Allehelgensgade 2

Foto Michael Gundersen 2017

Allehelgensgade 2 er bygget 1898/1900 i 2 etaper, og består af både den røde forretnings/beboelsesejendom, som blev bygget først, og i forlængelse heraf i retning mod torvet, opførtes den meget smalle grå forretningsejendom med indgang fra Allehelgensgade og med et vinduesparti ud mod hjørnet og Stændertorvet - måske byens smalleste butik.

 

I dag (2018) rummer ejendommen dels beboelse, dels frisørsalonen Pilò og nogle p.t. tomme forretningslokaler. I naboejendommen på Stændertorvet 12 ligger dameekviperingsforretningen Metropol. Indtil foråret 2018 var Metropol også lejer af Allehelgensgade 2, og der var en dør indvendigt i stueplan, som forbandt de to forretningslokaler. I forbindelse med lejemålets ophør er adskillelsen mellem ejendommene retableret

På 1. sal i den røde bygning er der tandlægeklinik.

 

Indtil 1898 lå der en væsentligt større hjørneejendom på stedet - formentlig fra tiden lige efter 1735, hvor forgængeren brændte ned til grunden. For at kunne udvide det oprindelige "Store Allehelgensstræde" til "Allehelgensgade" med dens nuværende bredde, blev denne ejendom revet ned, men ejeren fik dog et lille smalt jordstykke tilbage tæt på torvet, og her blev den nuværende smalle del af ejendommen opført.

 

I den østlige del af den gamle ejendom lå et garveri, som dermed også forsvandt, og dermed også et alvorligt miljømæssigt problem lige midt i byens hjerte.

 

Helt tilbage til 1600'tallet har "Den danske skole" ligget på hjørnet af Allehelgensstræde og Rådhustorvet.

Bygningen nedbrænder i 1735, men den må være genopført på et tidspunkt, for samme skole med samme beliggenhed er omtalt senere i 1700'tallet helt frem til omkring 1812. Kommunen erhverver omkring det tidspunkt en gård på Algade 4, hvor Borgerskolen oprettes og hvortil "Den danske skole" på et tidspunkt flyttede.

Skolens mangeårige beliggenhed på stedet betød, at Allehelgensstræde i folkemunde helt op i 1830'erne hed "Skolegade"

Lokalhistorisk Arkiv 1992

"Winthers lædervarer" havde sit udsalg på hjørnet i perioden 1958-2002.

Det blev 5. generation af Winther-slægten på stedet - Torben Winther - der i 2002 endegyldigt lukkede butikken, som hen over årene havde skiftet karakter.

 

Den første læderhandel har kunnet sælge store skind og læder fra egen garverivirksomhed til f.eks. skomagere og sadelmagere. 3 generation, Knud Winther - havde stadig læder til udskæring på hylderne, men solgte primært færdigvarer fra sine leverandører, og i den sidste fase var det en lædervarebutik alene med færdigvarer.

 

I perioden 1898 - 1958 var udsalget placeret længst mod øst i den røde bygning, men ejeren foretrak altså i 1958 den noget mere fremtrædende placering på hjørnet.

 

En gang i 1970'erne skete der en modernisering af denne del af facaden. Det var arkitekt Arne Hoff Møller der forestod arbejdet, og det var ved den lejlighed, at 2 indgangsdøre mellem den smalle og den brede bygningsdel forsvandt, ligesom der blev etableret indvendig forbindelse til Stændertorvet 12.

I perioden 1958-1974 havde Else og Børge Gølnitz Garnboden i Allehelgensgade 2. Inden da var adressen Algade 62, og siden Algade 3.

 

I den første tid fungerede Garnboden også som indleveringssted til Henrik Jessens Renseri, hvilket fremgik af facadeskiltet. Dette forretningssamarbejde fungerede på samme måde i Algade 62.

 

Et senere facadeskilt vidner om, at samarbejdet sandsynligvis er ophørt.

