Hersegade 9

Hersegade 9

Foto KB 2014

Ejendommen i Hersegade 9 hører til blandt de mest beskrevne bygninger i Roskilde.

 

Ejendommen stod færdig i 1861, og den var tænkt som kommende aftægtsbolig for en af byens helt store købmænd - Anders Borch - hvis initialer i smedejern fortsat sidder på bygningens facade. Han kom dog aldrig til selv at bo på stedet, selv om han først døde i 1881. Tegningerne til ejendommen blev udført af professor Jacob Kornerup, en halvbroder til Anders Borch, som fra sin egen bopæl lige overfor i nr. 20 har kunnet følge med i byggeriet.

 

Den første beboer var Roskildes distriktslæge Ryge, men fra 1867 blev ejendommen embedsbolig for den såkaldte "andenpræst" for Roskilde Domkirke - den første var pastor Carl Tolstrup, som døde i 1886 - den sidste blev dr. theol. Jordt Jørgensen.

 

I 1956 blev bygningen overtaget af "Roskilde Borger- Håndværker- og Industriforening", som er sin ældste af sin art her i landet, stiftet 26. oktober 1840.

 

Siden har bygningen været denne forenings tilholdssted, lige som en del andre af byens foreninger - bl.a. "Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab" og Rotary Roskilde er knyttet til bygningen.

 

Der har tidligere været klubværelser på 1. sal og vinhandel i kælderetagen, og så vidt vides har der i hele perioden siden 1956 været restaurationsvirksomhed på stedet.

 

 

 

Foto Carsten Yde Lassen 2015

 

Den navnkundige journalist Arne Jensen fra Dagbladet havde sin gang på byens listige steder, herunder naturligvis på Restaurant Håndværkeren, som ligger lige overfor Dagbladets redaktion. I en af sine mange historier fra det lokale liv fortæller Arne Jensen, at "håndværkeren" formentlig er den eneste restaurationsvirksomhed med egen udgang til kirkegård og kirke. Dertil fortælles, at den mangeårige restauratør Rickard Mortensen formentlig er den eneste, der har gået til konfirmationsforberedelse i den bygning, hvor han senere skulle drive restaurationsvirksomhed.

 

Den omtalte låge i muren til Gråbrødre Kirkegård tjente det praktiske formål, at præsten bekvemt kunne komme til de kirkelige handlinger på stedet - men det kan tilføjes, at kirkegårdsmuren blev muret til for nogle år siden - formentlig omkring år 2000, og det var på "kirkens" foranledning og regning

- og historien om konfirmationsforberelsen skal nok også passe !

 

Muren med porten til kirkegåren ligger øst/vest, og det nu tilmurede gennemgang ligger i havens sydøstlige hjørne - lige til venstre for det stativ, som ved fugleskydninger bærer fuglen.

 

Skiftet mellem røde og gule sten minder meget om den måde hvorpå bygningen er udsmykket med skift mellem røde og gule sten, så det er nærliggende at tænke, at den er opført nogenlunde samtidig med ejendommen. Hverken Anders Borch eller den første lejer havde næppe brug for en låge ind til kirkegården, så det kunne måske pege i retning af at muren først er opført i forb. med etableringen af præsteboligen - eller at der på det tidspunkt er sket et gennembrud af muren af hensyn til præstens behov for adgang til kirkegården.

 

I anledning af foreningens 150 års jubilæum i 1990 blev der udgivet et jubilæumsskrift, som er en sand guldgrube af lokalhistoriske informationer. Det er iøjnefaldende, men ikke overraskende stort personsammenfald gennem årene med skydebrødrene i fugleskydningsselskabet, og det gør sig fortsat gældende.

 

Læs jubilæumsskriftet her

 

I forbindelse med at håndværkerforeningen erhvervede ejendommen i 1956, skrev Fanny Fang en ganske interessant artikel i Roskilde Tidende med overskriften "Hersegade 9 og naboerne" og du kan læse artiklen her

"Roskilde Borger- Håndværker- og Industriforening" stiller sit hus til rådighed for sine medlemmer til mange aktiviteter, og foreningens formål er: ”at bidrage til at samle og forene borgerne i Roskilde By og omegn samt at styrke det venskabelige forhold mellem dem og samtidig virke til Håndværkets og Industriens fremme”.

 

Håndværkere og industridrivende, samt andre blandt byens borgere der har interesse i foreningen kan blive medlem – så i princippet kan alle optages.

 

Arrangementerne spænder fra egentlige erhvervspolitiske møder til mere selskabelige arrangementer, herunder en årlig fugleskydning, og i det daglige samles en betydelig del af ikke mindst de lidt ældre medlemmer til billard, et spil sjavs eller l'hombre.

 

I marts 1958 indrettes der i kælderen en særlig afdeling kaldet "Håndværkerhulen"

 

Den gamle bygning er naturligvis gennem årene blevet noget slidt, men efter en betydelig renovering og modernisering fremtræder ejendommen i 2014 i fin stand.

