Algade 15 Bryggergården

Algade 15 Bryggergården

Foto KB 2017

Bryggergården har gennem tiderne været en af Roskildes absolut største ejendomme - både m.h.t. grundareal og bebygget areal.

 

I 2017 er der iflg. KRAK 25 erhvervslejemål og 20 private lejemål i ejendomskomplekset, som også har adgang fra Rosenhavestræde og Sankt Peders Stræde. De mest synlige forretninger set fra Algade er restaurant Bryggergården , cafè Restart og optikerkæden Synoptik. I Rosenhavestræde ses cafè Satchmo og kunsthåndværkbutikken Strædet2 - og fra Sankt Peders Stræde bag parkeringsarealet ses tandtekniker Sasha Pallisbeck og en fodplejeklinik - og en del af bryggeriets gamle skorsten.

 

Meget tidligt har der været købmandsgård med tilhørende landbrugsdrift på stedet - senere bryggerivirksomhed frem til 1941 - og meget langt tilbage har der været skiftende forretninger i facaden mod Algade. I bygningerne fra det nedlagte bryggeri, som blev opført i 1905, blev der nogle år efter lukningen af bryggeriet indrettet et meget stort antal såkaldte klub-værelser - 54 da der var flest - men de blev dog siden successivt sammenlagt til boliger i tidens standard og størrelse samt nogle erhvervslejemål.

 

Ejendommen har haft den tvivlsomme oplevelse, at være mere eller mindre nedbrændt hele to gange - først blev den helt udslettet ved den store brand i 1731, som lagde bl.a. store dele af nordsiden af Algade øde.

Der blev genopbygget i stilen fra 1600'tallet, men i dag er det alene hjørneejendommen ved Rosenhavestræde der fremstår således. I 1904 gik det galt igen, da der opstod brand i den daværende bryggerivirksomhed, som i store træk blev udslettet, men det lykkedes at bevare bygningerne ud mod Algade og lidt ned ad Rosenhavestræde, ligesom en lille del af den østlige fløj i den gamle købmandsgård overlevede branden.

 

Det er ret sandsynligt, at kælderen under den del af bygningen, som overlevede branden i 1904, også har overlevet branden i 1731, og at dele af den kan derfor stamme tilbage fra 1400'tallet

Algade 15 - aftenstemning set fra nord. Foto Kasper Jørgensen 2016

Algade 15 set fra nord. Foto KB 2017

Bryggeribygningerne fra 1905 - nu ombygget til boliger og liberalt erhverv - set mod øst. Foto KB 2017

Bryggergårdens sidebygning i Rosenhavestræde. Foto KB 2017

Bryggergården set fra Sct. Pedersstræde. Foto KB 2017

"Den forstenede træstub" - granitvandkunst af Søren Schaarup. Foto KB 2017

På hjørnet mellem Algade og Rosenhavestræde blev der i 2015 indviet en granit-vandkunst udført af billedhugger Søren Schaarup.

 

Motivet er en forstenet træstub, hvorfra der løber vand i en rende ned mod Roskilde Museum i Sct. Ols Stræde- et forløb der skal illustrere Roskildes mange kilder.

Indvielsen af vandkunsten markerede afslutningen af en renovering af Rosenhavestræde, som bl.a. blev brolagt med gamle brosten fra Stændertorvet

Ikke mindst hjørnet til Rosenhavestræde har en stor plads i Roskildensernes erindring, da der har været skiftende former for restaurationsvirksomhed her siden Schmidts Conditori åbnede sine døre på adressen i 1914. Inden da var der i en del år Carl Greisens møbelforretning og Roskilde Møbelforretning.

 

På billederne herunder ses,hvordan facaderækken af forretningerne har ændret sig i den lidt nyere tid - hjørneforretningen har været bodega og spisested med skiftende navne - i dag Bryggergården - tidligere Bryggerhesten - og endnu tidligere omkring 1968 til 1972 diskotek Blow Up med indgang fra Rosenhavestræde og "Schmidts Bodega" med den indgang, der i dag fører til Restaurant Bryggergården.

Foto Kasper Jørgensen sept 2017

Lokalhistorisk Arkiv - omkring 1987

Kirsten Skjerbeks familiealbum - omkr. 1983

Lokalhistorisk Arkiv - 1967

Lokalhistorisk Arkiv - omkring 1942

Lokalhistorisk Arkiv - 1992

Kirsten Skjerbeks familiealbum - 1986

Lokalhistorisk Arkiv - foto Arthur Fang omkr. 1975

Lokalhistorisk Arkiv - omkr.1968

Forløbet fra omkr. 1942 til nu, er en klassisk fortælling om udviklingen i Algades forretningsliv.

 

Hvis man følger billedserien, ser forløbet ud til at ha' været nogenlunde således:

 

Schmidts Conditori lukker i 1967 og lokalerne benyttes fra 1968 først af diskotek Blow Up med indgang fra Rosenhavestræde, og i det gamle konditorudsalg kom der en lille Bodega. Codan lukker og erstattes af en helsebutik i 1974. Guld/sølvsmed Svend Thorum lukker omkring 1972 efter at ha' ligget på stedet i en menneskealder, og i første omgang udvides Thomas Larsens udstillingslokale, som lå øst for Helsebutikken. Thomas Larsen havde sin egentlige forretning i Algade 11. Senere udvides hjørnelejemålet med det område, hvor helsebutikken lå, og restaurant Bryggerhesten etableres omkr. 1972. Helsebutikken flytter ind i det, som tidligere var Svend Thorums forretning, og Thomas Larsens udstillingslokale helt mod øst ( som havde ligget der siden 1925) ændrer status til en egentlig forretning i forbindelse med en opsplitning af Thomas Larsens' varesortiment på 2 forretninger i 1964

Helseforretningen lukker 1992 og gennem nye ændringer med skiftende forretninger i dag overtaget af cafe Restart, og efter at Thomas Larsen ophørte med sin virksomhed i 1987, har Synoptik været på stedet.

