Algade 31

Der knytter sig en interessant historie af nyere dato til en af klosterets mange klosterforvaltere.

 

Oberstløjtnant C.F. Løkkegaard var i perioden 1940 - 1956 en højt respekteret klosterforvalter.

Han og hans familie boede i Klosterforvalterboligen, og her kom forfatterinden Lise Nørgaard ofte. Hun har brugt klosterforvalterens hustru, Maren Løkkegaard som forlæg for sin figur "Maude Varnæs" i serien "Matador".

 

Læs her den nuværende klosterforvalter Søren Lyder Jacobsens beskrivelse af en dramatisk episode under besættelsen, der forklarer, hvorfor Lise Nørgaard blev inspireret af Maren Løkkegaards person.

 

Algade 31

Foto KB 2015

Midt på Algade ligger en meget markant bygning med et umiskendeligt tilhørsforhold til Roskilde Kloster.

 

Bygningen er opført i 1901 som klosterforvalterbolig til erstatning for en ældre og udslidt ejendom med samme funktion. Den ældre klosterforvalterbolig blev dog først nedrevet omkring 1906-1907.

 

Bygningen ejes i dag af Roskilde Kommune og har tidligere i mange år været indrettet til aftenskolernes kontorer og undervisningslokaler. Lige nu er huset og omgivelserne ved at blive indrettet til et "børnehus" i bibliotekets regi.

 

Bygningen er i modsætning til Roskilde Kloster ikke fredet, hvilket har givet et noget friere spillerum for Roskilde Kommune, da bygningen i 1972 efter overtagelsen skulle indrettes. Det kan bla. ses på ovenlysvinduerne, som ikke just hører til bygningens oprindelige udseende, ligesom moderniseringen af bygningens indre til kontor- og undervisningsformål noget ufølsomt alene har været styret af det fremtidige behov.

 

Trods alt er det heldigt, at bygningen stadig ligger her midt på gågaden, for da den i sin tid blev afhændet til kommunen, var den dømt til nedrivning med henblik på anlæg af et moderne butikscenter på stedet. Det blev heldigvis aldrig til noget!

 

Huset er af Kulturstyrelsen registreret som bevaringsværdigt i klasse 1- højeste bevaringsværdi

 

2016 Foto Kasper Jørgensen

Julestemning 2015 Foto Kasper Jørgensen

Foto KB 2015

Foto KB 2015

I forbindelse med købet af klosterforvalterboligen i 1972, erhvervede kommunen også ca. 2.000m2 grund vest/nord for bygningen, der i dag er udlagt som lille park - "Klosterparken"

 

Senere er der i en del af Klosterparken anlagt en lille legeplads vest for bygningen. Grundsalget fra klosteret var led i en større handel, hvor klosteret også solgte jord fra til udvidelse af Roskilde Bibliotek.

 

Parken har ført en noget omtumlet tilværelse og har i perioder tiltrukket en del generende elementer. Den var bl.a. - indtil politiet satte hårdt ind - berygtet for en omfattende handel med hash.

 

 

Foto KB 2015

I Klosterparken tæt ved Roskilde Kloster er en af Morten Nielsens nonfigurative støbejernsskulpturer opstillet.

 

Læs mere om kunstværket og kunstneren her

 

 

 

 

 

 

Gavlen på naboejendommen i nr. 29 har et flot vægmaleri, som vender ud mod legepladsen og gennemgangsarealet.

 

Vægmaleriet blev udført i 1996 af ungdomsprojektet Base 4000 -Motivet er en fantasi over Roskilde i middelalderen.

 

Som det kan ses, er kunstværket skæmmet af en af tidens svøber - graffiti - hvor den "kunstneriske" kvalitet, eller mangel på samme, er af en ganske anden art.

 

I nederste højre hjørne af vægmaleriet - nu desværre overmalet - var billedet af en basilisk. Ifølge de unge mennesker, der deltog i projektet, var det en "lille sød og ganske ufarlig baselisk".

 

Hvis du ikke ved hvad en basilisk er for en størrelse, så lyt her til den skrækindjagende forklaring.

 

Dette vægmaleri findes ikke i "Kunst i Roskilde" - angiveligt fordi det ikke er kunst ??

Foto KB 2015

Foto KB 2015

Foto Roskilde Tidende 1971

D. 19. februar 1971 om aftenen oplevede Roskilde en husbesættelse, idet 30 unge boligaktivister besatte den gamle Klosterforvalterbolig, som havde stået tom i nogen tid.

 

Det var hverken den første eller sidste husbesættelse i byen - besættelserne havde dog forskellig karakter - flere handlede om boligmangel men andre var mere politiske manifestationer, som ikke nødvendigvis handlede om boligmangel - og nogle havde karakter af happenings, som dog stadig havde formidlingen af budskaber som mål.

 

Besættelsen af Algade 31 forløb dog generelt set temmelig udramatisk, og på et møde mellem aktivisterne og priorinden lovede aktivisterne at opføre sig pænt!

