Algade 8 er i dag en kombineret erhvervs- og boligejendom, som har erstattet tidligere ejendomme, og er opført i etaper i 1868, 1889 og 1892, og med en væsentlig facadeændring i 1898.

Der er intet tilbage af de tidligere bebyggelser.

Helt frem til 1976 var der en port i facaden - en port der førte til den bagvedliggende firelængede gård, som stadig findes - og ikke mindst i lokalerne til venstre for porten, har der gennem årene været mange forskellige lejere.

Helt tilbage fra 1650 og frem til 1995 kunne man finde et apotek på adressen Algade 8 - først med navnet "Roskilde Apothek" - og fra 1898  "Domapoteket", og mon ikke det navn i mange år stadig vil være knyttet til ejendommen.

Vi ved med sikkerhed, at der har været en ejendom på stedet i året 1413.

Ejendommens facade, som den står i 2026, er et resultat af en etapevis nedrivning og genopbygning af den tidligere bygning på stedet.

1. etape var nedrivningen af den midterste del, hvor et nybygget apotek stod færdigt i 1868.

2. etape var en tilsvarende nedrivning og efterfølgende nybygning af den vestlige del i 1889.

3. etape var igen en nedrivning og nybygning i den østlige del i 1892.

En væsentlig ændring skete i 1898, hvor den ældste del fra 1868 blev tilført en markant kvistlignende overbygning i hele dens længde med karakter af en 2. sal, og hvor ejendommen fik det ensartede udseende vi kender i dag.

Det var også i 1898 at Domapotekets navn fik sin plads midt på bygningen.

Dog skete der en yderligere markant ændring i 1976, hvor en port i 8B blev nedlagt, og arealet inddraget til forretningslokale - i første omgang til Domapoteket.

Alt efter skiftende lejeres behov er der sket ombygninger af vindues- og dørpartier i stueplan, og på taget er der tilført 3 nye kviste - en i den østlige ende i 1938, og to i den vestlige i 1933.

Billedet fra sidst i 1970'erne viser hvordan bygningen fremtrådte fra 1976 til 1995, hvor apoteket flyttede til Algade 52.

Domapotekets interiør har naturligvis ændret sig gennem de mange år - på billedet fra 1955 ser vi provisor  Deichmann foran den meget karakteristiske opstilling med bl.a. porcelænskrukker med alverdens ingredienser til fremstilling af mecicin m.v. - på tidspunktet har de nok i flere tilfælde mere haft en dekorativ funktion - men fra meget gammel tid og helt frem til midten af 1950'erne var der i større eller mindre omfang egentlig produktion af medicin og lægemidler på apotekerne.

Energi, Internet, mobiltelefon og Tv-leverandørselskabet Norlys - som er på adressen i 2026 - købte i 2024 den danske del af Teliakoncernens Internet- og TV-leverandørselskab, som tidligere havde forretningen på stedet fra omkring 2020.

I 1976 skete der en markant ændring i ejendommens østlige ende, da porten til gården blev nedlagt, og arealet inddraget i en ombygning, hvorefter der blev etableret et nyt og langt mere moderne og  kundevendt lokale til Domapoteket.

Det var apotekeren siden 1951 Helmuth Ingvorsen der gennemførte denne ombygning.

i 1992 var det apoteker Paul Bundgaard som overtog Domapoteket.

I perioden omkring 1966/67 og frem til omkring 1971/72 var der en forretning med moderigtigt tøj til de unge piger og salg af grammofonplader med tidens populærmusik - og forretningens navn var OKTA.

Fra 1895 til 1965 var Johs. Bruuns Boghandel en meget kendt del af bybilledet på skiftende adresser - først i Skomagergade og siden i Algade.

I 1938 indrettes 1. sal over Bruun's boghandel til en lysbadeanstalt, som strakte sig mod syd i bagbygningen ud mod Snæversti.