Schmidts Conditori

Lokalhistorisk Arkiv - omkr. 1965

I privat eje, foto Kirsten Ditzel Elnegaard 2017

Lokalhistorisk Arkiv - 1928

efter ombygning - loft/vægdekorationer Eilif Møller

Lokalhistorisk Arkiv - Hude, 1916

N.J.Schmidt ( 1861-1919) var en markant skikkelse i byens liv.

 

Han omtales som en foregangsmand inden for sit fag, og han lagde lokaler til, da der skulle drøftes og senere etableres "Roskilde og omegns bagermester og konditorforening" i 1891, og han var foreningens formand i perioden 1900-1902.

 

Han var aktiv i fugleskydnings-selskabet, hvor han var kongeskytte, d.v.s. ham der nedskød fuglen, ikke mindre end fire gange, men han blev dog ikke selv fuglekonge.

N.J.Schmidt drev i sine sidste aktive år forlystelsesetablissementet "Trægården" - fra 1911 som medindehaver og fra 1912 til 1918 som eneindehaver og restauratør.

Han overlod driften af konditoriet til fruen, som fik hjælp af sønnen Holger Schmidt, som også lod sig uddanne til konditor.

Holger Schmidt overtog selv konditoriet i 1918, og siden blev det hans datter Ellen Bertelsen - altså 3. generation - som videreførte forretningen frem til 1967.

 

Alle tre generationer havde hjælp af den legendariske tjener Carl Nielsen, som havde sit virke i konditoriet i ikke mindre end 53 år fra 1913 til 1966 !!

 

Lokalavisen Roskilde omtalte i juli 1990, at stedet havde haft 150 års jubilæum uden specielt at markere dette, og fandt anledning til at fortælle lidt om Carl Nielsen, som den ganske by må ha' kendt -

 

Du kan læse den korte artikel her

 

Roskilde Museum v/Lene Hadsberg har skrevet om bagermestrene og konditorerne i Roskilde i perioden 1850-1921, og her er der en fyldig beskrivelse af Schmidts Conditori - du kan læse artiklen her

Schmidts Conditori har gennem flere generationer været en markant del af bybilledet.

 

Conditoriet blev etableret i Algade 15 i året 1914. Inden da havde virksomheden været placeret lige overfor i ejendommen Algade 14. Conditoriet stammede helt tilbage fra 1848, og konditor N.J.Schmidt erhvervede forretningen sidst i 1880'erne. Han måtte dog flytte i 1914, da Roskilde Bank erhvervede ejendommen med henblik på et nybyggeri.

 

Hele tre generationer af familien Schmidt drev conditoriet fra 1880'erne til 1967 - men ejede lokalerne frem til 1972, og i den sidste periode blev der indrettet diskotek "Blow Up" i store dele af lokalerne, og der var fortsat en mindre del indrettet til en bodega - "Schmidts Bodega" frem til omkring 1970.

 

 

 

 

Rosenhavestræde

Roskilde Tidende - oktober 1973

Ligesom Schmidts Conditori i en årrække var en markant del af Bryggergården, så har en skiftende række af restaurationsvirksomheder og musiksteder siden været at finde på dette hjørne inclusive et pænt stykke ned ad Rosenhavestræde.

 

Perioden mellem 1967 og 1972 med diskotek "Blow Up" og "Schmidts Bodega" er allerede omtalt.

Derefter åbnede "Bryggerhesten", som efter relativ kort tid blev overtaget af Peter Thomas Larsen og Peter Loehr, og da de havde den opfattelse, at det ville blive for meget at brede sig over hele arealet, som tidligere havde været "Schmidts Conditori", indrettede de oktober 1973 et mindre værtshus med navnet "Nummer To" - kun med aftenåbning og med musik for et yngre publikum - og med indgang fra Rosenhavestræde.

 

I november 1976 blev lokalerne indrettet til en spiserestaurant med navnet "La Bøf". Siden flyttede "La Bøf" og Peter Loehr som drivkraft over på den anden side af Rosenhavestræde til lokaler på Hotel Prindsen, og Peter Thomas Larsen fortsatte med driften af "Bryggerhesten". Endnu en restaurationsvirksomhed med navnet "La Barb" blev i 1986 indrettet på stedet, men i dag er det restaurant "Bryggergården" der har glæde af det meste af lokalerne - og der er kun indgang fra Algade.

 

Ejendommens udvikling

fra omkr. 1941 til i dag

Bag den kendte facade mod Algade ligger der i retning mod Sankt Ols Stræde et ganske betydeligt bygningskompleks, som i store træk blev opført omkring 1905, efter at den tidligere bebyggelse brændte ned til grunden i 1904. Der er adgang fra både Rosenhavestræde og Sankt Peders Stræde.

