Frederiksborgvej 38 og Trægården 5-9

Lokalhistorisk Arkiv - ukendt datering efter 1941

Frederiksborgvej 38 - 40 og

Trægården 5-9

Foto KB 2018

Det vi i dag (2018) kender som "Trægården", består af 2 store etageejendomme, hvor den ene blok ligger helt ud til Frederiksborgvej, og den anden ligger lidt tilbagetrukket med sit eget vejnavn, nemlig Trægården.

 

Den største af ejendommene er i 6 etager med 60 boliger, som blev opført i 1953. Den lidt mindre ejendom ud til Frederiksborgvej er opført i 1967 i 3 etager og rummer 48 boliger.

 

Begge ejendomme er opført af tømrermester Aage V. Jensen, og ejerskabet overgik siden til "Aage V. Jensens Fonde", som i dag er Danmarks størsteejendomsbesidder med arealmæssigt hovedvægt på naturpleje og dyrebeskyttelse.

 

Ejendommene har siden 2014 været ejet af hver deres andelsboligforening.

 

Nord herfor ligger 2 mindre private bebolsesejendomme, Frederiksborgvej 38E og 40, som ikke umiddelbart opfattes som en del af "Trægården", men som ikke desto mindre ligger på det grundareal, som oprindeligt var en del af haven til "Trægården".

 

Alle ejendommene er opført på et areal, hvis historie kan skrives tilbage til 1781, hvor det var ejet af daværende organist ved Domkirken Jens Struch, og formentlig har der været et lille husmandsbrug med et tilhørende hus og have.

 

Siden blev stedet solgt til en særdeles kendt Roskildeborger, nemlig Niels Christian Sveistrup, som ud over at være kaptajn for den lokale borgervæbning også var ejer og vært på hotel Prindsen, og han anlagde en privat have, som dog lejlighedsvis blev benyttet til velgørenhedsarrangementer og basarer. Det var senere ejere, der udviklede det til en egentlig restaurationsvirksomhed m.v.

 

Bygningerne har gennemgået flere forandringer og udvidelser gennem tiderne, og det satte ikke mindst sit præg på bygningerne, at de under 2. verdenskrig blev ombygget til en civilforsvarskaserne.

 

Arealet var så stort, at man uden problemer kunne opføre den store 6 etagers bygning i 1953 og lade den gamle træbygning stå, men da 2. etape af det store byggeri skulle igangsættes, måtte den gamle bygning lade livet - men da var den også så nedslidt, at det ikke var det helt store tab - men en æra var slut, og historien vil bestå !

Lokalhistorisk Arkiv - Sylvest-luftfoto formentlig fra sidst i 1940'erne, tidligt i 1950'erne, før 1952

Der findes tilsyneladende kun et par luftfotos af Trægården fra perioden efter krigens ophør og frem til 1952, hvor anlægsarbejdet til 1. etape af det nye ejendomskompleks blev påbegyndt.

 

På dette tidspunkt tjener bygningen fortsat som kaserne for civilforsvaret. I træerne lidt nordøst for bygningen aner man mellem træerene det brandslangetårn, hvis fundament måtte bortsprænges, da der skulle ryddes til nybyggeri.

 

Det er lidt uklart hvor længe bygningen rummede en egentlig kaserne, men civilforsvaret forlod stedet endeligt i 1962. Det ses ikke beskrevet i lokal-litteraturen hvad bygningen herefter blev brugt til.

 

Det er dog kendt, at den store sal på 1. sal blev benyttet til badminton, og at Roskilde Garden i en periode benyttede 1. salen i den vestlige pavillon-bygning til sine musiske øve-aktiviteter.

 

Bygningen blev nedrevet omkring 1965/66

Historien om civilforsvars-kasernen i Roskilde tager sin begyndelse i 1938, hvor myndighederne under indtryk af frygten for kommende krigshandlinger etablerede Statens Civile Luftværn, og som en del heraf blev Civilbeskyttelsestjenestens Udrykningskolonner (CBU) etableret i 1941. En af disse udrykningskolonner blev placeret i Roskilde på Trægården med et tilhørende garageanlæg på Sct. Ibsvej, lige øst for Havnevej, overfor gasværket.

Det er mere end sparsomt hvad der er skrevet herom, men der findes en række billeder og bygningstegninger, hvoraf man kan udlede noget om aktiviteterne.