Lysbadeanstalter var udbredte i perioden fra midt i 1800'tallet til omkring 1950'erne - og var, indtil nyere behandlingsmetoder vandt frem, anvendt til behandling af hudsygdomme, gigt og "generel psykisk svækkelse".

Da "Maglekilde Vandkuranstalt" på Maglekildevej fungerede i få år fra 1846 til 1848, kunne man også her få lysbade.

På Hestetorvet 1 var der også i 1920'erne mulighed for et lysbad, og på annonceringen fornemmer man hvad også anstalten i Algade beskæftigede sig med:

Samtidig med indretningen af lysbadeanstalten blev 2. salen i Algade 8B indrettet til en beboelseslejlighed i det tidligere fotoatelier.  Det var i den forbindelse at der blev etableret en kvist-altan til venstre for den meget brede kvist med de store vinduer.

Det eneste kendte billede af den gamle ejendom er dateret "før 1868" af den indlysende årsag, at halvdelen af bindingsværkshuset blev nedrevet i 1867 og genopført grundmuret og med skiffertag.

Hvor meget "før" der kan være tale om er uvist, men så vidt vides er der ikke taget billeder i Roskilde før meget tidligere end i starten af 1860'erne.

Vi ved meget lidt om hvor gammel bygningen er, og visuelt fremtræder den som en stor bindingsværksbygning og en mindre grundmuret bygningsdel mod øst.

Man kan blive fristet til at tro, at bindingsværksbygningen er den ældste del, og at den anden del, som ser nyere ud, kunne være resultatet af en fornyelse af denne del af facaden, idet samme del af ejendommen i brandtakseringen i 1868 beskrives som værende forsynet med bindingsværk på bagsiden. 

Men det forholder sig faktisk omvendt.

Ved ejendomshandelen i 1650 nævnes udtrykkeligt, at den østlige del er grundmuret, og bl.a. lokalhistorikeren Arthur Fang mener at den grundmurede ejendom kan være eller indeholde dele af et oprindeligt stenhus helt tilbage til Dronning Margrethes tid - altså slutningen af 1300' tallet til starten af 1400'tallet.

Bindingsværksbygningen vurderes til at være opført i starten af 1600'tallet.

Algade 8 er en af de ejendomme, som i al væsentlighed undgik de store brande i 1731 og 1735.

Det var ellers tæt på i 1731, hvor genboen byens rådhus gik op i flammer sammen med en stor del af Algades øvrige bygninger, og panikken har sikkert været stor, for under parolen "red hvad reddes kan" slæbte man bl.a. indbo fra apotekerens bolig ud - men man slap med skrækken. 

Til gengæld blev en del møbler beskadiget, og nogle af dem kom ikke tilbage, så apotekeren på det tidspunkt Jørgen Stær opgjorde sit tab til 200 rigsdaler.

Fire år senere var den gal igen - denne gang var det Skomagergade der stod for tur, og vinden blæste i retning mod Algade, og Algade 2 brændte ned, men heldigvis drejede vinden mod syd, så selv om branden fortsatte sit forløb, gik det "kun" ud over nogle bag- og sidebygninger til apoteket.

Jørgen Stær opgjorde denne gang sit tab til 2300 Rigsdaler, og igen var der blevet slæbt indbo ud, og skaden for denne del var egentlig ganske betydelig og opgjort til 400 rigsdaler.

Måske er der en sammenhæng til det faktum, at Jørgen Stær - i modsætning til sin forgænger - havde genoptaget forretningen med at drive herberg og gæstgiveri.

Dette til stor fortrydelse for konkurrenterne i branchen Prindsen og Hamburger Herberg i Skomagergade 15.

Specielt værten på Hamburger Herberg var fortørnet og anlagde sag og forlangte erstatning, men Jørgen Stær fastholdt at han ikke havde modtaget andre gæster end dem han havde bevilling til, og sagen faldt til jorden.