Indtil 1941 var der bryggerivirksomhed på stedet, og da denne virksomhed ophørte, kom der en ny virksomhed i bygningerne med navnet "Roskilde Bryggeris Vin&Konserves Fabrik A/S " (ifølje Poul Sørensen i "Roskilde Bryggeri" 1993)- Denne virksomhed havde dog intet med bryggeriet eller øl at gøre, men var en mostfabrik, der også producerede frugtvine. Hvornår denne virksomhed fraflyttede er lidt uvist, men ejendommen blev efter afslutningen af besættelsen udlejet til militæret frem til 1954. Derefter forestod der et stort arbejde med at udvikle den gamle industriejendom til dens nuværende udseende og anvendelse.

 

Først blev der successivt etableret klubværelser, men andre anvendelsesmuligheder var også på tale.

 

I 1984 var der planer om at etablere et hotel med 43 værelser - dog "kun" med morgenmadsfaciliteter - men disse planer blev dog ikke realiseret.

 

Til gengæld blev planer om sammenlægning af de relativt små klublejligheder til større tidssvarende boliger gennemført, ligesom der nu er etableret en del erhvervslejemål.

Lokalhistorisk Arkiv - Dagbladet - Foto Hans Jørgen Johansen okt. 1984

Foto KB 2017

Lokalhistorisk Arkiv - formentlig 1970'erne, før 1977

Fra den offentlige parkeringsplads på hjørnet af Sankt Peders Stræde og Sankt Ols Stræde er der en fin udsigt til Bryggergården og dens "bagbygninger".

 

Noget af den gamle bryggeriskorsten står tilbage, og ikke helt overraskende, har bygningen lige foran tidligere haft funktion som kulhus.

 

Siden blev det gamle kulhus indrettet til et fragtmandskontor og et skrædderværksted, og endelig omkring 1977 blev der indrettet en tandtekniker-klinik til Stig Pallisbeck.

Klinikken blev i 2012 overtaget af Stigs datter Sasha.

 

Der knytter sig en ganske særlig historie til denne ejendom, idet der midt i 1990'erne kom "en hilsen" helt tilbage fra 1600-1700'tallet.

 

På den tid var der landbrugsdrift med tilhørende dyrehold på området, og så var der naturligvis også en mødding.

Efter at landbrugsdriften ophørte, var der fortsat brug for en mødding til affald fra nogle af de øvrige aktiviteter på stedet, så da bryggeriejendommen blev opført i 1905, har de yderste af de østvendte dele af byggeriet været placeret lidt for tæt på den gamle mødding - skulle det vise sig!

 

Det gamle kulhus - nu tandteknikerklinik - begyndte at synke, og en undersøgelse viste, at der var 4 meter ned til fast grund.

Der måtte piloteres 6 meter ned, men som ejeren på tidspunktet - Bent Thomas Larsen - tørt bemærkede, så kostede det "kun" et års husleje for lejemålet.

Hvor der i dag er parkeringsplads i Sankt Peders Stræde, var der indkørsel til Bryggergårdens baggård.

Alle bygningerne på billedets venstre side fra stensætningen og frem til Sankt Ols Stræde er nu revet ned.

 

Af skiltningen fremgår det, at der har været en guldsmed, en køreskole, og inde i gården var der en fragtmandsvirksomhed, et skrædderværksted, en vulkaniseringsvirksomhed og et bødkerværksted.

Lokalhistorisk Arkiv - omkring 1965

Foto Hanne Jokumsen - i 1930'erne

På billedet fra 1930'erne af gården bag den ældste del af hovedbygningen mod Algade, ser man tydeligt, at fløjen mod Rosenhavestræde består af den gamle del med bindingsværk, som ret mirakuløst undgik at brænde i 1904 - og derefter sammenbygget med nybygningen fra 1905.

I tiden omkring 1. verdenskrig var der gullasch-fabrikation i den nye fløjbygning.

 

Øverst i højre hjørne af billedet aner man udhænget fra taget på "havehuset" - en helt speciel pavillonbygning med sin helt egen historie !

Det Kongelige Bibliotek - Foto Sylvest - perioden 1928/1935

I den periode, hvor Bryggergården udviklede sig fra bryggeriejendom til en blandet beboelses- og erhvervsejendom satte ikke mindst Bent Thomas Larsen og senere dennes søn Peter Thomas Larsen deres præg på udviklingen. Midt i 1990'erne skrev Bent Thomas Larsen om denne proces, og der er mange sjove og interessante detaljer og personlige betragtninger.

 

Der har indsneget sig en enkelt væsentlig misforståelse, idet Bent Thomas Larsen i forbindelse med en gennemgang af det tidlige historiske forløb fortæller, at der skulle ha' været hele to brande i 1904/05, men sådan forholder det sig ikke. Det var nu også mange år før han selv blev født, så den historie må andre tage ansvaret for.

 

Du kan læse Bent Thomas Larsens fortælling her

Bryggeriet 1905 - 1941

Illustration fra Poul Sørensens "Roskilde Bryggeri"1993

Store dele af det nuværende bygningskompleks blev bygget i 1905, efter at en brand den 17.juli 1904 havde lagt store dele af de gamle bygninger - herunder "Frederiksens Bryggeri" - i aske.

 

Heldigvis var bygningerne fornuftigt forsikrede, så allerede i september 1904 havde arkitekt Ludvig Andersen fra København lavet de første skitser til et nyt byggeri.

Det har uden tvivl været en 1.prioritet at få bygget et nyt bryggeri i en fart - og faktisk lykkedes det også at få hvidtølsproduktionen i gang så tidligt som i juli 1905.

Det nye bryggeri er her markeret med blåt på originaltegningen.

 

De bygninger, som overlevede branden, er vist med en rød markering, og endelig er de gamle nedbrændte bygninger vist med stiplet linie.