Lokalhistorisk Arkiv - ukendt datering efter 1941

Noget tyder på at der har været omkring 90-100 mand i udrykningskorpset. Den store sal har været indrettet til sovesal, hvor man på billedet kan tælle skønsmæssigt tæt på 90 etagesengepladser - officererne har sandsynligvis sovet andetsteds i bygningen.

Lokalhistorisk Arkiv 1943

Lokalhistorisk Arkiv - ukendt datering efter 1941

Kasernelivet har budt på masser af beredskabsøvelser, men sikkert også masser af vente/fritid. Vi kender til en enkelt begivenhed, hvor CBU'erne blev tilkaldt til en alvorlig sag Det var modstandsbevægelsens største sabotage-aktion i Roskilde-området, hvor Herringløse Maskinsnedkeri i august 1943 blev lagt i ruiner. Modstandsbevægelsen havde forinden "trukket lidt i trådene", så den underforståede forholdsordre til brandvæsenet og CBU'erne var at "skynde sig langsomt" ved tilkaldelse, og sabotagen blev en succes.

 

Du kan læse mere om denne begivenhed her

Da kasernen blev oprettet i 1941/1942, er man utvivlsomt rykket ind i lokalerne som de stod - indrettet til et forlystelsesetablissement og restauration. Der sker da også en ombygning af ejendommen, men først løbet af 1943, så indtil da har forholdene nok været tvivlsomme.

 

En væsentlig ændring var at store dele af den overdækkede og åbne veranda blev inddraget til spisesal.

Lokalhistorisk Arkiv - plantegning maj 1943

Jul i Roskilde 1942

Illustration fra Jul i Roskilde 1985

Annoncen for aktiviteterne på Trægården tyder på en virkelig storhedstid for etablissementet.

 

Annoncen er ikke dateret, men den kan tidfastsættes til omkring 1935-40, fordi luthsangeren Jens Friis Hansen boede på Sct. Jørgensbjerg i den periode, og han var en kær gæst på "Per Døvers Kro" - en kro indrettet i pavillonbygningen mod vest.

 

Samme Jens Friis Hansen må ha' været ganske kendt i sin samtid - så kendt at forfatteren Ib Koch-Olsen i "Jul i Roskilde" 1985 skriver en artikel om hans liv og levned på ikke mindre end 8 sider. Der er dog inklusive et par helsides-billeder, som vidner om, at det har været en årgang med mangel på artikler !

Trægården blev hjemsted for fugleskydningsselskabets aktiviteter i årene 1910-1939, d.v.s de jævnlige skiveskydninger og ikke mindst den årlige fugleskydning.

 

På billedet ses d'herrer skydebrødre samlet til fejring af selskabets 175 års jubilæum i 1912.

 

Bemærk den åbne terrasse, som ved ombygningen i 1943 i væsentlig grad blev inddraget i stueetagen.

Lokalhistorisk Arkiv - 1912

Lokalhistorisk Arkiv - 1913

Fugleskydningerne fandt sted i haven nord for Trægården tæt på Berte Margrethes Anlæg. Onde tunger ville vide, at den dag sprang de adelige jomfruer fra klosteret for livet på deres daglige tur i parken - en sjov skrøne, men sikkerheden var som den skulle være.

 

På billederne ses fuglekongen fra 1913, malermester Christian August Hansen, som omgivet af skydebrødrene bliver hyldet for sin nye værdighed. Lige bag ham til venstre står - med hatten om i nakken - den legendariske smedemester Niels Dreyer, som netop har skudt fuglen ned for Chr. A. Hansen. Niels Dreyer blev kongeskytte ikke mindre end 7 gange, og altså en fremragende skytte. Til højre for fuglekongen sidder med det karakteristiske store skæg conditor N.J. Schmidt, som var kendt fra Schmidts conditori på Algade 15. På dette tidspunkt havde han dog overladt driften til sin kone og søn, og ud over at være skydebroder, var han nu ejer og restauratør på Trægården.

 

Traditionen byder, at når fuglen er skudt ned, får den nye fuglekonge hængt kongebåndet om sin hals - og man kan ved selvsyn se i baggrunden, at den fugl der blev sat op om morgenen var godt og grundigt skudt ned.

 

For fuldstændighedens skyld skal nævnes, at når mange af skydebrødrene bærer hvid kittel, så er det for at beskytte mod krudtslam - de er sikkert gået på omgang.

