang har set hvad et skud fra et 12,7 mm maskingevær kan lave af ravage, vil man ikke undre sig over det forbehold der tages i fugleskydningsselskabets vedtægter.

Foto Bennie Hansen

Skiven fra 1793, med landmanden Niels Hemmingsen som fuglekonge, er den første der viser skydebanen ved havnen.

Året 1790 er skelsættende for "lille børs", for det var det år, hvor fugleskydningsselskabet ifølge lokalhistorikeren Arthur Fang flyttede sine aktiviteter fra området ved Haraldsborg Slotsbanke til området sydøst for anløbsbroen - den såkaldte "gamle børses plads".

 

Fugleskydningsselskabet benyttede lejligheden til at få formaliseret aktiviteterne i et sæt vedtægter, som blev udformet dette år.

 

Medvirkende til beslutningen har utvivlsomt også været, at der var god mulighed for forplejning m.v. på Børsen, og restauratøren på Børsen Hans Lindberg indrettede en stue på "lille børs" specielt til skydebrødrene.

 

Vi kan i brandtakseringen fra 1791 læse, at den store stue strakte sig over 8 fag med 6 vinduer i engelske rammer med glas, og at de fire af dem havde skydeskodder. ( formentlig fire vinduer mod gaden og 3 mod gårdsiden)

Der var ege-bindingsværk med murede vægge og halmtag.

Der var hollandske døre med beslag, og både døre og loft var malet med oliefarver.

 

Loftet har været "hængende", d.v.s. fastgjort til tagkonstruktionen, så der ikke var stolper i lokalet, som betegnes som "en haugestue".

 

Skønsmæssigt må det ha' været et lokale på omkring 90m2, så det er ikke uforståeligt, at det i andre sammenhænge er beskrevet som en sal.

 

Det er blevet en tradition, at fugleskydningsselskabet har udsmykket sine festlokaler med de mange malede skiver - det sker den dag i dag - og selv om der ikke er historisk bevis herfor, så er det vel meget tænkeligt at denne tradition også er blevet grundlagt i 1790.

 

 

Der knytter sig en lidt speciel historie til fortællingen om hvornår den første fugleskydning blev afviklet ved havnen.

 

I forbindelse med selskabets 150 års jubilæum blev der udgivet et jubilæumsskrift, og i dette skrift blev der lanceret en historie om at fugleskydningen allerede i 1783 havde fundet vej til havnen. Der blev henvist til ”et gammelt dokument”, men ingen har tilsyneladende set dette dokument, og i øvrigt er det påståede dokuments indhold efter en nærmere overvejelse af en sådan karakter, at det ikke forekommer helt troværdigt.

 

I mange år er denne historie – eller rettere skrøne - tillidsfuldt blevet gentaget af en del skribenter og lokalhistorikere, dog ikke Arthur Fang, men det er selskabets aktuelle vurdering, at alt taler for at 1790 er året hvor alt gik op i en højere enhed – vedtægter og flytning kombineret med indretningen af et lokale på Børsen til selskabets formål.

 

 

Grundtakstkortet fra 1790 viser hvordan havneområdet har været ret så øde.

 

Pladsen sydøst for Børsen er et meget lavtliggende område, som sikkert med mellemrum - som vi kender det i dag - er lagt under vand i forbindelse med en efterårsstorm, og Arthur Fang fortæller da også anekdoter om "dengang da nogle fyldebøtter i en jolle sejlede helt op til Børsen og fortøjede skuden ved trappen"

 

 

Udsnit af Ehlers grundtakstkort fra 1790/01

Grundtaksten fra 1682

Per Steenholdt fortæller i 2016:

 

"Grundtaksten fra 1682 befinder sig på Roskilde Museum, og der har jeg for år tilbage gjort mig notater om netop dette område : 395 Anders Pedersens Øde Buiknings plads Dend gamle Børs kaldet kaldet som buikningen for nogle aar siden er afbrüt...

 

Teksten lader sig kun meget vanskeligt aflæse, men jeg forstår det således, at grundarealet er navngivet efter en bygning med navnet den gamle børs, som på vurderingstidspunktet er nedrevet, og har efterladt pladsen øde. Uden bygninger på stedet er det således kun størrelsen og jordens bonitet der er beskrevet"

 

 

Allerede i 1660 omtales Børsen, og da har det formentlig været en mindre købmandsgaard, og måske er det den, der 22 år senere er forsvundet.

 

I 1692 findes der en bygning på stedet kaldet Sct. Jørgensbjerg Skippergaard, og her skal der ha' været en kendt kro.