 

Senere tegninger viser, at også det øvrige nybyggeri gik ret så stærkt - og det skal bemærkes, at der på arealer udenfor denne plantegning lå andre bygninger, som ikke blev berørt af branden

 

Nybyggeriet ses her i en meget tidlig fase.

 

Der hvor de to murere står til højre i billedet, må være der, hvor der senere bliver en port under bryggeri-bygningen, og dermed skaber forbindelse til bagbygningerne ud mod Sankt Peders Stræde.

 

 

 

Lokalhistorisk Arkiv 1904/05

Fra annonce i Roskilde Tidende 1904

Roskilde Museum - omkring 1905

Man må sige at bygningen blev meget lig de streger, som arkitekten slog i 1904 - udsmykningen er dog lidt mere afdæmpet end den ta'r sig ud på tegningen. Bemærk den relativt store niveauforskel mellem gårdspladsen og havearealet mod nord - og havestuen i forgrunden.

Kortudsnit fra brandforsikring 1905/06

Tegningen fra 1905/06 er et bilag til brandforsikringen af hele ejendommen - og det er de farvede ejendomme, der tilsammen udgør Bryggergården. Teksten er desværre utydelig - men man kan bl.a. notere sig, at de grønne ejendomme øverst på tegningen fortsat rummer bygninger til bearbejdning af huder som "i gamle dage" - og ud mod Sankt Peders Stræde nogle bygninger, hvoraf nogle er simple træskure, som siden er erstattet af muret byggeri, som har stået der til op i 1970'erne. Sidstnævnte bygninger har primært været stalde til bryggeriets heste og opmagasinering af halm og foder til hestene.

 

Byggeriet ud mod Rosenhavestræde er også færdiggjort.

Illustrationer fra Poul Sørensens "Roskilde Bryggeri"1993

"F.R. Frederiksens Bryggeri" udviklede sig til et af de største hvidtølsbryggerier i provinsen, og det blev yderligere cementeret, da bryggeriet i 1916 købte sin kollega og konkurrent "P. Nielsen & Co's Bryggeri", som lå i gården til Skomagergade 1.

 

Produktionen i Skomagergade 1 var omkring tre fjerdedele af produktionen i Algade 15, så det blev noget af en kapacitetsudvidelse, da man meget naturligt samlede produktionen i det meget mere tidssvarende bryggeri i Bryggergården, hvor navnet nu blev ændret til "Roskilde Bryggerier".

 

I 1931 kom der en forpagter, overtog driften efter de "gamle" bryggerfamilier, og han fortsatte driften på stedet indtil omkring 1942, hvor han flyttede til Københavnsvej 26. Navnet blev ændret til "Roar Bryggeri & Mineralvandsfabrik". Der blev dog næppe brygget øl her, men hjemkøbt øl til videredistribution fra Faxe Bryggeri.

 

Et billede fra 1942 vidner om, at denne proces har strakt sig over længere tid, for billedet fra Algade 15 viser både navnet Roar på en hestevogn og Faxenavnet på en ølkasse.

 

Til gengæld var der en mineralvandsproduktion, som omkring 1951/52 flyttede til Vindinge Lillevang - og endeligt lukkede i 1957/58.

 

 

 

Lokalhistorisk Arkiv - ukendt datering - formentlig omkring 1910

Lokalhistorisk Arkiv omkring 1942

Illustrationer fra Poul Sørensens "Roskilde Bryggeri"1993

Lokalhistorisk Arkiv - ukendt datering - måske midt i 1940'erne

Bryggergårdens baggård med primær indkørsel fra Sankt Peders Stræde. Dateringen er ikke kendt, men det må være på et tidspunkt, hvor bryggeridriften er ophørt, idet man ser at skorstenen er nærmest halveret - formentlig fordi behovet til den kulfyrede kedel er kraftigt reduceret efter 1942. Bygningen, hvorfra skorstenen skyder op, bærer fortsat præg af at være et rum til kul.

 

Sjovt at konstatere, at denne gamle bygning, efter diverse ombygninger og oven i købet en pilotering, stadig står - i 2017 som tandteknik-klinik.

Lokalhistorikeren Lotte Fang har fra sin far, den mangeårige direktør på bryggeriet og senere lokalhistoriker Arthur Fang, arvet bryggeriets originale signetstempel. I hvilke sammenhænge det har været nødvendigt at forsegle f.eks. brevforsendelser, kontrakter m.v. er uvist, men det kan jo heller ikke udelukkes, at et laksegl også har haft til formål at signalere bryggeriets seriøsitet eller virket som en form for højtidelig udsmykning.

Foto KB 2017

Facaden mod Algade omkring 1905-1910

Lokalhistorisk Arkiv - ukendt datering - omkring 1905/1910

Roskilde Dagblad 27. april 1888

Facaden mod Algade har gennem årene undergået mange forandringer m.h.t. forretningernes størrelse og art, men bortset fra alm. moderniseringer og tilføjelse af etager, er det de gamle bygninger, som erstattede de tidligere bygninger efter den store brand i 1731.

 

Facadebygningerne undgik også den brand, der havde hærget i 1904.

 

På billedet ses guldsmed August Gold's forretning - til venstre herfor en damemodeforretning. Damemodeforretningen blev siden afløst af "City Papirhandel" og senere igen af "Codan Forsikring"

 

Ved at se annonceringer i Roskilde Dagblad kan vi konstatere, at August Gold flyttede fra torvet til Algade 143 ( man benyttede endnu matr.numre) i 1888 - og han fraflyttede i 1912.