Det ser ud til at Jørgen Stær var den sidste apoteker der for alvor drev gæstgiveri.

Esaias Fleischer var den første apoteker på stedet i 1650, og han valgte at kalde sit apotek for "Roskilde Apotek".

Han var allerede apoteker og drev "Løve Apoteket" ved Amagertorv i København, så da han den 22. juli 1650 fik sin bevilling var ordvalget, at han "tillige måtte holde apotek i Roskilde", så Roskilde nye apotek var altså fra starten en form for filial af Løve Apoteket i København.

Esaias Fleischer var en af de mest ansete apotekere i landet, hvor vi ved, at han i 1633 fik løn og titel som hofapoteker, og blev betalt med omkring 400 rigsdaler årligt. Han har været en særdeles velhavende mand, til hvem kong Chr. den 4. kom i betydelig gæld for leverancerne til hoffet, og hans efterfølger Frederik den 3. og hans hof "arvede" en gæld til Fleischer på mellem 10 og 12.000 rigsdaler.

Bevillingen til apoteksdriften i Roskilde omfattede udover de medicinske varer også retten til at handle med urtekræmmervarer, krydderier og vin, og oven i købet blev han fritaget for skat.

Årsagen hertil var, at det stod kongemagten klart, at det ikke var muligt at drive en fornuftig forretning alene med apotekervarerne - Roskilde var trods alt en lille by - men det lå kongen på sinde at ha' styr på at landets apoteker blev drevet seriøst.

Ingen andre måtte drive apotek i Roskilde, men han måtte på sin side love ikke at skade handelen hos byens urtekræmmere og vinhandlere.

Der skulle gå mere end 200 år før der blev givet bevilling til yderligere et apotek i Roskilde - sådan som det er den dag i dag.

I 1931 - to år efter at Roskilde Museum blev etableret - indleverede den daværende apoteker Jannik Augsburg(junior) et skøde til museets samling.

Det var skrevet på pergament, og havde dimensionerne 25 x 45,5 cm, og det var skødet fra 1650, hvor Anders Lauritzen Schonning sælger sin gård til apoteker Esaias Fleischer den 11. juli.

Gårdens beliggenhed er beskrevet som liggende på sydsiden af Algade, mod vest grænsende til Snæversti og mod øst til Maria Magdalenas Residens - og det er så stedet, som vi i dag kender som Algade 8.

Ejendommens dimensioner og beskaffenhed er ikke specielt godt beskrevet, men dog at ejendommen tæt på Snæversti er et grundmuret hus. Udover den grundmurede ejendom er der yderligere en ejendom til udlejning i facaden, og så er der side- eller bagbygninger og en stor have ud til Læderstræde.

Under dokumentet har der oprindeligt siddet 7 segl, hvoraf de fire er bevaret.

Listen over apotekere og ejere af ejendommen fra 1650 og frem til 1878 er i så vidt det kan efterspores identisk, ja faktisk er det tilfældet helt frem til 1992 :

1845-1878   Vincens Ernst Gottlieb  -  det var Gottlieb, der i 1868-1869 foretog den første store ombygning af 

                      den gamle bygning, hvor den del af bygningen som havde bindingsværk blev revet ned, og der 

                      blev nyopført en grundmuret ejendom i 2 etager i røde sten og tegltag.

1835-1843   Nicolai Jakob Arends - søn af den tidligere apoteker Christian F. Arends. Han døde ung kun 34 år 

                     gammel - men nåede dog at blive borgerrepræsentant og fattigforstander i Roskilde, og blev                                 bestyrelsesmedlem i Danmarks Apotekerforening

1821-1835   Apoteket drives af enkefru Arends med ansatte pharmaceuter indtil hendes søn får sin uddannelse

                     og bevilling til at drive apoteket. 

1812-1821   Christian Frederik Arends

1807-1812   Magnus Lentz

1761-1807   Christian Frederik Frich, hvis enke Jakobine underskriver skødet på en handel, som hendes mand                         havde skrevet slutseddel på i marts 1807, men han døde i september.