 

Else og Børge Gølnitz' sønner Claus og Arno fortæller i 2018 samstemmende, at de har en tydelig erindring om, at man i Garnboden også kunne indlevere nylonstrømper til opmaskning, når der var røget en maske eller to - selve opmaskningen foregik dog i en anden virksomhed, nemlig i Hersegade 1, og det var jo en tjans for en rask dreng at sørge for at strømperne blev afleveret. Indehaveren her hed Lilly Nissen ( men kaldte sig selv Lilli)

 

Som et lille kuriosum skal nævnes, at cand.mag. Per Steenholdt i en artikel i ugeavisen Paperboy ganske overbevisende har sandsynliggjort, at netop denne Lilli Nissen var inspirationen til intet mindre end figuren Agnes i Lise Nørgaards Matador.

Du kan læse artiklen her.

 

I nabobutikken var der i mange år en fiskehandler - ses mest tydeligt på billedet fra omkring 1958, hvor læderhandler Winther gør klar til at flytte til hjørnet.

Foto Claus Gølnitz omkring 1960

Foto Claus Gølnitz 1958

Claus Gølnitz: scanning af turistbrochure fra omkring 1970

Da ejendommen blev opført, var den første lejer i hjørneejendommen slagtermestrene "Brødr. Nielsen" fra 1899.

 

Brødrene Hans og Marius Nielsen flyttede deres slagterforretning fra "Rogers ejendom" i Skomagergade 23, hvor de havde været siden 1880.

 

I starten af af 1900'tallet - formentlig omkring 1908 - etablerede de en større slagterivirksomhed på det østlige hjørne af Vindingevej og Københavnsvej. Den havde navnet "Damppølsefabrikken". Her blev der produceret bl.a. ekstrafine spegepølser og cervalatpølser, og der var ikke mindst en konservesafdeling til fremstilling af dåsemad.

Det gav kronede dage under 1. verdenskrig, hvor Tyskland importerede store mængder af dåsemad, navnlig gullasch, men da krigen ophørte, var det slut med tiden som "Gullasch-baroner", og i 1920'erne betød tidernes ugunst, at nøglen blev drejet om.

Brødrene havde sideløbende med "Damppølsefabrikken" deres slagterforretning i Allehelgensgade 2, og til trods for den begrænsede plads, ser forretningen ud til at ha' været særdeles velassorteret.

 

Som man kan se, er navnet på gadeskiltet nu blevet til Allehelgensgade.

 

Der er tydeligvis kælder under bygningen, og der er etableret lysindgang og lyskasser med rækværk.

 

På billedet fra 1935 ser man en elektrisk lampe over indgangsdøren, men den elektriske belysning har ikke været tilgængelig i 1899, hvilket også forklarer behovet for relativt store vinduer til kælderen.

 

Byens første elværk stod først klart i 1906 - gasværket blev bygget i 1860'erne, så det forekommer sandsynligt at der er benyttet gas til belysning.

Lokalhistorisk Arkiv omkr. 1935

Lokalhistorisk Arkiv omkr. 1900

Allehelgensgade 2, som ejendommen tog sig ud kort tid efter at den var taget i brug. Slagterforretningen er etableret, og i karnappen på facaden ud mod Allehelgensgade ser man, at tandlæge Huus har indrettet klinik , og der er stadig (2018) tandlægeklinik her.

 

Man ser, at der i gadeplan er to indgangsdøre til højre for karnappen. Mon ikke den ene har været opgang til tandlægeklinikken, og den anden en "bagindgang" til slagterforretningen ?

 

Dørene blev sløjfet i 1970'erne i forbindelse med en renovering af facaden, og arealet inddraget i butiksarealet i den lave del af bygningen.

