Hersegade 15

Hersegade 15

Foto KB 2016

Bygningen er fra 1984 og tilhører Boligselskabet Sjælland ( tidligere Roskilde Boligselskab) - en gulstensejendom med adresserne Hersegade 15A og 15B og 9 lejemål.

 

Den tidligere facadebygning med en bagbygning var noget af det ældste i Roskilde, som har rummet så forskelligartede aktiviteter som infirmeri for det husarregiment, som var indkvarteret i Roskilde i perioden 1778-1842 - inden da har der været bolig for en herredsfoged, og efter husarernes afrejse blev bygningerne benyttet til kommunal friskole i en periode.

 

Senere blev der indrettet restauration i forhuset og danselokale og keglebane i baghuset, og i de seneste år var der beboelse i forhuset men også en blomstrende virksomhed i dele af forhuset og hele baghuset, nemlig C.C.Hansens trævarevirksomhed m.v. som udviklede sig til en klemmefabrik - først på adressen i Hersegade, siden i en nybygget fabriksejendom på Ringstedvej. Efter klemmefabrikkens fraflytning blev der etableret en galvaniseringsfabrik.

 

Der har oprindeligt været 6 td. land til ejendommen, men dem beholdte ejeren frem til 1854, Roskilde kommune, og senere opførte man her det første kommunale sygehus - som udviklede sig til Roskilde Amts og Bys Sygehus - nu Sjællands Universitetshospital, Roskilde.

 

 

Foto Erik Lindstrøm aug. 1984

I forbindelse med rejsegildet i august 1984 ses fra venstre forretningsfører Jens Nielsen fra Roskilde Boligselskab, stadsarkitekt Mogens Suhr Andersen og arkitekt Claus B. Hansen. Rejsegildet har givet været forsinket i forhold til de oprindelige planer, for undergrunden skulle vise sig at ha' fået et solidt forurenings-fodaftryk af den tidligere beboer, en galvaniseringsfabrik - oprindeligt kaldet Forchromningsanstalten - som har været på stedet fra tidligt i 1940' erne og frem til nedrivningen i 1981. Oprydningen inden byggeriet skulle dog senere vise sig at ha' været noget mangelfuld, så der måtte omkring 2002/2003 bruges betydelige midler på endnu en oprensning af forurenet jord.

 

 

Foto Mik Ekestad nov. 1981

Foto Mik Ekestad nov. 1981

Da galvaniseringsfabrikken bliver nedrevet i 1981, er der meget der tyder på at den har ligget noget tilbagetrukket i forhold til det plankeværk, der fyldte grunden ud mod Hersegade.

Et notat i Lokalhistorisk arkiv fortæller at den gamle facadebygning blev revet ned allerede i 1941 - et foto fra 1969 af naboejendommen nr. 13 viser også en åben plads, dog uden plankeværk.

Der findes så vidt vides ingen billeder af virksomheden, og i dag vil man nok mene, at det var med god grund at man på et tidspunkt skærmede af for nysgerrige blikke, for det har næppe været for "sarte sjæle" at se, hvordan man håndterede alverdens farlige kemikalier - så farlige, at man senere måtte bekoste en helt nødvendig oprydning af undergrunden.

 

En tidligere medarbejder fortæller, at det ikke var de helt store emner der blev galvaniseret - der var primært tale om bor, boldte og møtrikker.

 

 

Lokalhistorisk arkiv 1937

Lokalhistorisk arkiv 1937

Hvis man ser godt efter, kan man på skiltet til venstre for døren læse, at her ligger C.C.Hansens fjederklemmefabrik, og man kan købe tørt bøgebrænde, kul og koks, og man kan bestille på tlf. 299.

 

Der blev indviet en ny fabrik på Ringstedvej i 1938, men produktionen i Hersegade fortsatte nogle år.

 

Ejeren, C.C.Hansen, som selv var vokset op i Hersegade 15, skrev i "Jul i Roskilde" 1938 om forretningens udvikling, og du kan læse artiklen her

 

Det er en interessant detalje, at C.C.Hansen fortæller, at det var hans tømrervirksomhed, der i 1908 havde entreprisen med at nedrive karrèen midt på torvet.

