Bondetinget

KB 2018

Forløbig er følgende lokaliteter beskrevet:

 

BONDETINGET 2

 

BONDETINGET 4

 

BONDETINGET 22

 

BONDETINGET 17-23

 

Der er flere gode grunde til at gøre sig bekendt med Bondetingets historie.

 

Alene navnet er usædvanligt, for det findes kun i Roskilde. Den historisk vidende vil hurtigt tænke i retning af ”Tingsted for bønder”, og omtale i ældre skrifter bekræfter dette, men det er faktisk først i 2004, at Roskilde museum i forbindelse med et nybyggeri på adressen Bondetinget 5 med sikkerhed kan slå fast, at det var her tingstedet lå.

 

Placeringen tilfører samtidig mening i forhold til de mange voldsomt store sten, som over tid er fundet i den umiddelbare nærhed af tingstedet.

Alt peger på at, der har været en jættestue lige der – og dermed en viden om at der har været mennesker og beboelse omkring 3 tus. år f.Kr.

Det er fascinerende at forestille sig dette sted og denne jættestue på et tidspunkt, hvor der ellers kun har været en stenalderboplads, og så heller ikke meget mere end en pragtfuld udsigt ud over fjorden.

 

Denne markante beliggende har sikkert været medvirkende til, at man mange år senere har valgt at placere et tingsted ved jættestuen, som så senere igen er reduceret til en række spredte, men meget stor sten, som har fundet deres plads under de byggerier, som senere har fundet sted.

 

Kun få meter fra tingstedet – på hjørnet af det nuværende Bondetinget og Skolegade – lå Kongsgården, hvor det det såkaldte ”Blodgilde i Roskilde” fandt sted den 9. august 1157. Her mødtes de tre konger Svend Grathe, Knud Magnussen og Valdemar den Store for at besegle en aftale om en deling af magten og de tilhørende landbesiddelser. Det endte dog med at kong Knud blev dræbt, og Svend Grathe – som stod bag drabet - led senere selv samme skæbne, da han efter sin flugt til Jylland mødte kong Valdemar den Stores hær i et slag på Grathe Hede allerede i oktober samme år.

Kongsgården lå på stedet - måske så tidligt som omkring år 1000 og frem til 1443, hvor en af de mange brande i Roskilde lagde den, og en stor del af byens nordvestlige del, i ruiner.

 

Endelig skal nævnes, at man i Bondetingets vestligste del - Bondetinget 17 - finder Roskildes ældste beboelsesejendom. Der er kirker og dele af Roskilde Kloster med flere år på bagen, men der er altså tale om en ejendom, som fra starten omkring år 1600 har været beboet af ”almindelige” Roskildensere, og det gør sig fortsat gældende.

 

..og alt dette inden for en radius på få hundrede meter – i sandhed et stykke Roskildehistorie, som enhver ægte Roskildenser bør kende til.

 

 

Roskilde Lokalarkiv omkring 1911

Roskilde Lokalarkiv 1908

Roskilde Lokalarkiv ukendt datering måske omkring 1905

Lokalhistorisk Arkiv - Radering/tegning 1850

Jørgen Roed 1836

De store sten

Jul i Roskilde 1930

Lokalhistorisk arkiv - Bondetinget 8 - 1934

Lokalhistorisk arkiv - Bondetinget 8 - 1934

Det faktum, at der i Bondetingets østlige del er fundet mange rigtig store sten, har gennem tiderne givet anledning til mange tanker og teorier.

 

Det har siden 2004 stået klart, at tankerne om et tingsted har været korrekte, og at placeringen har været det sted, som vi dag kender som Bondetinget nr. 5 - og det har været nærliggende at sammenkæde dette med de store sten.

 

Stenene stammer med stor sandsynlighed fra en jættestue med samme placering - altså et vidnesbyrd om beboelse på stedet helt tilbage til stenalderen - men det ændrer jo ikke på, at stenene siden kan være benyttet til at markere stedet, hvor der blev holdt tinge - datidens domstol, og stedet hvor man drøftede og aftalte forskellige praktiske forhold.

Roskilde Kommunes mangeårige chefarkitekt Mogens Suhr Andersen (1928-2016) har i "Jul i Roskilde" 1984 skrevet om kvarteret ved Bondetinget, og artiklen er forsynet med nogle af hans fine stregtegninger fra området.

