Bondetinget 4

Bondetinget 4

KB 2018

Bondetinget 4 hører til blandt Roskildes ældste private beboelsesejendomme - opført i tiden mellem 1847 og 1848 og den er fredet.

 

I dag er ejendommen opdelt i 3 ejerlejligheder - og i en af disse bor 7. generation af den familie, der i sin tid lod bygningen opføre, og i alle årene har dele af familien boet i ejendommen.

 

Måske fordi det netop er den samme familie, der gennem generationer har boet på stedet, er den smukt vedligeholdt gennem årene, og igen i 2018 er væsentlige dele af det indre renoveret og ført op til tidens standard - men stadig med stor respekt for indretningen af den oprindelige ejendom.

 

Oluf Høst 2018

Lokalhistorisk Arkiv omkr. 1911

Michael Dolby 2017

Thuesbøl/Flensborg 1906

Fra haven til Rektorboligen i Skolegaden ser man bagsiden af Bondetinget 4 - den karakteristiske 8-kantede tårnlignende bygning og et tilhørende rundt trappetårn. Det er ikke svært at forestille sig udsigten herfra - ud over Sct. Jørgensbjerg og fjorden til både Bognæs og Jyllinge.

KB 2018

Til venstre i porten ind til bygningen finder vi indmuret beviset på, at den lokale forening for Bygnings og Landskabskultur i 2008 fandt anledning til at præmiere ejerne for bygningens høje vedligeholdesstandard.

I tiden frem mod den 22. december 1982 er der udfærdiget en række tegninger, som fortæller om bygningen og beboernes første jul i 1848.

 

Måske er det en julehilsen fra en gæst til værtsparret ?

 

Ud over de små bemærkninger på tegningerne, har arkitekt Niels Andersen skrevet lidt om den senere historie.

 

Niels Andersen skriver at "vejrhanen til anledningen blevet stykket sammen og triumferer nu på tårnets top"

 

Hvad anledningen har været er uklart - om det er den tilstundende jul eller afslutningen på et af de mange vedligeholdesprojekter ?

 

Niels Andersen skriver, at tegningerne til vejrhanen - en kentaur med bue og pil og en slynget delfinhale - lå i stumper og stykker på loftet, men i hel størrelse og med arkitektens signatur på en af stumperne.

 

Niels Andersen tilføjer nogle bemærkninger omkring vejrhanens motiv.

 

Den første beboer hed Schiøtz, og allegorien Schiøtz/skytte er nærliggende, men det kniber lidt mere med at finde en logisk sammenhæng til halen.

I 2018 fortæller lokalhistorikeren Lotte Fang, at inspirationen til halen uden tvivl skal findes på Maglekildens kildehus, hvor vindfløjen er en søjomfru med en hale, der minder om den i Bondetinget.

Tegninger og tekst Niels Andersen - 1982

På billedet fra omkring 1870 ser vi familien Schiøtz i haven bag tårnbygningen.

 

De skulle blive de første beboere i ejendommen.

 

Planerne var egentlig noget anderledes. Rasmus Borch ønskede at bygge sig en aftægtsbolig til sig selv og sin datters familie i Bondetinget og planlagde dette.

 

Han havde haft et langt liv som højt respekteret cancelliråd og forstander for Det Kongelige Opfostringshus i København, men han døde i 1846 inden han så sine ønsker gå i opfyldelse.

 

Datteren Karen Margrethe var gift med hospitalslæge Carl Schiøtz, som siden 1832 havde arbejdet i Roskilde.

 

I 1877 dør Carl Schiøtz, og næste generation, lægen Alexander Schiøtz og fru Helene flytter ind, og deres søn som også fik navnet Carl Schiøtz, har til Jul i Roskilde i 1947 skrevet om "minder fra et lægehjem gennem 100 år"

 

Du kan læse artiklen her

 

 

Illustration fra Jul i Roskilde 1947 - omkring 1870

Oluf Høst 2018

Historien om Bondetinget 4 og slægten Schiøtz er uløseligt knyttet også til naboejendommen Bondetinget 6 - kaldet "Enkesædet"

 

Da Carl Schiøtz dør i 1877 bliver det besluttet, at en yderst værdifuld maleri- og bogsamling, som fru Karen Margrethe havde arvet fra sin far - og som Carl og Karen Margrethe Schiøtz havde udvidet, skulle sælges.

 

For dele af midlerne erhvervede man naboejendommen og byggede den ejendom, som vi kender i dag, og her flyttede enkefru Karen Margrethe Schiøtz så ind sammen med 2 ugifte hjemmeboende børn og gav plads til næste generation - Alexander og Helene Schiøtz.

 

Bondetinget 6 var en beboelsesejendom i mange år siden opførelsen lige efter 1877 indtil den i 2014 blev købt af Roskilde Gymnasium og renoveret og ombygget til kontor- og mødelokaler for gymasiets aktiviteter.

