Algade 5

Algade 5

Foto KB 2015

Algade 5-7 fremstår i dag som en tre-etages erhvervsejendom med adgang under bygningens 1-3 etage via et lille torv til Danske Banks store ekspeditionslokale med et antal traditionelle kasser og et stort åbent kontorareal med rådgivningsfaciliteter. I gadeniveau er der indrettet 3 forretningslokaler. På 1-2 sal er der i 2016 indrettet lokaler til Clavis - en sprogundervisningsvirksomhed, og på 3. sal er der en tandlægevirksomhed.

 

Fra det lille torv er der etableret gennemgang til "Djalma Lunds Gård" i Algade 9

 

Den største del af kælderen under bygningen er indrettet til parkering med adgang fra Palæstræde.

 

De tidligere bygninger på Algade 5 og Algade 7 blev nedrevet i perioden 1962-1964 for at give plads til sparekassens nybyggeri, som spredte sig over begge adresser og rakte bagud til Palæstræde. Nedrivningen skete etapevis, idet Algade 7 blev nedrevet først og arbejdet med fundering og støbning af kælderen blev iværksat.

 

Nedrivningen af Algade 5 blev begyndt i starten af 1964.

 

Begge disse to etaper af sparekassens nybyggeri blev indviet i oktober 1966 - og så var det tid til nedrivning af den gamle sparekassebygning og efterfølgende nybygning på adressen Stændertorvet 5 -idet der nu var skabt mulighed for at sparekassens virksomhed under den tredie og sidste etape af projektet kunne fungere i de første etaper af nybyggeriet med adgang fra både Algade og Palæstræde.

 

Stedet og de tidligste bygninger er noget af byens ældste, som findes beskrevet helt tilbage til 1400'tallet, hvor jorden var ejet af af Sct. Trinitatis alteret ved Roskilde Domkirke. Samme alter ejede også Algade 1 og 3.

 

Der har boet en af byens borgmestre på adressen Algade 5 tilbage i slutningen af 1400'tallet - også i ejendommen Algade 1 boede der en borgmester i slutningen af 1600'tallet, og yderligere en i Algade 7 i starten af 1500'tallet, så det har gennem tiderne været en "fashionabel" del af hovedstrøget.

 

 

 

Foto KB 2015

 

Det lille torv foran indgangspartiet til Danske Bank er til tider ganske trafikeret, specielt i sommerhalvåret, hvor cafèen i torvets vestlige del arrangerer udendørsservering, og om lørdagen er der en fin genvej til arrangementerne i Djalma Lunds Gaard.

 

Gennembruddet af væggen ind til Djalma Lunds Gaard skete omkring 1987/88

 

I forbindelse med årligt tilbagevendende musikalske arrangementer i større dele af byen, benyttes de overdækkede arealer under facadebygningen ud mod Algade ofte - der er en helt speciel akustik, og hvis vejret driller, er det ikke så ringe for de optrædende at kunne stå i tørvejr.

 

Den keramiske udsmykning på flere af væggene står fint som selvstændige kunstværker, men forklaringen på deres tilstedeværelse er kendt af alle Roskildensere med hukommelse fra sidst i 1960'erne, da de udgjorden en del af en større kunstnerisk udsmykning med "Duebrønden" som det centrale midtpunkt.

 

I dag er desværre kun fundamentet til brønden tilbage - der er tilføjet nogle faste bænke på alle fire sider, og det tidligere kunstværk er erstattet af lav beplantning.

 

 

Foto Lokalhistorisk Arkiv juni 1994

 

 

Foto Lokalhistorisk Arkiv 1977

Foto Bennie Hansen marts 1978

Foto Bennie Hansen sommer 1988

Et af de mere alvorlige tilfælde af hærværk på de stakkels duer skete i 1977, hvor man kan se kontorchef Axel Christiansen fremvise det sørgelige resultat. Resterne af kunstværket blev forsvarligt indpakket, og efter en hovedreparation genindviet i marts 1978.