Roskilde Dagblad 15. april 1912

Branden 17.juli 1904

Om aftenen den 17. juli 1904 kunne byen ånde lettet op - en truende brandkatastrofe lige midt i byens hjerte var blevet afværget, og den følgende tid kunne man følge, hvordan der blev ryddet op og gjort klar til nybyggeri - men det stod desværre klart, at byen havde mistet noget af sit ældste byggeri tilbage fra tiden lige efter 1731.

 

 

Lokalhistorisk Arkiv - tidlig aften 17/7 eller morgen 18/7 1904

Lokalhistorisk Arkiv - Emil Frederiksen - 24.april 1905

Lokalhistorisk Arkiv - 2 fotos fra 1904 sat sammen til et panoramabillede -KB 2017

Umiddelbart efter branden ser vi en brandmand, der besigtiger skaderne og holder øje med lidt gløder, der tilsyneladende stadig ulmer.

 

Oprydningen gik straks igang - af den højeste bygning blev bevaret den trediedel, som vendte mod vest og Algade. Det var og er fortsat et trappetårn i ejendommen. De to originale og nu sammensatte billeder må være taget fra den overlevende del af ejendommen i Rosenhavestræde.

 

De gamle landbrugsbygninger mod nord/øst overlevede branden - billedet er taget fra nybyggeriet foråret 1905.

Branden udbrød søndag eftermiddag den 17. juli, og blev opdaget af overtjeneren på Hotel Prindsen, der lige overfor så flammerne slå ud fra taget i den nordligeste del af Bryggergårdens fløj ud mod Rosenhavestræde.

Det kommunale brandvæsen var på pletten en 10-15 minutter senere, og det var i den periode, hvor Domkirken havde sit eget brandkorps, og dette korps kom også meget hurtigt til stedet.

 

Hotel Prindsen var stærkt truet, og da der var fare for at et større halmlager i områdets østligste del skulle blive antændt, med deraf følgende risiko for at branden skulle komme ud af kontrol, blev det besluttet at hidkalde hjælp fra Københavns Brandvæsen.

 

Heldigvis kom branden under kontrol hurtigere end ventet, så da Københavns Brandvæsen ankom en lille time efter, var behovet for hjælp overstået, men det forekommer dog sandsynligt, at alle har deltaget i det afsluttende efterslukningsarbejde.

 

 

 

 

 

Lokalhistorikeren Lotte Fang har i Jul i Roskilde årgang 2011 skrevet noget mere detaljeret om branden, som ikke overraskende blev fulgt op af den lokale presse med mere eller mindre seriøse kommentarer og informationer.

 

Du kan læse artiklen her

Lokalhistorisk Arkiv - foto Gustav Wied - Rosenhavestræde m. brandfolk

Lokalhistorisk Arkiv - set fra Sankt Peders Stræde

Lokalhistorisk Arkiv - Rosenhavestræde m. brandfolk i arbejde

Lokalhistorisk Arkiv - set fra Allehelgensgade

Lokalhistorisk Arkiv - udklip fra "Verdensspejlet" den 24. juli 1904 -

Lokalhistorisk Arkiv - 1904

Da branden på et tidspunkt udviklede sig meget faretruende, besluttede stiftsskriveren, etatsråd Hjort-Lorensen at hidkalde hjælp fra Københavns Brandvæsen. Allerede en lille time efter var den Københavnske dampsprøjte nået frem, men da var branden heldigvis kommet under kontrol.

 

Billedet, som viser den hestetrukne dampsprøjte på vej under viadukten ved Køgevej, har fra tid til anden vakt lidt undren, for hvorfor kørte vognen den vej, når den kom fra København - Røde Port ville da ha' været mere naturligt ?

 

Flere har sikkert for deres indre set hestene for fuld firspring den lange vej fra København, men virkeligheden var jo den, at jernbanen forlængst var kommet til byen, og dampsprøjten blev simpelthen læsset på en særtransport og fragtet til Roskilde så hurtigt det var muligt, og læsset af ved Køgevej.

Som man kan se på den gamle kloakeringsplan fra 1894, hvor det brændte er markeret med rødt, var det en meget betydelig del af ejendomskomplekset der nedbrændte, men dog næppe det mest værdifulde.

 

Ejeren opgjorde selv tabet til 95.000 kroner - forsikringsbeløbet er måske blevet noget mindre, men under alle omstændigheder et betydeligt beløb efter datidens forhold.

 

Ildens formodede arnested er markeret i det nordvestlige hjørne.

 

 

 

Roskilde Museum - kloakeringsplan 1894

Ejerforholdene fra slutningen af 1800'tallet

Fra Lotte Fangs familie album - F.R. Frederiksen og fru Thekla samt lille Arthur - ca. 1884

Fra Kirsten Skjerbeks familiealbum - brygmester Hans Christiansen og

hans datter Gerda Christiansen - senere gift Larsen

Fra Kirsten Skjerbeks familiealbum - manufakturhandler Søren Thomas Larsen

Bryggergårdens ejerforhold er særdeles godt beskrevne helt tilbage til 1700'tallet, og de rummer i sig selv et stykke Roskilde-historie.

Fra 1863 er det slægten Frederiksen, der driver de mangeartede aktiviteter i den gamle købmandsgård.

 

På billedet ses Frederik Rasmus Frederiksen og fru Thekla (f. Langreuter med rødder i Slesvig-Holsten) og så deres førstefødte Arthur, som er den senere så kendte journalist, forfatter, lokalhistoriker m.v. Arthur Fang.