Blandt de mange gæster i Bondetinget 4 hos lægeparret Schiøtz var boghandler Otto B. Wroblewski. I sin erindringsbog "5 år i Roskilde" fortæller han om sin etablering i Roskilde på helt bar bund - om byrådets helhjertede forsøg på "benspænd" i flere omgange - en rørende historie om hans tragiske første ægteskab - om et møntfund på hans nye bopæl - om byens sociale liv og noget om byens borgerskab og kendte profiler, og et par originaler, som åbenbart fortjente omtale.

 

En øjenvidneberetning, som alle med et forudgående kendskab til byens historie i 1800-1900 tallet vil fryde sig over - og som alle andre med interesse for byens historie kan betragte som en god indgangsnøgle.

 

Wroblewski fortæller bl.a. om sine besøg i Bondetinget, og ikke mindst om den meget imponerende maleri- og bogsamling han fandt her.

 

Hvis du vil læse side 25-26 og 27, hvor familien Schiøtz og Bondetinget 4 er omtalt, så se her

 

Skulle du få lyst til at læse mere, så er hele værket her

Otto B. Wroblewski

G.F. Hetsch

Bondetinget 4 er tegnet af arkitekten Gustav Friedrich Hetsch (1788-1864)

 

G.F. Hetsch var en af tidens førende arkitekter. Han var fra 1822 professor ved kunstakademiet, og blandt hans hovedværker findes bl.a. Synagogen og Sankt Ansgars Kirke i København.

Han markerede sig dertil stærkt indenfor kunsthåndværk og kunstindustri, hvor han bl.a. tegnede møbler, og han var fra 1828-57 kunstnerisk leder på Den Kongelige Porcelainsfabrik.

I 1830'erne og 1840'erne tegnede han de danske og Dansk-Vestindiske pengesedler.

 

Han var en god ven af Rasmus Borch - utvivlsomt med en fælles kunstinteresse, og det har sikkert været Hetsch en kær opgave at tegne ejendommen til sin gode ven - ikke mindst på grund af den særlige opgave med at indpasse lokaler til Rasmus Borchs omfattende samling af malerier og bøger.

Ifølge boghandler Wroblewski's beskrivelse talte malerisamlingen værker af Eckersberg, Melby, Rørby, Juhl, Købke, Skovgaard og mange, mange flere.

 

Huset skulle også indrettes med kontorlokaler i stueetagen med henblik på udlejning i forbindelse med Stænderforsamlingens møder i Palæet, men der må man sige at timingen gik galt, for netop på det tidspunkt blev Stænderforsamlingerne opløst.

 

Kontorerne blev så ændret til udlejningsværelser, og blandt de senere lejere kan nævnes I.P.E. Hartmann, geografen Erslev, rektor Rafn og senere domprovst Martensen-Larsen og biskob Fonnesbech-Wulff.

 

Når man i diverse oversigter over G.F. Hetsch's værker må savne omtale af Bondetinget 4, så beror det iflg. familien på det faktum, at de originale tegninger på deres vej til arkitektursamlingen på Charlottenborg forsvandt sporløst. De blev ganske enkelt tabt på gaden, og trods en efterlysning i dagspressen, blev de aldrig fundet.

 

Hetsch har sat sig yderligere et aftryk i Roskilde, idet det var ham, der tegnede komponisten Weyses gravmonument på Gråbrødre Kirkegård.

Rasmus Borch ( 1768-1846) tog initiativet til opførelsen af Bondetinget, men han nåede ikke at se ejendommen inden sin død.

 

Han var teologisk uddannet, men tiltrådte en stilling som lærer og senere forstander ved Det Kongelige Opfostringshus i København -og der blev han i mere end 50 år, og han var således oppe i 70'erne før han forlod sit embede.

 

Han var pædagogisk nytænkende og indførte sang-, gymnastik- og svømmeundervisning.

Han var kunst- og bogsamler. Bogsamlingen var på omkring 12.000 bind ved hans død, og han færdedes hjemmevant i tidens litterære og kunstinteresserede kredse.

 

Han blev ridder af Dannebrog og udnævnt til kancelliråd.

 

I "Jul i Roskilde" årgang 1989 har Hans Michelsen mere udførligt fortalt om Rasmus Borch og om Bondetinget 4.

 

Du kan læse artiklen her

Historien om Bondetinget 4 - Rasmus Borch og hans efterkommere - den berømte arkitekt Hetsch og boghandler Wroblewski's erindringer om sine besøg hos familien i Bondetinget har interesseret og betaget mange.

 

Cand.mag. Per Steenholdt har i en lille artikel i ugeavisen Paperboy i 2018 sammenfattet en del af de mange spændende historier.

 

Du kan læse artiklen her

Jacob Kornerup 1894

Lokalhistorisk Arkiv 1850