 

Ikke alle på billedet kan identificeres, men efter redaktiones hukommelse er det fra højre formanden for sparekassens bestyrelse gårdejer Johannes Hansen, der galant holder paraplyen for kunstneren Gudrun Lauesen.

Den næste i rækken er chefredaktør Tage Nielsen fra Roskilde Tidende og herren med de korslagte arme er gårdejer Børge A. Nielsen, Ugelstrup. I baggrunden til højre for B.A.Nielsen ses sparekasssens revisionschef Jørgen Ramskov, og foran er det (måske?) frisørmester Avnstrup. I front ses derefter fagforeningsformand Peter Hansen og bag ham landinspektør Thorsen. Så er det borgmester Lisbeth Olsen og bag hende amtsdirektør Verwohlt, som også havde en opgave som extern revisor for sparekassen, og lige til højre for ham er det sygeplejerske Anna Skov Hansen. Herren i det mørke jakkesæt med et godt greb i den uundværlige cigar er landsdommer, senere præsident for Sø- og Handelsretten Frank Poulsen, og lige bag ham står redaktionssekretær Strandgaard fra Roskilde Tidende. Til højre for duerne ses sparekassedirektør Robert Andersen og yderst til højre er det Gudrun Lauesens mand, forfatteren m.m. Ib Koch Olsen.

 

Selskabet har tydeligvis været deltagere i sparekassens årlige regnskabsfremlæggelse, og lejligheden er benyttet til også at markere, at "Duebrønden" nu igen var på sin plads

 

Foto Lokalhistorisk Arkiv 1967

Kunstværket "Duebrønden" blev skabt af billedhuggeren Gudrun Lauesen. Gårdens vægge blev allerede i 1966 udsmykket med relief-fliser med duer og solhjul, og den 10. juli 1967 kunne man løfte dækkenet og afsløre den keramiske duebrønd, som i en del år derefter var et yndet motiv for både byens borgere og gæster.

 

Desværre virkede de smukke tanker bag udsmykningen efter en kort årrække alligevel ikke helt gennemtænkte, for det keramiske materiale var ganske ømfindtligt og åbenbart meget tiltrækkende for både drengestreger og mere alvorlige hærværksidèer.

 

Selvom kunstværket således tålmodigt blev repareret, var det også et problem, for nu blev kunstværket yderligere sårbart over for vejrliget og specielt frost, som bidrog til en nedbrydning af materialet, så enden på det hele blev desværre, at "Duebrønden" måtte fjernes.

 

Duebrønden blev genopstillet i en indvendig gård i Reventlowsgade 10 i København i forbindelse med Lån&Spar Banks afdeling på stedet. Der har den så stået i en årrække, men ejendommen blev afhændet i 2001, og umiddelbart efter blev "Duebrønden" fjernet.

 

Den nye ejer har oplyst, han ved overtagelsen desværre måtte konstatere, at 2 af duerne var fjernet, og at springvandet var utæt ( også et tilbagevendende problem da det stod i Algade 5) - og da omkostningerne ved en evt. reparation viste sig at være ganske betydelige, blev beslutningen at fjerne "Duebrønden", og den involverede entreprenør har sandsynligvis fået den destrueret.

Private fotos 1889 og 1990 udlånt af Helle Kronsten

"Duebrønden" blev fjernet i sommeren 1989 og kørt til Gudrun Lauesens atelier, hvor det fik en gennemgribende renovering og de keramiske fliser genskabt. Året efter blev det genopsat i gården til Reventlowsgade 10, hvor Gudrun Lauesen til sidst kunne se resultatet. Det stod meget smukkere i Roskilde, men lidt mindre udsat i København, selv om hærværk til sidst alligevel gjorde en ende på kunstværket.

Foto Lokalhistorisk Arkiv 1966

Den 10. oktober 1966 kunne sparekassen for første gang lade sine kunder komme ind i det nye ekspeditionslokale efter en byggeperiode på 2½ år. Lokalet var dog "kun" godt det halve af det lokale, som Danske Bank i dag råder over i stueplan. Nedrivning og nybyggeri var iværksat ud mod Stændertorvet, og først da dette byggeri var afsluttet, kunne man lade stueetagerne i begge ejendomme smelte sammen.

