Bag facaden mod Algade er der en lukket gård omgivet af side- og bagbygninger, som gennem årene har gennemgået en del ny- og ombygninger.

I 1976 blev der etableret en port i bagbygningen mod syd - samtidig med at porten i facadebygningen blev lukket, og arealet inddraget i en etablering af et nyt apotekslokale i bygningens østlige del - Algade 8B

Den nye port gav således udgang til Læderstræde, og dele af ejendommen har herefter fået postadressen Læderstræde 5.

Frem til sommeren 2025 var det damekonfektionsforretningen "VIVI", der boede i de gamle apotekerlokaler.

Forretningen flyttede i sommeren 2025 til Algade 38, og lokalet i Algade 8 står i skrivende stund tomt.

Omkring 1976  blev apoteket i facadebygningen udvidet idet "Domapoteket" flyttede salgslokalet fra bygningens vestlige del i Algade 8A til et nyindrettet apotek i bygningens østlige del ved Snæversti med adressen 8B.

I den forbindelse blev porten i facadebygningen nedlagt.

Herefter blev der indrettet et lægelaboratorium i det gamle apoteks lokaler.

Det skulle dog vise sig, at også de nye lokaler på sigt var for uhensigtmæssige til et moderne apoteks krav, så der blev lagt planer for en flytning af hele apoteket.

I 1993-1994 blev de gamle apotekslokaler i 8A ombygget til herreekviperingsforretningen "Jardex".

"Jardex" havde yderligere en forretning i byen i Algade 55 fra 1989 til 1999.

"Jardex" i Algade 8 lukkede og ophørte som forretning i januar 2019.

Efter en periode med tomme vinduer flyttede damekonfektionsforretningen "VIVI" ind.

Apoteket flyttede i 1995 domicil til Algade 52 i nybygningen ved Hestetorvet - og siden til Algade 51 i 2017.

Det var apoteker Helmuth Ingvorsen (1920-1996) der førte Domapoteket frem i den moderne tid i perioden 1951-1992.

Han afløste i 1951 tre generationer af familien Augsburg, som havde drevet apoteket fra 1878 til 1951 - dog således at apoteket i en kortere årrække fra Jannik Augsburg(junior)'s død i 1948 blev bestyret af  hans mangeårige medarbejder cand. pharm. Meta Kirstine Thomsen.

Det blev nu alligevel lidt i familien, for Helmuth Ingvorsen havde en del år tidligere giftet sig med Augsburgs datter Gitte - dog uden at det lå i kortene, at han senere skulle overtage apoteket.

Ingvorsen var oprindeligt uddannet kemiingeniør suppleret med studier i organisk kemi på universitetet.

På kraftig opfordring fra sin svigerfar tog Ingvorsen lidt tøvende også en pharmaceutisk embedseksamen, som han afsluttede i 1951, og så kunne han starte sine 41 år som apoteker.

Når Helmuth Ingvorsen tøvede med at følge sin svigerfars ønske om at overtage apoteket, så hængte det utvivlsomt sammen med hans indbyggede iværksætterånd og fremdrift, som måske ikke umiddelbart harmonerede med et mere stille liv som apoteker på hovedstrøget i Roskilde.

Der skulle da heller ikke gå lang tid før han begyndte at eksperimentere med plastic i apotekets bagbygning - i første omgang med plastpilleæsker, som skulle erstatte den traditionelle indpakning i bl.a. papæsker.

Efter en stille start skulle det vise sig at blive en kæmpesucces, og snart flyttede virksomheden fra snævre rammer til det nedlagte Kamstrup Mejeri - og virksomheden Nunc blev stiftet officielt i 1953.

Efter flere udvidelser og nye partnere, blev Nunc en del af virksomheden Intermed, hvor Ingvorsen var adm.direktør frem til 1987.

I dag er Nunc en del af den verdensomspændende virksomhed Thermo Fischer Scientific - stadig med produktion i Kamstrup. Koncernen leverer laboratorieudstyr til hele verden - i 2025 med en omsætning på 20 mia. dollars.

Engagementet i Nunc betød ikke at Ingvorsen forsømte udviklingen af Domapoteket, hvor der gennem blev foretaget væsentlige bygningsforandringer i det indre bag facaden - og ikke mindst i 1976, hvor porten til Algade blev lukket og arealet inddraget i et moderne apotekslokale på hjørnet mod Snæversti.

Ingvorsen var i en periode næstformand for bestyrelsen i Roskilde Bank og bestyrelsesmedlem i det nu nedlagte Borup Privathospital, og der var også kræfter til ret sent at stifte Roskilde-firmaet Wellfair, som leverede specialprodukter til laboratorier. 