 

Garvermester Hans Winther aftaler i 1898 med Roskilde Kommune at nedrive den gamle ejendom med hans garveri og butikker og beboelse. Aftalen er, at det sker mod fornøden økonomisk kompensation, og at der kan opføreres en ny, men mindre ejendom, som giver mulighed for at udvide det meget smalle Allehelgensstræde til den bredde, som den nuværende Allehelgensgade i dag har fået.

 

Hans Winther har formentlig haft sagkyndig hjælp i form af arkitekten Vilh. Fischer, som tegnede den nye bygning, og der er vist ikke ret meget som er overladt til tilfældighederne ifølge licitationsmaterialet.

 

Det er noget af en tidsramme der gives : tilbud senest 4. juli 1898, og opgaven er så "bare" at nedrive den gamle bygning i 2 etaper - og den 1. etape af nybyggeriet - Winthers nye lædervareudsalg i gadeplan - skal stå færdig 1. december !

 

Hans Winther betinger sig retten til en del af de nedrevne byggematerialer - sikkert til brug ved det nye garveri i Skovbogade - og ellers skorter det ikke på anvisninger om både det ene og andet - f.eks. at noget af den jord, som udgraves til kælder, gerne må anvendes til at fylde hullerne i jorden, hvor karrene til garvning har været - og resten skal bortkøres - o.s.v., o.s.v. - Hans Winther og hans arkitekt var klogeligt meget detaljerede.

 

Hvem der faktisk fik entreprisen og til hvilke priser, melder historien ikke noget om - men tidsfristerne blev overholdt !

 

Du kan læse licitationsvilkårene her

 

De er renskrevet efter de originale papirer af lokalhistorikeren Lotte Fang

 

Foto KB 2018

Lige under karnappen ser man en en sandstensplade med en lidt usædvanlig inskription.

 

Vi ved jo hvornår denne del af ejendommen blev opført, men hvad står der egentlig ?

 

Finn Gaunaa fortæller (2018) at "det er en måde i det 19. århundrede - en tradition med med rod i Tyskland - at skrive 18 som 1 over 8 og placere de øvrige to cifre før og efter denne hieroglyf. Så 1898 er opførelsesåret "

 

Man kunne nok ha' tænkt sig at være en flue på væggen, da arkitekten skulle overbevise Hans Winther om at det var måden at gøre det på - eller var det omvendt ?

 

 

Ejendommen, som den så ud før nedrivningen. På trappen til lædervareudsalget står garvermester Hans Winter, og til venstre står hans ældste søn Jørgen, der også senere blev garvermester.

 

F. Andreasen havde en såkaldt urtekramforretning på hjørnet. Han flyttede i forb. med nedrivningen til naboejendommen Rådhustorvet 12.

 

Tidligere havde garvermesterens lillebror Christian etableret købmandsbutik i lokalerne i 1868, men endnu tidligere, ifølge folketællingen 1840, var enken efter Jørgen F. Winther - Anne Marie - registreret som "spækhøker", så mon ikke det har været farmor, der først drev forretningen.

 

I 1878 flyttede Christian forretningen til Skomagergade 3. Denne købmandshandel har været på dette sted siden - i dag kendt som "Den Franske Vinhandel".

 

Bemærk at gadeskiltene viser Allehelgensstræde/Nytorv, men i folketællingen fra 1890 er adressen ikke desto mindre Rådhustorvet 14.

Lokalhistorisk Arkiv i 1890'erne

Hans Winther

Christian Winthers

fugleskydningsskive 1875

Brødrene Hans og Christian Winther var sønner af den oprindelige garvermester på stedet.

 

Det var Jørgen Frederik Winther, der i 1835 fik borgerbrev som garver og indrettede sit garveri.

 

Det var dog hans far - tobaksspinder Hans Jørgen Winther, der oprindeligt købte ejendommen i 1818 af slagter Carl Krugh. Efter Hans Jørgen Winthers død blev ejendommen af enken Ane-Marie solgt til Jørgen Frederik Winther. Det var i 1838, men da havde Jørgen Frederik Winther som nævnt allerede indrettet sit garveri. Iflg. hans egne notater var det den 5. januar 1835.