 

Man kan på billedet se, at Duebrønden endnu ikke er kommet på plads - det skete først året efter.

De første forretninger i den nye arkade var Henry Andersens Guld- og Sølvsmedeforretning- senere overtaget af Margit Hansen, og bag denne anes "Citykiosken", som var der helt frem til 2016. På modsatte side var der først "Schou-tex", som dog relativt hurtigt blev afløst af " B&T Nyt tøj" og snart efter herreekviperingsforretningen "OTTO" - og siden af skiftende forretninger i samme branche.

Foto Lokalhistorisk Arkiv dec. 1962

Ejendommen Algade 5 stod frem til årsskiftet 1963/64, og da nedrivningen af Algade 7 allerede blev igangsat i foråret 1962, stod gavlen fri i ganske lang tid.

Den blev forsynet med et kæmpe vægmaleri - ikke overraskende en reklame for Roskilde Sparekasse.

 

Af samme grund kan man her se bagbygningen til Algade 5, hvor der bl.a. var en elektrikervirksomhed "Møgelhøj og Willumsen" og en antikvitetsforretning

 

Da nedrivningen af Algade 5 fandt sted, ses der ingen underretninger om at der var særlig interesse for hvad undergrunden kunne gemme af hemmeligheder.

 

Det kan måske undre lidt i dag, når man ved hvor grundigt der blev gået til værks på naboejendommen 7, hvor der blev fundet ikke så få rester af middelaldermurværk - ligesom vi jo ved at kælderen tilbage fra middelalderen står intakt under Algade 3.

 

Forklaringen kan måske være den, at ejendommen Algade 5 blev nybygget omkring 1870, og det kan jo meget vel ha' betydet, at de endnu ældre dele af kælderregionen allerede på det tidspunkt blev fjernet ?

Foto Ove Dreyer dec. 1963

Foto Lokalhistorisk Arkiv ukendt datering - formentlig i 1950'erne

Foto Lokalhistorisk Arkiv - Hude - mellem 1904 og sommeren 1908

Perioden omkring 1903 - 1905, indlysende en brydningstid med viljefaste og set med nutidens øjne ret massive demonstrationer.

 

På billedet fra 1905 er det ikke mindst kvinderne der fylder godt i gadebilledet. Det er en demonstration arrangeret af forskellige afholdsforeninger. Parolerne lyder :"Vi forlanger alkoholen udryddet af samfundet for at skabe lykkelige hjem" - og "Alkoholen ødelægger hjernen"

 

Billedet er et af de relativt få af Hudes billeder, som er digitalt restaureret fra den originale 18 x 24 cm. glasplade, og den kan ses i en fremragende opløsning på Lokalhistorisk Arkivs hjemmeside: "Se Hudes Roskilde"

 

 

Netop fordi det er muligt at forstørre billedet kraftigt kan man se, at Algade 5 i venstre side på tidspunktet huser H.N.Dues skotøjsforretning - og man kan se laugs"skiltet" - en langskaftet støvle - lige over markisen.

 

Skotøjshandler Due har haft sin forretning på stedet ihvertfald siden 1905, hvor han annoncerer i Dagbladet flere gange.

 

I højre side har glarmester Bernhard Guhle sin forretning. Guhle flytter sin forretning til Algade 17 i april 1909, og den nye forretning på stedet bliver "Sæbehuset" - sandsynligvis det der kommer til at hedde "Schous Sæbehus".

Åbningsdagen er lørdag den 22. maj 1909, hvor der ifølge annoncering i Dagbladet er mange gode tilbud !!

 

 

Dagbladet 1905

Dagbladet marts 1909

Dagbladet maj 1909

Foto Lokalhistorisk Arkiv 1902 eller lidt tidligere

 

 

Billedet med demonstrationen er taget før 1903, hvor Algade 3 brændte den 11. februar.

