Bredgade 16

Bredgade 16

Foto KB 2017

Bredgade 16 fremtræder i dag som en gennemrenoveret ejendom opdelt i 2 ejerlejligheder, men der kan godt være dele af den helt oprindelige bygning fra sandsynligvis 1. halvdel af 1800'tallet, som fortsat indgår i ejendommen.

 

Ifølge BBR-registret skulle den være opført i 1890, og det kan bestemt ikke afvises at det er tilfældet, og i så fald er den om- eller tilbygget i betydelig grad på det tidspunkt. Der er allerede en ejendom på stedet ifølge et skøde fra 1838, og den vises også på Geodatsstyrelsens kort fra 1879, men om det er den 2 etages ejendom med side- og baghus, som vi senere kender, vides ikke med sikkerhed.

 

Ejendommen har gennemgået adskillige om- og tilbygninger gennem årene, og den hører altså til blandt de ældre byhuse i Roskilde - et typisk eksempel på et fint byhus, som i dette tilfælde gennem rigtig mange år har dannet rammen om ganske mange familiers liv.

 

foto Sara Lone Cecillie Mørch 2016

Ejendommen skiftede ejer i 1990, hvor den nye ejer gennemførte en større ombygning og renovering.

 

Mellem nr. 16 og 18 havde der tidligere været en port, så

man kunne køre ind og parkere en bil på gårdspladsen.

På dette areal blev der tilbygget i ejendommens fulde højde med en garage i gadeplan, og 1. sals arealet fik dermed udvidet boligarealet. Yderligere blev 2. salen inddraget til bolig med tilføjelse af en kvistbygning mod Bredgade og en altan mod området ved Schmeltz Plads.

 

Husets vinduer vendte også tilbage til det, som man må formode har været det oprindelige udseende, nemlig vinduer med sprosser.

Hvor facaden mod Bredgade ikke har undergået de helt store forandringer, bortset fra kvisten, så er det tydeligt, at forhusets bagside ud mod Schmeltz Plads er ændret ganske betydeligt.

 

Det gamle bindingsværk er bevaret, og nyt træværk er tilført den bygning, som er tilføjet mellem forhus og sidehus. Kvisten med dør og tagterassen fylder visuelt meget. Det var et ønske ved renoveringen i 1990 at lade terassen brede sig i hele bygningens bredde, men myndighederne afviste dette ønske.

 

Det ændrer ikke på, at der må være god plads til at nyde aftensolen, og dermed tilføjer et værdifuldt element til en sikkert eftertragtet bolig i bymidten.

 

 

foto KB 2017

fotos fra 1960'erne før 1963 udlånt af Sara Lone Cecillie Mørch

Det er den samme familie der bor i ejendommen fra 1927 til 1989 - fra sidst i 1930'erne til hhv. 1988 og 1989 var det de to ugifte søstre Ragna og Lilly Salomonsen der satte deres præg på stedet.

I 1963 bygges en 1. sal til et sidehus, og der skabes adgang fra forbygningen hertil, hvorved beboelsesarealet udvides betragteligt.

 

Frem til 1963 var der et skiftende antal lejere i ejendommen, men fra det tidspunkt var det alene søstrene der i hver deres lejlighed boede på stedet frem til deres bortgang.

fotos fra 1978 udlånt af Sara Lone Cecillie Mørch

Ejendommen bestod af et forhus, en mellembygning og et baghus,

og mellem bygningerne var der indrettet gårdsplads og en lille prydhave - en lille oase midt i byen.

 

Frem til 1952 var der "das" i gården - først i forb. med mellembygningen og senere placeret op mod muren til naboejendommen nr. 18, men i 1953 var det tid til at indrette 3 stks WC - et i forhuset, og 2 i sidebygningen - det var blevet moderne tider !

 

Træskomager og senere tilskærer Jacob Peter Salomonsen og fru Johanne køber ejendommen i 1927, men skæbnen er noget hård ved fru Johanne, som allerede året efter i 1928 bliver enke.

Der er på det tidspunkt stadig tre hjemmeboende børn. Hun klarer sig igennem ved at udleje dele af ejendommen, som hun bor i frem til sin død i 1949 - det meste af tiden sammen med sine to ugifte døtre.

 

foto af Jacob Peter og Johanne Salomonsen 1925 udlånt af Sara Lone Cecillie Mørch

Jacob Peter og Johanne Salomonsens oldebarn Sara Lone Cecillie Mørch fortæller i 2017 om sin familie og det hus, der gennem mange år dannede ramme om familiens liv:

 

"Jeg har desværre ikke mødt min oldefar, og jeg var kun 3 år, da min oldemor døde, så i sagens natur kan jeg ikke fortælle personlige erindringer om mine oldeforældre, men jeg har på billeder set hvordan 4 generationer incl. oldemor har været samlet i Bredgade og hygget sig.