På luftfotoet fra 1933 får man en klar fornemmelse af ejendomskomplekset og den store bagvedliggende have mellem Algade og Læderstræde.

Det var mange år før man i 1976 etablerede en port gennem bagbygningen, så der blev ind/ud-kørsel til Læderstræde. 

Haven er i dag omdannet til private parkeringspladser på hver side af adgangsvejen.

I Byggesagsarkivet finder man en godkendt plan for en del forandringer på bygningen i 1911- men det er meget uklart i hvilket omfang planen gennemføres eller hvornår.

Det er 100% sikkert, at arkitekt Mørk-Hansens forslag til en fornem trappe og trappeopgang i facaden aldrig blev til noget.

Kvistene på taget findes i dag, og de kommer sandsynligvis først i 1933, hvor der sker en større modernisering af den private bolig på 1.sal og den udnyttede tagetage. Opmålingen af ejendommen før byggeriet viser ingen kviste.

Da apoteker Jannik Augsburg(junior) i 1913 markerer sit 25 års jubilæum, er der på forsiden af det lille skrift en illustration med et billede af byggeriet fra 1868 og et,(hvad man må formode) som viser bygningen i 1913, og her er heller ingen kviste.

På billedet fra 1910 ser vi hvordan bygningen fremtrådte efter at det etapevise nybyggeri var gennemført i perioden 1868 til 1898.

Som man ser, var der stadig en port i den østlige del - og det var der frem til 1976.

Bygherren i 1888 var apoteker Jannik Augsburg(senior) og arkitekten Knud V. Barfoed,  og i 1892 og 1898  var det  apoteker Jannik Augsburg(junior) og arkitekten var Mørk-Hansen.

Slægten Augsburg var apotekere på Domapoteket fra 1878 til 1948- dog således at Jannik Augsburg (junior) blev svigerfar til den næste apoteker Helmuth Ingvorsen, som var gift med hans datter Gitte.

Jannik Augsborg(junior) var apoteker fra 1919 til 1948, og som sin far og farfar foretog han flere byggerier og forandringer - han byggede et nyt sidehus til nye maskiner, bl.a. en elektrisk drogekedel, en salvemaskine og en tabletmaskine og et nyt skylleanlæg. Det understreges dermed, at apotekerne fortsat producerede ganske mange af deres produkter i egne lokaler.

Han engagerede sig politisk, hvor han var medlem af byrådet fra 1925 til 1946 for de konservative.

Jannik Augsburg blev ridder af Dannebrog i 1947 - ikke mindst på grund af sin indsats under den tyske besættelse

Jannik Augsburg(senior) var apoteker i årene 1888-1919.

Jannik var adoptivsøn af Henrik Augsburg, og de fraflyttede Tønder i 1887, hvor Jannik blev udvist af de nye tyske magthavere siden 1864, som generelt ikke brød sig om danskere.

Jannik købte Hørsholm Apotek, medens faderen fulgte sin søn ud af det gamle land, og købte Domapoteket i Roskilde.

Jannik solgte dog Hørsholm apotek efter et års forløb, og flyttede til Roskilde som sin fars naturlige arvtager.

Det var Jannik Augsburg(senior) der nybyggede både til højre og venstre for apoteksbygningen fra 1868  - først i 1889 med den vestlige del, og så i 1892 den østlige del, og endelig i 1898 en samlet facaderenovering der fik ejendommen til i store træk at fremtræde som i dag.

Der blev i 1891 også opført en ny sidelænge.

Det var Jannik Augsburg(senior) der omdøbte apoteket fra "Roskilde Apothek" til "Dom Apoteket", og han måtte leve med, at der kom en konkurrent i Skomagergade, hvor "Svaneapoteket" så dagens lys.

Jannik Augsborg(senior) bliver beskrevet som en type, som ikke brød sig om det offentlige liv, men helligede sin fritid til sejlsporten, med deltagelse i kapsejlads og langfart, og satte dermed sit præg på udviklingen af sejlsportslivet på Roskilde Fjord.

Jannik Augsborg(senior) blev år 1900 udnævnt til justitsråd - en ærestitel, som forsvandt nogle år senere.

Henrik Augsburg blev grundlæggeren af familie-dynastiet på Domapoteket.

Han havde Tønder Apotek, men da hans adoptivsøn (en søn af hustruens søster)  blev udvist af de tyske myndigheder i 1877 alene fordi han var dansk, valgte han at rejse med og købte Domapoteket i Roskilde.

Henrik Augsburg var apoteker i Roskilde fra 1878 til 1919.

