Hersegade 14

Hersegade 14 

Byggeprojekt 2019

facadetegning v/Oldrup Rådgivning, Hersegade 18

Ejendommen er p.t. i en byggefase, hvor bygningen, som har stået der frem til september 2019, skal nedrives, og der opføres en ny ejendom med et erhvervslokale i stueetagen og to private boliger på 1. og 2. sal.

En eksisterende værkstedsbygning i baggården bevares som en del af byggeprojektet, og den hidtidige glarmesterforretning vil således fortsætte i helt nye rammer.


Den nedrevne ejendom er en del af en ejendom, som kan skrives tilbage helt til omkring 1791, hvor der på området, som i dag kendes som Hersegade 14 og 16, lå en 18-fags udlejningsejendom til privat beboelse.


Omkring år 1900 blev de 10 fag, som lå mod syd, nedrevet for at gi' plads til det nuværende nr. 16, og indtil 2019 har den resterende ejendom beliggende i nr. 14 med ganske betydelige bygningsændringer været en karakteristisk ældre bygning i Hersegade.


Der skal sikkert være nostalgiske sjæle, som vil mene, at den gamle bygning qua sin alder fortjente at blive bevaret, men sandheden er nok den, at omend dele af bygningen er oprindelige, så er der tilbage kun en skal, hvis indhold og fremtoning er ombygget til næsten ukendelighed i forhold til den oprindelige ejendom.

September 2019 Foto Arne Kristensen

Foto Torben Nielsen 

September 2019 Foto KB

Billederne viser dels den gamle ejendom lige før nedrivningen og dels facaden, som den tog sig ud i perioden 1996-2019.


Ejendommens bagside viser, at der er intakte dele af den oprindelige ejendom, men også at der tilbage i tiden er sket "forbedringer", som ikke just har været nænsomme.



Glarmesterforretningen har sit navn efter glarmester Karl-Ejler Sørensen, der etablerede sin virksomhed i Grønnegade i 1970'erne. Virksomheden blev i 1987 overtaget af Karl-Ejler Sørensens svoger Torben Nielsen, og i 1989 blev Elise Sandager medindehaver. I en periode var virksomhedens adresse Sdr. Ringvej 24. Som det fremgår, er det oprindelige virksomhedsnavn bibeholdt.

I 1992 åbner Karl-E's Glas i Hersegade, hvor den tidligere opdeling af forretningslokalet retableres, og Roskilde Vinduescenter v/tømrermester Joe Pearson flytter ind i den nordlige del.


Dele af den tidligere ejers karakteristiske facade med træbeklædning bevares frem til 1996.

1992 Foto Torben Nielsen

Lokalhistorisk Arkiv 1980

Buntmager Kurt Jensen etablerede i 1968 et forretningslokale i hele ejendommens bredde og nedlagde beboelsen i den sydlige ende. En tegning fra 1968 viser også en skiltning med det navn, som senere blev det mest kendte, nemlig "Pelshytten".

I forbindelse med ombygningen flyttes trappen til 1. sal, som hidtil havde ligget lige indenfor hoveddøren, til bygningens sydvestlige hjørne.


Mange ældre Roskildensere vil huske, at håndtaget til indgangsdøren var udformet af et gevir fra en hjort. Når man ved det, kan man faktisk lige ane det på billedet.

Byggesagsarkivet 1968

Der har siden 1841 - måske også tidligere - været værkstedsbygninger bag hovedbygningen mod Hersegade. I 1841 har glarmester Foltmar sin forretning her - siden blev der karetmagerværksted og måske også et smedeværksted.

I starten af 1950'erne blev Roskilde Cylinderservice v/Hardy Henriksen etableret her, nogenlunde samtidig med at virksomheden Isocryl v/ Traugott-Olsen her fabrikerede klare og farvede akrylplader.  Dampene fra denne fabrikation var absolut brandfarlige, og flere gange gik det da også galt. Senest den 10. maj 1955 hvor store dele af lokalerne blev alvorligt skadede.