Hestehandler Christian Hansen køber ejendommen i 1879, og på stedet findes en beværtning med navnet "Danebrog", som udlejes.

Da Christian Hansen dør i en relativ ung alder, er det enkefru Ane Kathrine Hansen der overtager ejendommen, og hun overtager også driften af beværtningen samtidig med at hun opfostrer sine 5 børn, hvoraf den ene er den senere så kendte klemmefabrikant C.C.Hansen.

 

Det er Ane Kathrine Hansen vi kan se på billedet fra tidligt i 1900'tallet - inden hun sælger ejendommen i 1912 til sin søn C.C.Hansen, som nu var blevet tømrermester.

På billedet ser vi en anden af sønnerne, nemlig Victor Frede, som sikkert har været i murerlære på tidspunktet. Han tog senere navnet Kronsten og blev murermester med virksomhed i Gevninge.

 

Bemærk den sjove detalje med sand på gulvet !

 

Ved folketællingen i 1901 kan vi se at Ane Kathrine og hendes børn bor i forbygningen sammen med ikke mindre end 8 logerende, og der bor 2 familer i bagbygningen.

 

5 år senere er der ingen logerende i forbygningen - men stadig Ane Kathrine og hendes 5 børn, og i baghuset bor nu en familie og 4 logerende.

 

Lokalhistorisk arkiv omkring 1900-1910

Ane Kathrine Hansen ( 1853-1925)

foto udlånt af Helle Kronsten

Foto Roskilde Museum, Michael Andersen

I 1854 flyttede Roskildes skolevæsen sin hidtidige skolebygning fra Hersegade 15 til en bygning lige bag Domkirken, og bygningen blev først solgt til slagter Otto Lund, som imidlertid samme år videresolgte den til værtshusholder Ole Poulsen.

 

Ole Poulsen indrettede værtshus i forhuset, og i baghuset ønskede han at indrette en dansesal, og i den forbindelse skulle der ombygges og gulvet blev brækket op.

 

Det afslørede så et menneskeskelet, som naturligvis på behørig vis blev fjernet, men man mente nu at ha' fået forklaringen på det spøgeri der gennem årene havde plaget ejendommen.

 

Læreren på skolen kunne fortælle at dørene om natten på mystisk vis blev slået op, og man anede at nogen kom ind i stuerne - ligesom det var kendt, at husets frue fornemmede at hun blev trukket i bagfra, ligesom det hændte at når hun lagde sin hat fra sig, blev den af ukendte kræfter smidt på gulvet.

 

Illustrationen er ikke fra Hersegade, men fra fund ved Budolfi Kirke omkring det sted i Ringstedgade hvor Farver Hammers Gaard ligger.

I årene lige efter 1842 tog Roskildes skolevæsen ejendommen i Hersegade 15 i brug som skole i en kortere årrække frem til 1854.

Skolen var en såkaldt "friskole" for de absolut mindstbemidlede, og den blev også kaldt "Fattigskolen".

Forhuset var forbeholdt pigerne og en bolig til læreren, og i baghuset holdt drengene til. På de tider var det helt normalt, at skolen var kønsopdelt.

Der var en sidebygning til "brændsel og locum" og der var en brønd på gårdspladsen.

 

 

Hørsholm Lokalarkiv ca. 1895

"Den gamle skole på Folehavevej"

Fanny Fang beskrev bygningen ganske udførligt i "Roskilde Føljetoner" 1931, og du kan læse artiklen her

 

I samme publikation skriver Fanny Fang om den skole - "Fattigskolen" kaldet, der også har ligget på adressen, og artiklen rummer samtidig en beskrivelse af et spøgelse på stedet.

 

Enhver større herregård eller slot har som bekendt sit "helt eget" spøgelse med tilhørende historie, men sådanne findes jo ikke i Roskilde by, men til gengæld har vi "Spøgelset fra Hersegade 15" - så vidt vides det eneste som er beskrevet i Roskilde.