 

Hans Winther overtog garveriet og udsalget i 1882 - mens lillebror Christian som tidligere omtalt etablerede sig som købmand i ejendommen i 1868, for 10 år senere at flytte til Skomagergade 3.

 

Brødrene Winther var velanskrevne i datidens borgerskab med diverse tillidshverv.

 

De var også, som en hel del af byens forretningsfolk, skydebrødre i Fugleskydningsforeningen. De blev begge fuglekonger, og Hans Winther, som i øvrigt var en mere end almindeligt dygtig skytte, blev også udnævnt til æresmedlem efter mere end 50 år som skydebroder.

 

Du kan læse mere om Hans Winther her

 

Du kan læse mere om Christian Winther her

Illustration i Roskilde Tidende 2. januar 1935

Da garverfamilien Winther i januar 1935 kunne fejre 100 års jubilæum, skrev lokalhistorikeren Fanny Fang en artikel i Roskilde Tidende.

 

Artiklen fortalte indgående om slægten og de tre første generationer, og mange fine detaljer om garveriet og bygningen.

 

Dertil også historien om hvordan familien Winther og familien Manniche blev dobbelt beslægtede, med to ægteskaber i børneflokken.

 

Du kan læse artiklen her

Lokalhistorisk Arkiv omkring 1900

garveriet i Skovbogade

Illustrationen er ikke fra Allehelgensgade 2, men fra det garveri, som Hans Winther etablerede i Skovbogade som erstatning for det nedrevne garveri i Allehelgensgade. Det udviklede sig til en ganske stor og blomstrende forretning "A/S Dominion Belting og Hans Winthers Garveri".

 

Illustrationen viser hvordan garveprocessen indebar store kar nedgravet eller støbt på stedet, og her blev huderne sænket i væsker, hvis beskaffenhed man i dag - forholdene taget i betragtning - helst ikke vil tænke på.

 

Da Jørgen Fr. Winter i 1835 graver sine trækar ned i Allehelgensgade 2, etablerer han samtidig en barkmølle, hvor drivkraften var en hesteomgang. Hans Winther anskaffede sig senere en dampmaskine på 2 HK - formentlig til erstatning for hesten. Ud over barken indgik der pyr ( primært hønsemøg) i den blanding, som skulle garve huderne. Det har været en fæl stank, der har bredt sig i nabolaget, men værst har det sikkert været, når garve-væsken havde udtjent sin levetid, og blev hældt ud i rendestenen, så noget nyt kunne fyldes i karrene !

 

Det var et alvorligt miljøproblem for kommunen og borgerne, og det fandt så sin løsning i 1898.

 

Løsningen blev "to fluer med et smæk", for samtidig fik man løst et presserende problem, med det trafikalt alt for smalle "Allehelgensstræde"

 

At der blev fundet en løsning vedr. Allehelgensgade 2, skyldes ikke mindst byens borgmester Aagaard og agent, købmand O.H.Schmeltz.

 

Borgmester Aagaard var kommet undervejrs med, at Schmeltz i sit testamente havde afsat 20.000 kroner med henblik på ad åre, at fremskaffe midler til en nedrivning af den store karrè midt på torvet.

 

Behovet for dette var efter borgmesterens opfattelse ikke nær så presserende, som få gjort noget ved Allehelgensgade 2, og han henvendte sig til Schmeltz, og fik ham overtalt til at bidrage hertil i stedet - og Schmeltz lovede 18.000 kroner.

 

Borgmesteren indledte herefter forhandlinger med garver Hans Winther, og efter sædvanlig "armlægning" ( mon ikke borgmesteren havde et godt kort på hånden i forhold til garveriets miljøbelastning ! ) blev de enige om et beløb på 47.000 kroner, hvor Winther dog betingede sig at nedrivningen skulle foregå i to etaper, så Winther til stadighed kunne ha' sit lædervareudsalg åbent.