Læs artiklen her

 

 

 

 

 

Bondetinget har givet inspiration til en del kunstnere, bl.a. Jørgen Roed og Jacob Kornerup, og lokalhistorikeren Lotte Fang har i "Jul i Roskilde 1975" skrevet om dem - og lidt om Bondetinget - Lottes tekst om Bondetingets oprindelse m.v. fra "Roskildes gader og stræder" er gengivet nedenfor i sin fulde længde

Læs artiklerne her

Der knytter sig den pudsige historie til artiklerne, at der skete en misforståelse, da Lotte Fang blev bedt om at skrive lidt om forsiden til årets "Jul i Roskilde". Hun forstod det således, at det var Jakob Kornerups udgave der var tale om. Det var det så ikke, så en ny artikel måtte efterfølgende skrives om Jørgen Roed m.v., men der var jo ingen grund til at kassere den første, så begge artikler blev benyttet.

 

 

 

 

Lokalhistorikeren Fanny Fang ( 1883-1962) har i "Jul i Roskilde" i flere omgange skrevet om byens hovedstrøg, hvor de enkelte adresser og beboere minutiøst er beskrevet i sin samtid.

 

Bondetinget kan næppe kaldes et hovedstrøg, men der er så mange andre gode grunde til at Fanny Fang i 1937 alligevel finder vej til Bondetinget. Det er interessant at notere sig, at flere af de ubesvarede spørgsmål, som Fanny Fang hæfter sig ved, siden da er blevet afklaret.

Læs artiklen her

Beskrivelsen stammer fra Lotte Fangs udgivelser om "Roskildes gader og stræder", og den tilpasses løbende, når der er anledning hertil.

Gaden er fra middelalderen, men navnet kendes først fra 1677, hvor gaden kaldes: Bunde Tinget.

 

Første gang området nævnes, er i en særlig forbindelse. I 1455 fortæller hr. Bo, vikar ved Domkirken, at han sammen med daværende domprovst Olaf Mortensen og hr. Johannes Oxe på langfredagen fik foretræde hos Kong Christian d. 1., der netop spadserede i haven syd for Domkirken, og fik bevæget kongen til at give et stykke jord fra kongsgårdens grund til Hellige tre Kongers alter i Roskilde, hvor hr. Bo var ansat. Dette jordstykke beskrives bl.a. som liggende nord for Sømme herreds ting.

 

På dette jordstykke var der igennem tiden - sikkert siden 1443, hvor kongsgården nedbrændte - opsamlet en stor dynge af jord og møg, og med stor møje og med mange udgifter fik hr. Bo dette fjernet og lod opføre en anseelig bygning på området, som må have strakt sig ned ad Bondetinget. I grundtaksten fra 1682 omtales “vicarie huset” i Bondetinget.

Senere vil traditionen i Roskilde vide, at det skulle være nuværende nr. 4, som engang var det sted, hvor hr.

Bo byggede hus.

 

Gadens navn er igennem årene forklaret således, som det blev det i 1774: “Bonde Tinget, hvor der i gamle dage holdtes ting under åben himmel ved en stenhøj, som blev bortført og gjort til et torv.” Denne stenhøj skulle være det sted, vor Sømme herreds bønder kom sammen for at holde ting. Det vides, at det blev holdt her indtil 1585, hvor det flyttede til Bistrup Borgbanke, for igen senere at flytte tilbage til Roskilde. Stenhøjen var gennem årene et stort spørgsmål, ingen vidste, hvad det var for noget. Fra 1890erne blev der flere gange fundet ret store sten i området, specielt ud for nr. 2, 4 og 8 i 1939 og 1934 To af stenene, som dukkede op i 1934, fik lov til at forblive hele, og blev ikke knust til skærver. De står nu foran Katedralskolens gamle rektorbolig og fortæller, at stenhøjen i Bondetinget var en jættestue, og at området har været beboet i stenalderen.

 

Bondetingets nordside var bebygget allerede i 1600-tallet og en lille del af sydsiden også, men først fra omkring 1880erne blev stykket fra Karen Olsdatter Stræde til Katedralskolen bebygget. Indtil da havde der været store haver, som hørte til ejendommene i Skomagergade.

 

I 2004, da der skulle ske en udvidelse af Katedralskolen - nu Roskilde Gymnasium - udgravede Roskilde Museum den kommende byggeplads, og under Bondetinget 5 blev Sømme herreds tingsted fundet.