De blev dog genopført, men kun med en tidsmæssig begrænsning på fabrikationen frem til 1. oktober samme år, hvor virksomheden så flyttede til Københavnsvej 29.


Som et lille kuriosum kan nævnes, at der i 1934 søges om tilladelse til at etablere et mejeri og mejeriudsalg i ejendommen, men det blev et blankt afslag med besked om, at det var bygningen på ingen måde egnet til.


De gamle værkstedsbygninger blev nedrevet i 1997, da Karl-E byggede et nyt mere tidssvarende værksted på små 100 kvadratmeter - en værkstedsbygning, som integreres i nybyggeriet i 2019.

Byggesagsarkivet -  efter ombygning 1938

I 1938 bor cykelhandler Niels Sigurd Jacobsen og hans mor i ejendommen. Det er ham, der får tilladelse til at nedlægge beboelsen i den nordre ende, og det mest nærliggende er vel at antage, at butikslokalet skal benyttes til at fremvise cykler. Ifølge folketællingen ernærede han sig inden ombygningen primært ved cykelreparationer, og det er sikkert sket i værkstedet i baggården.


Det er i forbindelse med denne ombygning at kvisten over hovedindgangen forsvinder.

Karetmager Kristian Rasmussen køber ejendommen i 1909 og flytter hertil fra Algade 34. Han må ha' vidst, at han straks måtte gøre noget ved adgangsforholdene til baggården. Løsningen blev ganske enkelt at reducere ejendommen med et fag i nordenden - altså rykke gavlen mod syd - og først da, har der været plads til at køre ind med en vogn i baggården.


Ejendommen, som siden omkring år 1791 har været på 8 fag , blev nu til en ejendom på 7 fag.

Lokalhistorisk Arkiv  - tidligt i 1900'tallet - efter 1909

Lokalhistorisk Arkiv - tidligt i 1900'tallet - før 1903

Billedet fra omkring år 1900 viser ret tydeligt, at der er fire vinduer i bygningens nordlige ende.


Samtidig anskueliggøres det, at passagen til baggården har været ganske smal.

Et lille hverdagsdrama udspillede sig den 8. december 1919. Selv om det er samme begivenhed, som Roskilde Avis og Dagbladet refererer til, er det tydeligt, at oplevelsen har været lidt forskellig. Var der mon een eller to heste, og mon beskrivelsen af karetmagerens storebutiksrude ikke er lidt tidligt ude?  Der blev først etableret butiksrude i 1938, men det ku' hesten jo ikke vide!  Karetmageren har nok heller ikke været helt tilfreds med, at hans hus blev omtalt som murer Nielsens  - han var dog "kun" lejer hos Rasmussen.


Husk at teksten forstørres ved klik på billedet.

Roskilde Dagblad- 9. december 1919

Roskilde Avis   - 9. december 1919

Glarmester Foltmar køber ejendommen i 1840, og da ejendommen stadig er en ren beboelsesejendom, må han ha' haft sin glarmestervirksomhed i bagbygningerne.  Det er ham, der omkring 1857 etablerer trappe til loftsetagen, indretter et eller flere værelser og et loftsrum og bygger en ganske iøjnefaldende kvist.


Det er brandtaksationen på det tidspunkt, der afslører, at der sker en væsentlig værdiforøgelse af ejendommen.


Når han i december 1857 annoncerer med en udvidelse af forretningen med "Skilderie- og Speilhandel", så foregår det nok stadig i bagbygningen.

Roskilde Avis og Avertissementstidende  -  29.december 1857

Fotomontage KB / originalbilleder Lokalhistorisk arkiv

Ved folketællingen i 1834 boede i ejendommen en person, som siden skulle få meget stor betydning for Roskilde, nemlig byens store velgører Otto Heinrich Schmeltz. Han var på tidspunktet 20 år gammel, og han boede der sammen med sin mor, enkefru Ellen Katrine Schmeltz , storesøster Cathrine samt en tjenestepige.