 

Til gengæld har jeg utallige minder fra stedet, fordi jeg ofte kom der - først sammen med min mor, og siden med min egen lille familie og besøgte de to mostre, som efterhånden blev hele familiens samlingspunkt. Det var jo egentlig min mors mostre, men de blev altid omtalt som mostrene. Jeg har endda boet i huset i en kort tid, hvor min mor var hospitalsindlagt, og havde fornøjelsen af at passe skolegangen på Allehelgensgade skole.

 

Det er med et lille gys jeg husker, når man efter mørkets frembrud skulle på det gammeldags das ude i gården, men også hvordan der blev skabt tryghed ved at køkkendøren blev stående åben, så der kom lys ud i gården, og jeg vidste, at der var en voksen der holdt øje med situationen.

 

Skæbnen ville, at jeg var blandt arvingerne, da mostrene var faldet bort, men det lå ikke i kortene, at nogen fra familien skulle overtage ejendommen - alle var veletablerede andre steder - men efter at ejendommen blev solgt, har jeg kunne ikke slippe det helt, så i 2016 satte jeg mig for at skrive om dels huset historie og dels om familiens historie, og det blev en spændende opgave, som både frembragte spændende oplysninger og selvfølgelig mange minder".

 

Du kan læse beretningen her.

foto lokalhistorisk Arkiv - tidligt i 1900'tallet

fotomontage udført af Sara Lone Cecillie Mørch

en genskabelse af ejendommen omkring 1890

Ejendommens ejerforhold kan med sikkerhed registreres tilbage til 1838, hvor Roskilde Byfogeds realregister fortæller, at H.P.Cappel køber en ejendom med 2 boliger og 2 kakkelovne, og da han i 1852 sælger til videre til Niels Jensen er der omtalt 5 kakkelovne, så der må være bygget til.

 

Vi kan da også konstatere, at der er en bebyggelse, da Trap udarbejder sit kort i 1859, og ved folketællingen i 1870 bor der 21 personer fordelt på for- og baghus.

 

Ejendommen skifter ejer en enkelt gang i 1874 inden den i 1889 købes af detailhandler Larsen, som fortsat har mange lejere.

 

I den forbindelse kan man undre sig lidt over at BBR-registret omtaler 1890 som ejendommes opførelsesår, men det kan bestemt ikke udelukkes, at detailhandler Larsen har foretaget så væsentlige om- eller tilbygninger, at den betragtes som nyopført, og problemet er jo, at vi ikke har en reel beskrivelse af den helt oprindelige ejendom.

 

Vi har så vidt vides kun et enkelt foto fra starten af 1900'tallet, hvor man i forlængelse af Bredgade 12 og 14 ( kaldet "de Østermannske huse" efter ejerens navn) lige kan se gavlen fra nr. 16 hæve sig over de lave huse.

 

I 2016 har Sara Lone Cecillie Mørch udarbejdet en fotomontage som et forsøg på at genskabe udseendet fra 1890, og i forhold til det ægte billede fra starten af 1900'tallet, forekommer det at være en troværdig gengivelse.

I overvejelserne omkring bygningerne i Bredgade 16 er der i hvert fald een ting som skulle være helt sikker : bygningerne er opført efter 1791, hvor Ehlers udfærdiger sit grundtakstkort.

 

Det viser med al tydelighed, at den nordlige side af Bredgade på det tidspunkt er ganske sparsomt bebygget - faktisk kun fire bygninger plus en hjørneejendom mod Ringstedgade.

 

I perioden frem til 1879 har byggeriet taget fart, og gaden er næsten helt bebygget på begge sider, og det kan man se Geodatstyrelsens kort fra dette år, som her for overskuelighedens skyld er lagt under 1791-kortet.

 

Uddrag af Geodatstyrelsens kort udarbejdet 1979/80

En lille afsluttende sidehistorie, som viser noget om at Bredgade meget tidligt var Skomagergades "bagside" - d.v.s. at grundstykkerne bag ejendommene i Skomagergade strakte sig til Bredgade - indtil de over tid blev frastykket som grunde langs Bredgade, hvor der ikke mindst blev bygget en del lejeboliger af stærkt svingende kvalitet.

 

En handel i 1879 bekræfter dette, og viser samtidig hvilke udfordringer der kunne være med at beskrive de ubebyggede jordstykker, som på det viste kort ganske vist i 1980 havde fået "slået sine streger", men som visuelt har fremtrådt som store ubebyggede arealer.

 

I denne handel sælger købmand Galberg, som havde købmandsforretning i den nu nedlagte "Gl.Postgaard", et jordstykke til murermester Schultz junior (senior havde i forvejen en udlejningsejendom i Bredgade), og junior bebygger straks den ubebyggede grund, så den når at komme med på kortet fra 1879/80

 

I skødet er grundstykket beskrevet således: ind mod Bredgade - bag ved Ostermanns ejendom i en længde af 38 alen og 35 og en kvart alen imod urmager Frandsens ejendom ( Bredgade 16)

 

Mon ikke der efterfølgende fra tid til anden er opstået diskussioner om nogle af disse handler, hvor man efter bedste evne har beskrevet ubebyggede jordstykker og benyttet tidens måleinstrumenter - men hvor nye tider har gjort mere nøjagtige målinger mulige.