 

Du kan læse mere om fugleskydningen i 1913 og om selskabets historie siden 1787 her

Den store festsal på Trægården har dannet rammen om mange gode middage og arrangementer - herunder revyer, ikke mindst med lokale amatører. Skydebrødrene har naturligvis været der, men den har været anvendt ved så mange andre begivenheder, og den fine opdækning på billedet er bestemt ikke til en fugleskydningsfrokost. Til gengæld blev lokalet i 1911 udsmykket med de gamle fugleskydningsskiver frem til 1939.

 

Det gør en smule ondt at tænke på, at salen skulle ende som en sovesal for civilforsvaret og senere igen lagde gulv til en - ihvertfald om vinteren - iskold badmintonhal.

Lokalhistorisk Arkiv - mellem 1911 og 1939

Som tidligere nævnt, så er billeder af Trægården fra perioden efter 1945 en mangelvare - til gengæld er perioden efter 1911 skildret ganske ofte på traditionelle billeder og postkort - sidstnævnte også i farvelagte udgaver.

Menukort fra indvielsesfesten

Den 14. juni 1910 var en meget stor dag i Trægårdens historie, for her blev den nye bygning med "søjlegang" og åben balkon på 1. sal officielt indviet med en stor middag med taffelmusik for indbudte gæster, herunder pressen fra både Roskilde og København.

Arrangementet blev efterfølgende rosende omtalt i både Dagbladet og Roskilde Avis, og dertil i 2 Københavnske aviser, som tilsyneladende var lettere imponerede over det store etablissement i så lille en by.

 

Det var et stort brød restauratør Peter Nielsen havde slået op, efter at han havde erhvervet Trægården i 1903 og nu satsede på aktiviterne i en nybygget ganske stor restaurations- og teaterbygning - måske for stort ? Allerede i 1911 blev conditor N.J. Schmidt medindehaver, og i 1912 blev Schmidt eneindehaver, og han drev stedet til 1918. Han døde i 1919, og hans enke overtog ejendomsretten, som også indbefattede en beboelsesejendom i havens nordlige del, hvor hun flyttede ind og boede - formentlig til sin død - hun er registreret på stedet så sent som 1940.

Roskilde Avis den 16. juni 1910

Lokalhistorisk Arkiv - bygningstegninger 1909

Lokalhistorisk Arkiv i perioden 1900-1909

I år 1900 tilføjes en pavillonbygning til den eksisterende længebygning mod øst.

 

Iflg. Arthur Fang er det en bygning, som tidligere i perioden 1875 til 1899 havde fungeret som en pavillonbygning i Tivoli. Den blev benyttet af Tivolis Harmoniorkester.

 

Den blev købt til Trægården i oktober 1899 og blev taget i brug den 24. maj år 1900

Måske er det en anelse overset, at der meget tidligt var en længebygning mod øst - formentlig lang tid før Tivolipavillonen blev tilkøbt, og naturligvis lang tid før den blev nedrevet og erstattet af den kendte ny toetagers bygning fra 1909/1910.

 

Det er uvist hvornår og af hvem bygningen er opført - men måske i 1880'erne af gæstgiver Christian Nielsen ?

Illustration fra Jul i Roskilde 1953

Billedet er formentlig det eneste der findes af salen i den gamle længebygning.

 

Det er vist i Jul i Roskilde årgang 1953 med teksten : "Trægårdens gamle dansesal bag i haven - Chr. Sørensen spiller til børnefest i konfettiregn"

Billedet fra perioden mellem 1900 og 1909 viser ganske fint den gamle længebygning - helt dækket af vildvinsblade. Det kan kun ha' været i denne bygning, at den gamle dansesal befandt sig. Perspektivet ser ud til at snyde en smule - længen har samme højde som pavillonen. Fanny Fang nævner, at det var her de første revyer i Roskilde begyndte i 1880'erne.

 

Til højre i forgrunden foran længebygningen aner man en grøft, der førte vandet fra Kobbermøllen videre gennem "Brudeengen" og frem til Haraldsborg Mølle

Lokalhistorisk Arkiv - 1900-1909

Lokalhistorisk Arkiv - billede af Ludvig Holmboms maleri - 1900-1909

Maleren Ludvig Holmbom, som Arthur Fang i 1953 i en artikel i "Jul i Roskilde" kaldte en gammel Roskilde-original, har foreviget Trægården. Perioden er mellem 1900 og 1909, og den gi'r et lidt andet syn på længebygningens dimensioner. Hvis ellers den let naivistiske stil holder propertionerne, kan man lidt bedre forstå, at den kunne rumme en sal.

Postkort 1900-1909

Roskildes Turisthåndbog 1906