 

 

 

"Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab" har siden 1965 haft sit "hjem" på Håndværkeren. Her afvikles generalforsamlinger, det traditionelle torskegilde og ikke mindst den årlige fugleskydning med tilhørende frokost.

 

Hermed holder man en tradition i hævd, som med sikkerhed kan skrives helt tilbage til år 1787 - sandsynligvis også nogle år før.

 

Der er naturligvis sket justeringer i begivenhederne gennem årene, men i mange, mange år har forløbet været det samme, og du kan opleve et eksempel på en helt traditionel fugleskydning her

 

Selskabet har en omfangsrig hjemmeside, som med udgangspunkt i årenes fuglekonger beskriver en væsentlig del af Roskildes lokalhistorie, og den er værd at gæste og fordybe sig i, og det kan du gøre her

 

Fugleskydningsselskabets 200 års jubilæumsbog fra 1987 kan læses her

Årets fuglekonge er forpligtet til det følgende år at give selskabet en malet skive efter nærmere regler, og disse skiver ophænges efterfølgende i Restaurant Håndværkerens festsal, som det kan ses nedenfor. Det er dog de nulevende fuglekongers skiver, der har deres plads her, for efter en fuglekonges bortgang deponeres skiven på Roskilde Museum, som har en permanent udstilling af udvalgte skiver.

Gustav Wied Selskabet hører også til blandt husets brugere. I en årrække har restaurant Håndværkeren lagt rammer til diverse aktiviteter i selskabet - bl.a. til det efterfølgende arrangement, når selskabets medlemmer een gang årligt på Gustav Wieds fødselsdag den 6. marts nedlægger en krans på gravstedet på Gråbrødre Kirkegaard.

 

Foreningen blev stiftet den 19. februar 1938 på initiativ af forfatteren Soya. Selskabet havde den gang to formål: Det ene var at yde økonomisk støtte til Gustav Wieds enke Alice, så hun kunne sikres en fortsat rimelig levefod. Det andet formål var at sørge for fortsat udgivelse af materiale af og om Gustav Wied.

 

Efter Alice Wied's dø i 1958 oplevede selskabet en ret stille tid, men i 1983 genstartedes selskabet, som siden - kombineret med selskabeligt samvær - har gjort en indsats for at vedligeholde og udbrede kendskabet til Gustav Wieds forfatterskab.

 

På selskabets hjemmeside beskrives selskabet og dets aktiviteter, ligesom der er et righoldigt billedarkiv fra Gustav Wieds liv - læs her

 

Tidligere formand for Gustav Wied selskabet, Louis Hansen fortalte i 2013 til Kanal Roskilde om Gustav Wied - se her

og i 2014 om Gustav Wied og litteraturen - se her

 

Et af Gustav Wied's mest kendte værker er "Livsens Ondskab" - og et af de mest kendte afsnit herfra er beretningen om "De Danske Ædedolke", som kan læses her

 

Nyd evt. også et gensyn med Ebbe Rode, Keld Markuslund, Poul Bundgaard, Erik Paaske, Carl Ottosen m.fl. i TV-dramatiseringen af "De Danske Ædedolke" fra Livsens Ondskab - se her - Hele serien i 5 afsnit fra Danmarks Radio kan opleves i TV-arkivet DR-Bonanza her

I den første periode efter at "Håndværkerforeningen" - som det hedder i daglig tale - havde overtaget ejendommen i 1956, var der på 1. sal indrettet klubværelser. En af beboerne i den periode var Peter Foersom, der i 1962 udgaven af Jul i Roskilde skriver om "Et hus i Hersegade". Den sproglige stil er afdæmpet, men i sagens natur mere moderne end f.eks. tonen i et tilsvarende bidrag fra 1925, men det er tydeligt, at der er en særlig stemning, som forfatteren ønsker bevaret.

 

Læs Peter Foersoms artikel her

 

Igen et billede af fotograf Kristian Hude fra 1901.

 

Den store eg på nabogrunden - tømmerpladsen - blev fældet det år.

 

I perioden 1867 - 1956 fungerede ejendommen som præstebolig.

 

Tidligst beboede pastor Tolstrup præsteboligen, og hans datter Frederikke Tolstrup har i Jul i Roskilde 1925 skrevet om sine forældre og familien, og du kan her læse artiklen, hvor sproget er fra en anden tid - nærmest højstemt men ganske poetisk.

 

En interessant oplysning fortæller om ejendommens havestue, som med dateringen 1886 er afbildet i artiklen. Billedet er taget fra en position ved kirkegårdsmuren, og man aner præsteboligen bag ved.

 

Havestuen er nedrevet da artiklen skrives i 1925.

 

Her ses havehuset fra en position som kun kan være fra naboejendommen nr. 7, som blev opført i 1904.

 

Havehuset er altså nedrevet efter 1904, men før 1925.

 

På de ældre kort ses ingen ejendom på stedet før ejendommen ud mod Hersegade står færdig i 1861, så det må antages at haveejendommen er en del af byggeriet i 1860/61.

 

Hvorfor den derefter kun står i max. 64 år kan man undre sig over -