 

Aagaard formådede at få Schmeltz til at bidrage yderligere med 20.000 kroner, så kommunens bidrag blev noget beskedne 11.000 kroner.

 

Schmeltz nåede desværre ikke at se resultatet af sit bidrag - men heldigvis for byen, havde Schmeltz fortsat midler til også at bidrage til finansieringen af nedrivningen af torvekarèen - men heller ikke dette fik han at se med egne øjne

 

 

Borgmester

Theodor Johan Aagaard

(1829-1905)

Agent, købmand

O.H. Schmeltz

(1814-1898)

Lokalhistorisk Arkiv før 1898

Skulle man ha' sin tvivl m.h.t. om det virkelig ku' passe, at Allehelgensstræde var så smalt, at det var et problem, så se lige på disse to billeder fra før hhv. 1898 og 1883

 

Fotografen har på det ene billede focus rettet mod Algade 2, men man kan lige akkurat i højre side af billedet se hjørneejendommen Allehelgensgade 2/Nytorv.

 

Når der kom en hestevogn ad Allehelgensstræde, var der yderst begrænset plads til fodgængere.

 

Garvermester Hans Winther rykkede i 1870 porten til sin ejendom lidt ind i portåbningen, så man her kunne træde lidt tilbage og lade hestevognen passere. Nogenlunde samtidig gav O.H.Schmeltz til kommunen et lille stykke jord af sin ejendom ud til Allehelgensstræde - det stykke jord, som i dag er indrettet til "Schmeltz Have".

 

Det havde samme funktion som garverens tilbagerykning af porten, men situationen var uholdbar, og fandt heldigvis sin løsning i 1898/99

 

Billedet med det gamle rådhus ( som blev nedrevet i 1883) i focus viser det samme f.s.v. angår Allehelgensstræde.

 

 

 

Lokalhistorisk Arkiv før 1883

Luthers katekismus

Domskolen, senere kaldet "Den latinske Skole" og Katedralskolen, var stedet, hvor børnene gik i skole og studerede fra tiden omkring år 1500.

 

Det var ikke mindst børn af de mere velstående forældre i Roskilde, men også håndværkere sendte deres børn i katedralskolen, og der kom naturligvis også børn fra oplandet.

 

De børn, som ikke skulle studere, men trods alt tilegne sig almindelige boglige færdigheder, gik i "den danske skole", og den lå fra 1600'tallet på hjørnet ved Allehelgensstræde.

 

Undervisningen omfattede dansk læsning og skrivning, regning og religion, og det var ofte studenter, der underviste.

 

Ved den store brand i 1735 brændte skolen ned til grunden.

 

Der blev genopbygget på et tidspunkt, og skolen flyttede også tilbage på et tidspunkt, og i 1784 beskrives skolen som en stor rummelig stue med nødvendigt inventar og kakkelovn. Dertil var der bolig for skoleholderen med familie med "bekvemme værelser", køkken, loftsrum, udhuse og gårdrum med en kostald. Der hørte lidt landbrug til skolen, som til alle byens ejendomme. I 1756 kom der en andenlærer grundet børneantallets størrelse.

 

I 1812 købte Roskilde Kommune en gård på Algade 4.

 

Hertil flyttede"den danske skole". Hans Rønø skriver i en af sine publikationer med gamle Roskildehistorier, at året var 1816 - men det er mere sandsynligt at det skete omkring 1812.

 

Skolens mangeårige beliggenhed på stedet betød, at Allehelgensstræde i folkemunde helt op i 1830'erne hed "Skolegade"

 

Der var dog fortsat skolevirksomhed i ejendommen, idet Fr. Betty Bruuns Pigeskole - senere med navnet Roskilde Pigeskole af 1855 - rykkede ind i lokalerne i nogle år (ifølge Fanny Fang)