 

Du kan læse om skolen og spøgelset her

 

I perioden 1778-1842 var der indkvarteret en eskadron husarer i Roskilde, og det er et meget spændende kapitel i Roskildes historie, hvilket man man ved selvsyn kan konstatere ved at læse Karsten Skjold Petersens bog om "Husarerne i Roskilde".

 

Det var byens pligt ( dog mod betaling) at huse eskadronen, som dels skulle ha' nogle fælles faciliteter stillet til rådighed, bl.a. en embedsbolig til eskadronchefen, en vagtstue, et sygehus, en beslagsmedie, en ridebane og en eksercerplads, vognremise, munderingskammer, magasiner til fourage og et marketenderi.

 

Officererne og husarerne var indkvarteret privat - som hovedregel sammen med deres heste.

Antallet af husarer var skiftende - som regel omkring 150 mand, men i forhold til byens befolkning på nogle få tusinde, har de fyldt godt.

Husarerne var helt eller delvist fraværende i perioder på både halve og hele år grundet deltagelse i forskellige militære omrokeringer når fjender truede - men som hovedregel blev familierne boende i byen under mændenes fravær.

De kunne så til gengæld glæde sig over at husarerne fra Roskilde aldrig blev involveret i egentlig kamp.

 

Magistraten købte i 1778 Hersegade 15 af Peter Friis, som både var herredsfoged i Ramsø-Tune herred samt by- og rådhusskriver i Roskilde.

Der blev i forhuset indrettet 10 sengepladser - 2 mandssenge forstås på to sygestuer, et køkken og et spisekammer, og i bagbygningen blev der indrettet staldrum og lade, og på lofterne fouragemagasin med plads til 2-300 tdr. havre.

 

I gården var der et lokumsskur og en brønd med hejseværk

 

Eskadronens læge - i den tid kaldet "feltskæreren" - boede ikke på sygehuset , men var indkvarteret andetsteds i byen.

 

Du kan læse afsnittet om sygehuset fra "Husarerne i Roskilde" her

 

 

Husar omkr. 1801

Udsnit af Marmillots kort fra ca. 1765 m. påførste gadenavne

Vi ved at ejendommen blev købt af byens magistrat i 1778, men vi ved også at ejendommen har ligget der en del år tidligere og med en anden ejer.

 

Marmillots kort fra ca. 1765 viser tydeligt en del bebyggelse på Hersegades øst-side, og selv om kort fra den tid skal behandles med varsomhed, så er der vist ingen tvivl om at nuværende Hersegade 15 indgår i husrækken.

 

Marmillots kort er egentlig vendt "forkert" med verdenshjørnerne, men for overskuelighedens skyld er det her vendt "korrekt" og påført et par af de nutidige gadenavne for overskuelighedens skyld.

 

 

 

Uddrag af brandtakseringen 1761 - sideskift indarbejdet.

Protokollen med brandtakseringen af værdien af byens ejendomme fra 1761 viser, at ejendommen er ejet af Anders Nielsen og vurderet som nr. 139.

 

Teksten i protokollen - skrevet af Peter Friis med bopæl i Algade 4 - lyder som følger ( med de forbehold man naturligt må tage) således :

 

"Anders Nielsen Rebslager Ejendoms Gaard, består af 8 fag til Gaden, Bindings wærk, Ege Tømmer, Taul Mure og Steen Tage, indrettet til wærelser, kiøkken og indkørsel fra Gaden, der udi en Jernbilægger Kakkel own, en indmuret Kaaber Brygger Kiedel på 1 td, en skorsten fra grunden, 4 enkelte vinduer i 2de rammer, deraf de 3 fag med skydeskodder, og udi Gården 8 fag Plankewærk samt en brønd med Tømmerwærk.

 

Summa Gaardens taxation....... 250 Rigsdaler."

 

(Transskription v/Per Steenholdt)

 

Når man fortsætter læsningen i protokollen kan man konstatere, at Anders Nielsen også ejede naboejendommen med 19 fag mod gaden - og den blev vurderet til 600 rigsdaler