 

Det er sandsynligvis en 1. maj demonstration med krav om om ret til "8 timers arbejde, 8 timers fritid og 8 timers hvile" - et krav som det faktisk lykkedes at få gennemført i 1919.

 

I baggrunden ser vi Algade 5, hvor gæstgivergården/restaurationen har sine sidste år.

 

I nogle år omkring 1901 er værtsparret på gæstgiveriet i Algade 5 Anders Bendsen Andersen og hans hustru Christiane Planch.

 

Fruen dør i 1904, hvorefter gæstgiveriet afvikles efter relativ kort tid, og Anders Bendsen Andersen dør i 1906.

 

Inden tiden som gæstgivere, boede familien på Sct. Agnes og ernærede sig som ølaftappere, og Anders Bendsen Andersen bestred den medfølgende opgave som ølkusk. På billedet ses forretningens hestekøretøj på en ukendt lokalitet, som dog ikke er på Sct. Agnes.

Foto udlånt af Sanne Jensen - omkring 1880

Det var gæstgiver og restauratør Lars Jacobsen, som i 1870 erhvervede den hidtidige ejendom på adressen Algade 5.

 

Vi ved, at inden da har der været værtshus på stedet ihvertfald tilbage til 1787, hvor enkefru Ane Nielsdatter ejede og drev stedet. I 1801 hedder ejeren af værtshuset Niels John Christensen - og i 1834 er det gæstgiver Anders Nielsen der fortsætter traditionen.

 

I 1869 sker der noget ganske interessant. Anders Nielsen er død, og enken sælger ejendommen, som også omfatter jordstykket helt tilbage til Palæstræde, til Roskilde Sparekasse, som netop var interesseret i dette jordstykke med henblik på en evt. senere mulighed for ekspansion. Ejendommen ud mod Algade havde åbenbart ingen interesse, så det var den Lars Jacobsen købte i 1870.

 

Fantasien hos beslutningstagerne i Roskilde Sparekasse rakte åbenbart ikke 90 år frem, så omkring 1961 måtte sparekassen "til lommerne" og igen købe den ejendom, som blev solgt i 1869.

 

Lars Jacobsen var en driftig mand, som fjernede den gamle bygning og byggede den ejendom, der stod frem til primo 1964.

Det fortælles om ham, at han hver morgen stillede på torvet til åbningstid kl. 4:30 og gjorde indkøb til restaurationen, og så havde slagtere og grønthandlere at være på pletten for at betjene ham. Klokken 7:00 stod der til gengæld kalvesteg på bordet i restaurationen til glæde for torvets travle og morgenduelige folk.

 

 

Foto Lokalhistorisk Arkiv omkring 1900

Foto Lokalhistorisk Arkiv ukendt datering og ophavsmand

Dette billede er primært et foto af naboejendommen Algade 7 - "Stadt Hamburg".

 

Det mest interessante i denne sammenhæng er, at man også ser Algade 5, og ser hvordan den tidligere fremtrådte som en blåkalket ejendom i 2 etager, hvor 1. sal har haft et fremspring over stueeetagen - præcis som vi også kender det fra den gamle naboejendom i Algade 3.

 

Billedet er en blanding af et foto af en gammel porcelænskop fra den kongelige porcelænsfabrik - udført af modellør Larsen i 1853 - og så en senere ret så primitiv tilføjelse til fotoet af de omkringliggende bygninger.

 

 

I forbindelse med udgravningerne på Algade 5 og 7 blev der - udover en betydelig mængde potteskår - også fundet en del mønter.

 

Det var dog på ingen måde et fund, som kunne måle sig med den møntskat, som dukkede op ved udgravningen i 1854 på den nærliggende adresse Stændertorvet 7 i forbindelse med at Ferdinand Bang skulle opføre en ny ejendom som nabo til hans ejendom på hjørnet af Stændertorvet og Algade.

( dette fund er beskrevet under adressen Stændertorvet 7).

 

Mønterne blev som loven foreskriver afleveret til Nationalmuseet som danefæ, men sparekassen fik tilladelse til at få fremstillet et sæt kopier, som fortsat er at finde i sparekassens - nu Danske Banks

varetægt.