 

F.R. Frederiksen overtog købmandsgården efter sine forældre, hvor faderen Peter Christian Frederiksen

havde købt ejendommen i 1863.

F.R. Frederiksen udviklede en stor forretning med handel af huder og skind, som dog blev afhændet til Louis Simon i 1895. Herefter koncentrerede F.R. Frederiksen sig om den anden store hovedaktivitet hvidtølsbryggeriet.

 

Da F.R. Frederiksen dør i en tidlig alder allerede i 1897, videreføres bryggeriaktiviteten med den hidtidige brygmester Hans Christiansen som leder.

 

I 1919 afhænder fru Thekla Langreuter ejendommen og dens aktiviteter til sin søn Arthur Fang og brygmester Christiansen.

 

I 1965 afhænder Arthur Fang sin andel, og dermed var familien Frederiksen endegyldigt ude af ejendommen.

 

I mellemtiden havde familien Thomas Larsen, som siden 1913 havde drevet manufakturhandel i Algade 11, via ægteskab mellem brygger Christiansens datter Gerda og manufakturhandler Søren Thomas Larsen, arvet andele i Bryggergården, og disse andele blev gennem årene udvidet ved køb af andre familiemedlemmers og Arthur Fangs andele. Dette forløb ender med at Bent Thomas Larsen bliver eneejer i 1972.

 

I dag ejes Bryggergården af Bent Thomas Larsens to børn Peter Thomas Larsen og Kirsten Skjerbek.

 

Som et lille kuriosum skal tilføjes, at Kirsten Skjerbek i 2017 fortæller, at hendes datter - som bor i Bryggergården - netop har beriget hende med et barnebarn, så det er altså 6. generation af familien Thomas Larsen, der bor eller har boet i den gamle historiske bygning.

 

Som et andet lille kuriosum fortæller fhv. frisørmester Jørgen Hansen i 2017, at den første "mester" i Dansk Broder Orden i Roskilde ( dengang Hersegade 11) var brygmester Hans Christiansen fra Roskilde Bryggeri.

 

Det var Hans Christiansen der tog initiativ til en årlig middag, som stadig gennemføres med samme menu til logebrødrene: Sprængt oksebryst med stuvet spidskål, også kaldet "Gyldenspjæts livret"

 

 

 

Historien om havehuset

Når man ser på billederne af den nybyggede bryggeriejendom fra 1905 bemærker man, at der vest herfor står en lidt særpræget pavillon-bygning, som ikke umiddelbart harmonerer med det øvrige byggeri. Det er også lidt underligt, at denne bygning er indtegnet på de allerførste skitser til nybyggeriet, og at man på billeder kan se, at bygningen allerede står der, da byggeriet er gået i gang.

 

Forklaringen er den, at pavillon-bygningen blev købt omkring 1898-1899 fra en udstilling i København. Den blev så fragtet til Roskilde og genopbygget, og har fundet sin plads i haven mod nord, tilpas langt væk fra branden til at kunne overleve denne.

 

Pavillonen er nærmest straks efter branden flyttet til den plads, hvor vi kan finde den på tegningerne og billederne.

Måske har den haft en eller anden form for praktisk anvendelse i byggeperioden.

 

Den blev fjernet i midten af 1950'erne, hvor den kom til at stå i vejen for de ønskede adgangsforhold til bryggeribygningens nye status som beboelsesejendom.

Huset, som lokalhistorikeren Lotte Fang husker som "Farmors thehus".

 

Bemærk at byggeriet er i fuld gang tæt på "thehuset", som på billederne ikke ser ud til at være helt færdigopstillet.

Fra Lotte Fangs familiealbum - "Farmors thehus" 1904/1905

Gerda Thomas Larsen f. Christiansen (f.1895) - datter af brygmester Hans Christiansen - står på trappen til det, som i familien Thomas Larsen blev kaldt havehuset.

 

Det er lidt pudsigt, at børnebørnene til købmand F.R. Frederiksen og brygmester Hans Christiansen - lokalhistorikeren Lotte Fang og Kirsten Skjerbek i 2017 - begge kan tale om "farmors havehus" - uden at være det mindste i familie.

 

Billedet forklarer også, hvorfor Lotte Fang i sine barndomserindringer fik opfattelsen af, at havehuset "lå på 1. sal"

 

 

Fra Kirsten Skjerbeks familiealbum - farmor Gerda omkring 1915-1920

Tiden mellem de to brande i 1904 og 1731

Lokalhistorisk Arkiv 1903

Rosenhavestræde lige før branden i 1904 - formentlig det eneste billede af noget af de bygninger der brændte.

 

Det er på dette tag, at vi i 1904 ser brandfolkene kæmpe heroisk, og dermed redde den sydligste del af denne fløj

Et Hude-billede fra gården omkring århundredeskiftet.

 

Der er set dateringer fra ca. 1899 til ca. 1905

 

Bemærk hvor stor porten i Bryggergården var dengang, og dermed gav mulighed for det fine kig til Algade 14, hvor man ser konditor Schmidts cafe til venstre for porten - nogle år før han flyttede til Bryggergården.

Lokalhistorisk Arkiv , Hude - formentlig omkring 1905 - måske lidt tidligere

I 1889 bliver ejendommen brandtakseret, og i det lange dokument har d'herrer Schumacher og Weber minutiøst beskrevet ejendommen og dens anvendelse, ligesom der er et ejendomsregnskab, og en oversigt over de 17 lejere.