Moderen havde en lille væveforretning, hvor hun med sønnens hjælp under trange kår tjente til dagen og vejen.

Schmeltz senior havde i perioden 1811 til 1822 været vævemester på Maglekilde tøj- og raskmageri, men måtte på grund af tidernes ugunst  forlade jobbet og starte som selvstændig væver.  Han dør desværre allerede i 1824, og enken må videreføre driften.


Ejendommen som blev besøgt i 1834, var dengang på 18 fag og lå på det areal, som i dag er Hersegade 14 og 16. Det var en udlejningsejendom netop ejet af interessentskabet bag Maglekilde tøj- og raskmageri, så det er en nærliggende tanke, at den gamle arbejdsgiver har givet en værdsat medarbejder en hjælpende hånd m.h.t. lejemålet - men vi ved det ikke.


Du kan læse historien om O.H. Schmeltz - forfattet af Lotte Fang - her   


Cand.mag. Per Steenholdt fortæller i 2019, at han i forbindelse med sit lokalhistoriske virke var dykket ned i folketællingen for 1834, og i Hersegade fandt navnet O.H. Schmeltz.


Det har været kendt i mange år, at Schmeltz i en periode havde boet i Hersegade, men der er vist ingen, der mere præcist har kunnet fortælle, hvor det var, så det var en spændende udfordring at forsøge at få dette afklaret.


Datidens folketællinger foregik typisk på den måde, at optællerne med deres protokoller under armene startede i den ene ende af gaden og talte først på den ene side og så ved gadens afslutning vendte om og tog den anden side. Således også i Hersegade, hvor optællingen er startet fra Algade og med venstresiden ( nu de ulige numre) først. Det er en vanskelighed, at der benyttes matrikelnumre til beskrivelse af ejendommens beliggenhed, for disse er ændret ganske mange gange, men det er hævet over enhver tvivl, at den ejendom, som Schmeltz bor i, lå på matrikel nr. 175. Denne matrikel og ejendommen opdeles i 2 ( a og b) lige omkring tidspunktet for folketællingen og før 1838. Hvis folketællerne helt stringent har fulgt den sædvanlige systematik

(med en tyk streg under hvis!), så er de kommet først til det, der blev til matr. 175b, og familien Schmeltz er nævnt som de første  -  og så har de boet der, hvor vi i dag finder Hersegade 16.

Til gengæld kan vi ikke vide os sikre på, at det er gået sådan for sig - der boede tre familier i ejendommen, og hvem optællerne har mødt først, bliver næppe nogensinde afklaret.

Hersegade 14 og 16 må således dele æren af at ha' givet tag over hovedet til den senere så kendte beboer.

Eksempel på typisk lejebolig i starten af 1800'tallet

Hersegade brændte helt ned ved den store brand i 1731. Man opgav simpelthen denne del af byen for at koncentrere sig om at redde områderne nærmere Domkirken.


Der blev naturligvis bygget igen i Hersegade, men mange af ejerne var ganske forarmede, så byggeriets kvalitet blev nok derefter.


I 1761 omtales på stedet en lerklinet ejendom på 7 fag og med halmtag, og den beskrives som "meget gammel".


Denne bygning står der stadig i 1781, hvor der yderligere er kommet en lidt mindre bygning


Det er mere end tvivlsomt, at disse bygninger skulle ha' indgået i det byggeri, som fandt sted omkring 1791 - to sammenhængede bygninger på i alt 18 fag (små 30 meter). Den sydlige endes 10 fag var med egetræ, murværk og stentag. Nordendens 8 fag var med fyrretræ, lerklinet og med halmtag, og der gik en del år frem til 1818 før standarden også her blev hævet til samme niveau som sydendens 10 fag - og den tidligere dobbeltskorsten blev erstattet af to enkelte skorstene.


Man får den tanke, at de to dele af bygningen ikke er opført på helt samme tid, og derfor har det måske været enkelt at opdele ejendommen i to matrikler i 1830'erne