 

Om morgenen d. 24. februar var det dog slut, da 20 betjente stormede huset og satte de unge mennesker på gaden - dog efter en tur i arresten, som det fremgår af illustrationen. Øverst på billedet ser vi Jørgen "hippie" Andersen, og derunder Renè Rasmussen til venstre og Klaus Tiedt til højre.

 

I 2018 har en af initiativtagerne Thorkel Hyllested og en af de øvrige deltagere Jørgen "Hippie" Andersen afsluttet en beskrivelse af hændelsen set fra "slumstormernes" synsvinkel. Det var på ingen måde en pludselig indskydelse, hvilket fremgår af beskrivelsen, og i dag må man vel konstatere, at den relativt fredelige begivenhed var ganske velorganiseret og nåede sit mål om opmærksomhed uden konfrontationer af den mere ubehagelige slags, som man oplevede i f.eks. København.

 

Du kan læse den ganske interessante beskrivelse her

 

Du kan også læse om husbesættelsen her - en kortfattet og ganske nøgtern version fra Roskilde Kommunes hjemmeside

 

Roskilde Klosters arkiv

Lokalhistorisk Arkiv ca. 1940

 

Her ses klosterforvalterboligen ved vintertide omkring 1940.

 

Den store forvalterbolig rummede et kontor for klosterforvalteren, men var i øvrigt indrettet som privatbolig for klosterforvalteren og hans familie.

 

Langs Algade skilte den lange røde klostermur klosterets grund fra gaden, og var samtidig grænsen mellem Roskilde Kommune og Himmelev.

 

 

Tidligere boede klosterforvalteren i denne bygning, som blev nedrevet omkring 1906-1907.

 

Den lå, hvor nu Klosterstien forløber.

I baggrunden ses den nye klosterforvalterbolig.

 

Billedet er taget umiddelbart før nedrivningen, og det ses tydeligt, at bygningen er forfalden og forladt.

 

Roskilde Klosters arkiv - 1906- 1907

Arkitekt Richard Bergmann tegnede den nye klosterforvalterbolig, som kom til at ligge på klosterets grund ud mod Algade.

 

Bergmann har flere spektakulære projekter på sit CV, bl.a. Tivolis hovedindgang, Nimb, Tivolis Koncertsal (schalburgteret i 1944) og Højbrohus på Højbro Plads.

 

Tegningerne til klosterforvalterboligen er dateret 1901, og bygningen er opført umiddelbart derefter. Ifølge klosterets arkiver løb byggeomkostninger op i den nette sum af kr. 25.144,50

 

 

Roskilde Klosters arkiv - 1901

Plantegning fra ca. 1906, hvor planlægningen af en af de betydeligste ændringer i klosterets rammer i nyere tid fandt sted, nemlig nedrivningen af den hidtidige beboelsesbygning "Iulernes Hus" og efterfølgende opførelsen af den nye beboelsesfløj benævnt "Damernes Fløj" -

 

Nogle år forinden i 1901 blev den nye klosterforvalterbolig bygget helt tæt på Algade. Den gamle og nedslidte klosterforvalterbolig blev dog først nedrevet omkring 1906/07 - det virker ikke usandsynligt, at nedrivningen er sket i forbindelse med at man også skulle nedrive "Iulernes hus"

 

Den originale plantegning - som kan findes på Roskilde Klosters hjemmeside - er her påført en illustration af de bygningsmæssige forandringer fra tiden med den oprindelige hovedbygning i 1550-1565 og frem til nutiden

 

Roskilde Klosters arkiv - 1906

Den nybyggede klosterforvalterbolig er her fotograferet af Hude i året 1902 - man kan bagved se den "gamle" klosterforvalterbolig, som stod frem til omkring 1906-1907 inden nedrivningen.

 

Arealet til venstre (vest) for klosterforvalterboligen er i dag (2015) indrettet som en del af det lille parklignende areal mellem klosterforvalterboligen og Roskilde Kloster - nu med navnet Klosterparken.

 

Der er bænke og en lille legeplads til børnene, og det fungerer samtidig som et gangareal ned mod Klosterstien og Roskilde Kloster

 

Lokalhistorisk arkiv 1902

Tegning fra Roskilde Klosters arkiver 1865

Tegningen viser hvordan muren + indgangsparti er tegnet i 1865 og sandsynligvis hurtigt derefter opført mod Algade.

 

Det ser ud som om at tegningen til indgangspartiet senere er genanvendt i forbindelse med bygningen af porten ud mod Sankt Peders Stræde – dog kun med 2 af ”søjlerne” og ikke med metal-gitterværk som vist på tegningen, men i en udgave med træværk.

 

Indgangspartiet i Sankt Peders Stræde er ombygget omkring 1907-1908. Muren i nordlig retning i Sct. Peders Stræde er sandsynligvis opført tidligere, idet den fremgår af plantegningen fra 1906, men i forb. med ombygningen, er det åbne gitter i træ erstattet af murværk med indsatte gitteråbninger og en ny port i metal – sådan som vi kender det i dag.