 

Vurderingen bliver 115.000 kroner, idet det dog bemærkes, at der ikke er taget hensyn til den aftægtsforpligtelse, som påhviler ejeren F.R. Frederiksen til hans far Peter Chr. Frederiksen.

 

Det er noteret, at da ejendommen tilskødes F.R. Frederiksen i 1888 er der en del jordbesiddelser, men at disse siden er afhændet.

 

Vurderingsmændene skal betales tilsammen16 kroner for deres arbejde.

 

Det spændende dokument i sin fulde udstrækning kan du læse her

Lokalhistorisk Arkiv kopi af dokument fra 1889

Lokalhistorisk Arkiv kopi af dokument fra 1881

Historien om familien Frederiksen er i sig selv et stykke Roskilde-historie, og lokalhistorikeren Lotte Fang kan i 2017 konstatere, at hendes familie snart har været i byen i 200 år. Hendes tip-oldefar slog sig ned i byen omkring 1823.

Det var kreaturhandler Rasmus Frederiksen, der var omrejsende opkøber af kreaturer til slagtning, men da han fik sin første søn Peter Christian, slog han sig ned i Roskilde, og først i vognmand Bertil Hansens gård i Algade 10.

Han løste borgerskab som lysestøber, men i praksis var det fru Birthe Cathrine, der passede den forretning, medens han fortsatte med at handle med kreaturer.

 

Senere løste han dog også borgerskab som slagtermester, og han købte Olsgade 6, hvor både slagteriet og lysestøberiet fortsatte. Da han døde i 1846, fortsatte enken og Peter Christians lillebror Fritz forretningerne.

 

Peter Christian fortsatte med at handle med kreaturer, og tilføjede handel med huder og skind, og det var så indbringende, at han kunne købe hjørneejendommen Algade 18/Hersegade 1. Her drev han handel med skind og lysestøberi.

 

Også det er gået godt, for i 1863 solgte han hjørneejendommen til sin bror Fritz og købte den store købmandsgård i Algade 15 - senere kendt som Bryggergården - med en omfattende landbrugsdrift, lysestøberi, talgsmelteri, en stor købmandshandel med tilhørende brændevinsbryggeri, og han slap naturligvis ikke sin handel med huder og skind, som efterhånden blev hovedforretningen.

 

Brændevinsbryggeriet blev omstillet til ølbryggeri, og da sønnen Frederik Rasmus Frederiksen i 1888 overtager ejendommen og forretningerne, koncentrerer han sig primært om dette. Den unge F.R. Frederiksen har sikkert været involveret i forretningerne tidligere, for vi ved at han allerede i 1881 må ha' tilladelse til at drive forretning, da han endnu ikke var fyldt 25 - og det med kong Christian den 9.s kongelige segl.

 

Landbrugsdriften nedlægges, og i 1895 frasælges den del af forretningen, som beskæftigede sig med hude- og skindhandel til grosserer Louis Simon.

 

Skæbnen vil, at F.R. Frederiksen dør kun 40 år gammel i 1897, og hans enke Tekla Langreuter gifter sig med grosserer Louis Simon. Ægteskabet holder dog ikke, men til gengæld har Tekla holdt godt fast i ejendommen og bryggeriet.

 

Det er derfor hende, der i 1919 sælger den ene ejerhalvdel til sin og hendes første mands søn Arthur ( opr. Frederiksen - i nyere tid kendt som lokalhistorikeren m.v. Arthur Fang) og den anden halvdel til brygmester Hans Christiansen.

 

Arthur Fang afhænder sin andel i 1965.

 

 

Lotte Fang har i "Jul i Roskilde" 2010 skrevet om "Storlandbrug i Roskilde".

 

Artiklen giver et særdeles interessant indblik i de mangeartede aktiviteter der udspandt sig i den gamle købmandsgård - og for mange sikkert også en lidt overraskende historie om, at der lige midt i byens hjerte blev drevet et ganske stort landbrug med heste, køer og grise.

 

Du kan læse artiklen her

 

Algade 15, som den så ud omkring 1870, hvor det var svært at overse det store skilt, som fortalte om P.Frederiksens hude- og skindhandel.

 

Bag træerne til venstre i billedet gemmer sig det gamle hotel Prindsen.

Lokalhistorisk Arkiv 1870

Peter Chr. Frederiksen købte Algade 15 i 1863 af købmandsparret Lindhard.

 

De havde ejet købmandsgården fra 1838, hvor de overtog ejendommen efter fru Jacobmine Lindhards far, købmand Jacob Kornerup.

 

Kornerup havde da ejet ejendommen fra omkring 1790.

 

I "Jul i Roskilde" 1928 skriver Lindhards datter - institutbestyrerinde Sofie Lindhard - sine erindringe om sine bedsteforældre, forældrene, købmandsgården og ikke mindst om sin samtid i Roskilde.

 

Erindringerne er publiceret efter Sofie Lindhards død i 1921.

 

Sproget og beskrivelserne er meget læsværdige - i høj grad fri for den noget højstemte skrivemåde, som i nogen grad prægede de tidligste udgaver af "Jul i Roskilde" - og der er så mange detaljer, som kan glæde enhver med interesse for den lokale historie - et lille klenodie.

 

Du kan læse artiklen her

 

Arthur Fang

Før Jacob Kornerup, var det købmand Boas Larsen, der ejede købmandsgården med det store landbrug. Han havde erhvervet den i 1766 fra farver og klosterforvalter Linderod, som selv havde erhvervet ejendommen i 1761.