 

Man genkender Chr. den 4.'s og Frederik den 3.'s navnetræk, så noget tyder på at mønterne oprindeligt er gemt i anden halvdel af 1600'tallet.

 

I perioden 1511-1549 havde Algade 5 en ganske speciel ejer.

 

Det var Dorothea - barn og barnebarn af tidligere prominente ejere, og det der gjorde det endnu mere specielt var det faktum, at hun var gift med kongen Christian den II's herold, skotten Thomas Lumesden.

 

En herold var en embedsmand ansat af kongen som den officielle budbringer når der skulle kommunikeres med øvrige konge- og fyrstehuse, og dertil havde han ofte rollen som ceremonimester og var i middelalderen knyttet til riddervæsenet, hvor han fungerede som turneringsleder. Opgaven var også at kende de adelige slægters våbenmærker. Selv bar han som regel sin herres våbenmærke på sine ofte ganske farverige gevandter.

 

Der var en særlig forbindelse mellem herolderne og den danske elefantorden, som igen er knyttet til Helligtrekongers Kapel i Roskilde Domkirke. Flere herolder - herunder Thomas Lumesden - ligger begravet i Domkirken.

 

Der foreligger en beretning fra den franske konges gesandt, som omtaler, at han efter at være blevet slået til ridder af elefanten i Helligtrekongers Kapel blev ført til Thomas Lumesdens hjem i en højtidelig procession.

 

Det er ikke svært at forestille sig hvordan sådanne begivenheder har kastet glans over stedet.

 

Dorothea må også ha' sat pris på livet som hustru til en embedsmand på dette niveau, så da Thomas Lumesden dør i 1528, gifter hun sig tre år senere med kong Frederik d. 1's herold, spanieren Fransiscus de Medina.

 

Ejendommen blev i 1549 afhændet til den lokale guldsmed Bendt Berger "med Dorotheas vilje og samtykke".

 

Wikipedia - To preussiske herolder

ROMU 1984/85: Tiden før reformationen

I tiden før reformationen tilhørte både Algade 1, Algade 3 og Algade 5 Sct. Trinitatis Alter. (ses her som nr. 152/53/54)

 

Trinitatis Alter blev stiftet af Kong Valdemar den 4. "for hans sjæls frelse" og det var - blandt flere andre - tilknyttet Helligtrekongers Kapel i Roskilde Domkirke. (Chr.1.'s kapel)

 

Det var ikke ualmindeligt at velhavende mennesker testamenterede deres jordiske gods - eller dele heraf - til f.eks. Trinitatis Alter, og herunder også velhavende Roskildensere, og på den måde sikrede kirken sig betydelige indtægter - bl.a. ved at udleje diverse ejendomsbesiddelser. Det var altsammen før reformationen i 1536, hvor nye ejerforhold kom til at gøre sig gældende - også for Algade 5.

 

Vi ved at Trinitatis Alter i 1437 udlejede den ubebyggede grund til Peder Jepsen, som forpligtede sig til at lade opføre en gård til beboelse for ham selv, hustruen og deres barn. Ved deres død skulle gården tilfalde alteret, men denne aftale må ha' været genforhandlet, for i 1473 udlejer Peder Jepsen gården til sin datter Wolborg og svigersøn Jens Kruse, som senere blev byens borgmester. Da Peter Jepsen dør i 1476 er lejeaftalen omformet, så lejemålet gælder for både borgmesterparret, deres børn og børnebørn, og kravet om at gården på et tidspunkt skal tilfalde alteret er ændret til en forkøbsret.

Omkring 1503 afløses Jens Kruse som borgmester af sin svigersøn Jens Boesen.

Jens Kruse havde købt naboejendommen Algade 7 til sin datter og svigersøn, og det var deres datter Dorothea, der i 1511 arvede og flyttede ind i Algade 5.

Siden arvede hun også Algade 7, så Dorothea må ha' været en ganske holden dame !