1753-1761   Enkefru Stær og hendes søn drev apoteket efter apoteker Jørgen Stær's død i 1753

1723-1753   Jørgen Stær, som til fortrydelse for byens øvrige herberger fortsatte med at drive tilsvarende                               virksomhed  -  dog "kun" for fremstående eller betitlede gæster.

1718-1723   Jakob Bartholomæus (junior)  - søn af apoteker Jakob Bartholomæus (senior) fra hans andet

                      ægteskab.

1695-1718   Martinus Rahn, som giftede sig med enkefru Bartolomæus efter mandens død. Han var inden da 

                     ansat på apoteket. Enkefruen arvede retten til at videreføre apoteket, men det blev så overtaget af 

                     Rahn, da han fik bevilling.

1685-1693   Jakob Bartholomæus (senior) - svigersøn til den tidligere apoteker Johannes Berthesius. Jakob                             Bartholomæus var den første der efter ansøgning fik tilladelse til i forbindelse med apoteket at                             holde herberg og gæsteri

1680-1685   Enkefru Berthesius

1658-1680   Johannes Berthesius. Det var i Berthesius' tid, at apoteket leverede drikkevarer til de endelige for-

                     handlinger omkring den såkaldte Roskilde-fred. Det er uvist om Johannes Berthesius overtog                               apoteket fra den første ejer - eller om denne havde opgivet dette, så Berthesius skulle starte                                 forfra med etablering.

1650- ?         Esaias Fleischer, som etablerede Roskildes første officielle apotek som en filial af Fleischers                                 apotek i København "Løve Apoteket".  En voldsom skandale ramte apoteket allerede det første år,                       idet borgmesterens 3-årige søn ved en menneskelig fejl angiveligt fik noget dødbringende                                     medicin.  Det er uvist om dette førte til en lukning af apoteket eller om det skete senere, men det                         ser ud til at det er sket inden en ny apoteker fik bevilling i 1658.

?     -1650    Anders Lauritzen Schonning (som ikke var apoteker)   

Der hvor Sankt Ols Gade møder Algade opstod byens centrum i middelalderen.

Byen var administrativt opdelt i 8 roder bl.a. af hensyn til opkrævning af ejendomsskat.

Af disse var Rådhus Rode klart det fornemste kvarter - og navnet kom naturligvis af den kendsgerning, at her lå byens rådhus lige overfor det, der mange år senere skulle blive til Algade 8.

Her lå fornemme stenhuse med tegltag - nogle i 2 etager - hvoraf mange havde tilknytning til Domkirken og dens mange kanniker og alterpræster.

Vi kender til et skøde fra området så tidligt som 1370, hvor Sankt Agnes Kloster sælger en ubebygget grund til borger Nicolaus Pedersen og hans hustru øst for Snæversti - altså naboen til det senere Algade 8.

Vi ved også at Sankt Agnes Kloster havde en badstue ved Snæversti - næppe til eget brug, men for at skaffe sig indtægter.

Den første gang vi finder et skøde som omhandler en ejendom på Algade 8 er i 1413 - og siden kender vi til nogle af de efterfølgende handler, f.eks. at den i første halvdel af 1400'tallet bliver solgt af københavneren Bertholdus Quado til Roskilde borgmester Ingwaro Anderss. 

I 1475 var ejendommen med stenhuset ved Snæversti kommet i Domkapitles hænder, og den bliver solgt til borgeren Pæhter Reberg, som i 1485 tilskøder ejendommen til St. Erasmus Alter i Roskilde Domkirke.

I 1614 er ejendommen stadig nævnt i Domkapitlets protokoller, hvor det nævnes, at ejendommen ejes af Sophie Hr. Niels Jensens - og i 1650 ved vi at den er ejet af Anders Lauritzen Schonning, som sælger til apoteker Esaias Fleischer