 

Boas Larsen var i sin tid en af byens fremmeste mænd - en af de helt store skatteydere, ikke mindst i kraft af sin tid som konsumtionsforvalter ( opgaven med at opkræve afgifter til det offentlige med en procentdel af det opkrævede som vederlag).

 

I eftertiden blev hans navn også kendt, fordi der opstod en myte om, at han havde efterladt sig millioner til sine efterkommere i det omfang de gav sig tilkende.

 

En ganske interessant historie om menneskers grådighed og dumhed - og om hvordan de kloge narrer de mindre kloge.

 

Om dette og om Boas Larsens liv og levned skrev Arthur Fang i "Jul i Roskilde" i 1954,

og du kan læse artiklen her

 

Det var købmand, rådmand og konsumtionsforvalter Anders Rasmus Lange (1684-1749) der ejede ejendommen tidligt i 1700'tallet. Han var en af byens absolut rigeste og mest indflydelsesrige mænd. Han var en del af Lange-slægten i Roskildeområdet, som også havde forgreninger af storkøbmænd i Frederikssund. Anders Rasmus Lange ejede et stort antal ejendomme i byen bl.a. Algade 15, naboen i Algade 17, Skomagergade 31 og 33 (senere Farver Hammers gaard) og flere ejendomme i Hersegade.

 

Han var den største skadelidte, da den store brand lagde store dele af Algade og Hersegade øde i 1731, og fik følgelig også den største erstatning - omkring halvdelen af de tabte værdier. Det indgik i vurderingen, at samme A.R.Lange tidligere havde mistet skibe under den store nordiske krig uden at få erstatning - og de tab oversteg det aktuelle.

 

Den gode Lange har i kraft af sin formue, indtægter m.v. formentlig uden de store problemer overvundet tabet, og det er en kendsgerning, at han ud over at genopbygge Algade 15, også havde økonomiske kræfter til at opkøbe flere af brandtomterne.

 

Du kan læse om Lange-slægten her

 

Da A.R. Lange dør i 1749 overtager sønnen David Lange bl.a. Algade 15 og formentlig en kolossal formue, og han fortsætter sin fars aktiviteter som købmand, rådmand og stor-ejendomsbesidder.

Behrmann 1832

Det er David Lange, der ejer Algade 15 i 1761, da man udfører den første af mange senere brandtaksationer.

 

Vi kender f.eks. brandtaksationen fra 1889, og kan ikke helt uventet konstatere, at der i mellemtiden er sket en ikke ubetydelig række om- og tilbygninger.

 

Det er ikke nemt at læse protokollerne fra 1761, men cand.mag. Per Steenholdt har transskriberet teksten, så vi i dag kan læse den spændende tekst om bl.a. hollandske døre, italienske trapper, kornlofter med kølle, brændevinsredskaber og meget mere, og dertil en interessant detalje med en hestemølle.

 

Med det store landbrug der blev drevet fra Algade 15, har det naturligvis været interessant at ha' sin egen mølle på stedet, og da en vindmølle - og slet ikke en vandmøllen har været en mulighed, blev det altså til en mølle med heste som trækkraft.

 

Du kan læse den transskriberede taksation her

 

Omtalen af en hestemølle er interessant, da Behrmann også omtaler denne i 1832.

 

Der skulle på det tidspunkt gives særskilt tilladelse til at etablere en mølle, og David Lange har åbenbart som en forudsætning for dette måttet nedlægge vandhulsmøllen, som har været i hans besiddelse.

 

Vandhulsmøllen lå nogenlunde i det område, hvor Kastellet ligger i dag ved Byvolden.

 

Jfr. Behrmanns tekst, flyttede hestemøllen til en placering uden for byen - tidspunktet er lidt uklart, men i hvert fald før 1832.

Ifølge Arthur Fang er det tidligst kendte skøde fra 1625, og da den gamle grundtakst fra 1682 bliver udfærdiget, kan man finde en kort beskrivelse af ejendommen, som tilhører Lauridtz Kremmersgaard, og den bliver vurderet til 180 rigsdaler

Roskilde Museum - ukendt datering - formentlig i slutningen af 1800'tallet

Kirsten Skjerbeks familiealbum - 2001

Under Algade 15 ligger noget af det ældste Roskilde - en kælderetage, som meget vel kan stamme tilbage fra 1400'tallet. Den der er vist på billedet, minder meget om kælderen under Algade 3, men denne kælder, og bygningerne oven på, blev ikke berørt af branden i 1731.

 

Det gjorde denne kælder så heller ikke, men bygningerne oven på blev flammernes bytte.

 

På billedet ses værktøj, som utvivlsomt er brugt til aftapning af tøndernes indhold, og har sikkert været en del af den købmandsforretning der lå i stueetagen.

 

Bryggeriet i ejendommen bryggede kun hvidtøl. At brygge pilsnerøl krævede meget større lagringstanke end der var plads til, så der blev hjemkøbt pilsner på større tønder - og det var på tidspunktet fra Carlsberg.

 

Denne del af kælderetagen blev efter en omfattende renovering indrettet til en del af "bryggerhesten" i 1996.

 

Der er yderligere et lille kælderrum under den del af den gamle bindingsværksejendom, som overlevede branden i 1904.

 

Peter Thomas Larsen fortæller i 2017, at man i forbindelse med renoveringen sænkede gulvet med en god meter, og dertil måtte grave yderligere ned for at få plads til dræn under gulvet.

 

I kælderen under restaurant "Bryggergården" er det fortsat en mulighed at få et godt glas - dog aftappet andetsteds.