Det var jo et relativt nybygget apotek han havde købt, men i 1880 forsynede han apoteket med totalt nyt inventar, og samtidig byggede han faciliteter til opbevaring af is - en ganske nødvendig foranstaltning til opbevaring af mange medikamenter.

I 1881 byggede han en ny sidelænge med et damplaboratorium.

1. etape af omdannelsen af en formentlig ældgammel bindingsværksejendom  til en mere tidssvarende grundmuret ejendom med skiffertag begyndte med en nedrivning i 1867 og stod færdigt i 1868.

Bygherren var apoteker Vincens Ernst Gottlieb, og arkitekten var Knud V. Barfoed.

Billedet stammer fra apoteker Jannik Augsburg's bogudgivelse i anledning af hans 25 års jubilæum som apoteker.

Det er så vidt vides det eneste kendte billede af nybygningen i midten af den gamle ejendom.

Bemærk hvor smal den nuværende Snæversti, yderst til venstre på billedet, var på det tidspunkt - i denne ende af Snæversti har der dengang vel nærmest været tale om en lille rendesten mellem bygningerne.

Der findes i lokalhistorien en gammel historie om, at en mand til hest forsøgte at ride igennem Snæversti og sad fast.  

Det er formentlig en gammel røverhistorie, men på den anden side var den snævre passage en hel del bredere i den anden ende, så hvis en ikke lokalkendt er redet ind fra syd, har han fået sig en ubehagelig overraskelse, og historien kan da ikke helt afvises.

Du kan læse mere om Snæversti her.

Vincens Ernst Gottlieb var apoteker fra 1845-1878.

Han kom fra en stilling som ansat på Gammel Torvs Apotek i 1845, og købte den 1. maj 1845 Roskilde Apothek for 40.500 rigsdaler - omregnet omkring 85.000 kroner.

Man må sige at timingen var ganske god, for han kom til et Roskilde, som efter åbningen af jernbanen fra København i 1847 oplevede generel fremgang i både indbyggerantal og i erhvervslivet.

Det var Gottlieb der i slutningen af 1867 begyndte nedrivningen af den midterste del af den gamle ejendom, som han havde købt, og godt et års tid senere stod det nyopførte apotek færdigt.

10 år senere gik han pension, og solgte apoteket for 230.000 kroner til Henrik Augsburg, og han flyttede til Frederiksberg, hvor han levede af sin formue indtil han døde i en alder af 89 år.

Fra omkring 1995 til omkring 2020 var der sportsforretning  - først HP-Sport, som siden blev en del af Sportsmaster-kæden.

I forbindelse med Roskilde Banks store nybyggeri på hjørnet af Algade og Hersegade i 1971/73, fik "Engelsk Beklædnings Magasin" - også kaldet "EBM"  behov for en midlertidig placering indtil byggeriet var gennemført, og løsningen blev lokaler i Algade 8B

I en kort periode omkring 1965/1966 benyttede isenkræmmerforretningen H.P. Nielsen lokalet til en udstilling - det var umiddelbart før Algade 10 blev nedrevet, og H.P. Nielsen - som indtil da boede overfor i Algade 18  Prindsens ejendom -  byggede en ny forretningsejendom, som blev taget i brug i slutningen af 1966.

I 1891-1892 blev den østlige del af ejendommen nedrevet og genopført - og dermed havde den gamle ejendom gennemgået sin endelige forvandling fra ældgammelt murværk og bindingsværk.

Den første lejer i stueetagen var manufakturhandler Villads Nielsen, som ifølge sin annoncering handlede både en gros og en detail.

Det er uvist hvor længe Villads Nielsen drev sin forretning på stedet, og om han evt. først lukkede da Johs. Bruuns Boghandel flyttede ind i 1923.

Billedet er det tidligst kendte af ejendommen Algade 8, og det viser den østlige del inden den midterste del til højre af samme ejendom bliver revet ned og genopbygget i 1867-1868.

Her finder vi G. Hansens Bog- og Papirhandel.

Vi ved, at boghandler Gutzon Hansen havde sin forretning på stedet allerede i 1844, hvor han annoncerer i "Roskilde Avis og Avertissementstidende" den 21. september 1844.

Det må således konstateres, at billedet som er dateret "før 1868" i princippet kan dateres helt tilbage hertil, men de tidligste billeder der blev taget i Roskilde var så vidt vides fra tidligt i 1860'erne.

Gutzon Hansens boghandel ophørte i 1872, hvor den blev solgt og flyttet til Rådhustorvet 4, hvor boghandler Wilhelm Arends havde sin forretning.

Det var den forretning som Erhard Flensborg købte et par år senere i 1874, og siden blev kendt i mange, mange år som "Flensborgs Boghandel".