Algade 6
(under udarbejdelse)

Foto KB 2026
Fra Algade 6 i bygningens østlige del, er der solgt bagværk siden 1740 - i nyere tid er bageriet kendt som "Den Gamle Bagergård".
I dag sælges der brød fra "Lagkagehuset" leveret fra et centralt bageri i en kæde af bagerforretninger, så der er ikke mere et traditionelt bageri på stedet.
I bygningens vestlige side har der gennem årene været mange skiftende forretninger, i dag dametøjsforretningen "Ringdal" tidligere "Ringdal & Regitze". I baghuset kan man finde skønhedsklinikken "Dandanell".
Vi ved med sikkerhed, at der har været bebyggelse på stedet tilbage i 1650, og sikkert også før.
Der er intet tilbage af de tidligste bebyggelser, men den nuværende ejendom har sine rødder i en bebyggelse fra 1779, men den har gennemgået ganske mange ombygninger siden da.
Algade 6 - den østlige del med bageri
"Den gamle bagergård" ophørte sin virksomhed i efteråret 2016 da ejerne gik konkurs. Der var et kort mellemspil inden da, hvor navnet var ændret til "KonditorBager", men fra januar 2017 var det "Lagkagehuset" der drev bageriudsalget.
Som det fremgår af billedet, var lejeren i baghuset i 2015 "Frisørgalleriet"
Bemærk også det halve runde vindue øverst på kvisten, som efter at ha' været tilmuret i en periode blev retableret i 1979 samtidig med at hele facaden fik det udseende, som det har i dag.
Billedet fra 2015 viser gårdpartiet med bageriet til højre - som det kom til at se ud efter en større ombygning i 1971 forestået af bagermester Henning Larsen. Bemærk den ganske smalle port fra omkring 1939, som havde afløst tidligere tiders store port. Det er bag indgangen til venstre at man finder skønhedsklinikken "Dandanell" . Billedet fra 1969 af facaden er fra Henning Larsens ejerperiode, men altså før ombygningen i 1979, som gav bygningen dens nuværende udseende.
Fra 1941 til 1952 var det fru Agnes Lindenskov der drev bagerforretningen efter sin afdøde mand Kaj Holger Bernhard Lindenskov, der havde erhvervet forretningen i 1939. Bemærk at der var konditori og cafè i den østligste del.
Agnes Lindenskov blev senere gift med grosserer C.W. Leegaard, som drev købmandsforretningen på Stændertorvet 2, og også her deltog hun i den daglige drift.
Der er et årstal der springer i øjnene når man ser billedet fra 1950.
"Den gamle Bagergaard" angives at være grundlagt i 1763, hvilket ikke passer med de faktiske forhold. 1763 er året hvor en af forgængerne bagermester Jørgen Nielsen købte forretningen, men inden da havde der været andre bagermestre.
Det er lidt af en gåde hvorfor skiftende ejere - senest Henning Larsen, og før ham Agnes og Kaj Lindenskov valgte at benytte årstallet 1763 uagtet at flere lokalhistorikere allerede havde nævnt et tidligere årstal, men forklaringen er vel den, at de blot fortsatte traditionen, som også kan ses på forgængeren Julius Nielsen juniors brevpapir.
Den mest logiske forklaring er nok den, at køberen i 1870 Julius Nielsen senior får oplyst af sælgeren, at bagerforretningen har været i slægtens eje siden 1763 - og det er jo korrekt, men Julius Nielsen senior har så hæftet sig ved dette årstal og åbenbart ikke tænkt på tiden før.
Man bemærker også på Julius Nielsens brevpapir, at der er afbildet et våbenskjold med to kransekagehorn.
Dette våbenskold finder man også på billedet af forretningen i 1950 placeret over indgangen til gården.
På et tidspunkt blev det halve runde vindue på kvisten fjernet og tilmuret, og våbenskjoldet flyttet hertil - det er faktisk afbildet på Henning Larsens bagerpose -men vinduet blev retableret i 1979 og våbenskjoldet fjernet.
Våbenskjoldet vises også i annoncering i "Jul i Roskilde" bl.a. i 1930, og her ser man teksten tydeligt, men hvorfor Julius Nielsen ville ha' et våbenskjold er uafklaret.
Også den meget væsentlige ovn i et bageri måtte følge med udviklingen fra de oprindelige træfyrede til koks eller kulfyrede modeller til mere moderne gas- eller oliefyrede og til nutidens elektriske ovne.
Vi ved ikke så meget om den oprindelige ovn i bageriet på Algade 6, ud over at den må ha' været træfyret, men vi ved at der er kommet nye ovne i 1905 og i 1950
Billedet er formentlig fra 1939 umiddelbart før eller efter at bagermester Kaj Lindenskov har overtaget ejendommen og iværksætter en ombygning, som fjerner den relativt store port som erstattes af en mindre gennemgang til gården, og hvor der etableres indgang til bagerforretningen direkte fra Algade.
Ved ombygningen ændres også facaden til højre for porten, hvor den høje trappe til butikslokalet erstattes af en mindre.

Christian Waldemar Julius Nielsen
(1873-1932)
Julius Nielsen junior (1873-1932) var bagermester i årene 1898 til sin død i 1932, hvor hans enkefrue Karen Margrethe Nielsen overtager og fortsætter driften til 1939.
Han overtager først ejendommen i 1915, hvor hans far Julius Nielsen senior - stadig i live - testamenterer og sælger den til ham, dog med en række krav, som ikke gav Julius Nielsen junior den fulde råderet, men hvor faderens skriftlige tilladelse skulle indhentes i forskellige situationer.
Det ser nu ud til at det gik uden de store problemer, og Julius Nielsen junior gennemførte en række moderniseringer i sin tid som bagermester.
Julius Nielsen junior var i en lang årrække formand for den lokale bagermester- og konditorforening - et tillidshverv der førte til, at han i 1928 blev Ridder af Dannebrog.
Vi var i en tid hvor det var bager- og konditorforeningen der fastsatte priserne på brødet, åbningstider og lukkedage, og der vankede bøder hvis medlemmerne ikke overholdt aftalerne.
I 1924 indsendte Julius Nielsen junior ansøgning om at måtte nedrive alle bygningerne på parcellen og gennemføre et meget omfattende nybyggeri.
Den påtænkte bygning var på 3 etager med udnyttet tagetage og med fuld kælder og et sidehus mod syd.
Bageriet, konditoriet og et køkken samt fryserum, lagerlokaler og nogle værelser til beboelse for nogle tjenestefolk skulle indrettes i kælderetagen.
I stueplan skulle der være bageriudsalg, serveringslokaler og kontorer.
På 1. sal skulle der indrettes en herskabelig lejlighed af en betragtelig størrelse.
Der skulle være en tilsvarende lejlighed på 2. sal, formentlig til udlejning, og i den udnyttede tagetage skulle der være tørreloft, pulterkamre og yderligere værelser til udlejning.
Byggeriet blev godkendt af kommunen, som gav de nødvendige dispensationer i forhold til den gældende boliglov, men det hele endte i ingenting.
Byggeriet blev ikke gennemført, og man kan kun gisne om årsagerne hertil.
For nu at blive i bagersproget, så var det måske et lidt for voldsomt brød at slå op, både med hensyn til kapitalkrav og risikoen med de indregnede lejeindtægter.
Det kan godt være, at man i dag ville være lidt utryg ved at bagermestrene helt åbenlyst aftalte priserne på brød indbyrdes - ja faktisk ville det være ulovligt, men regningen fra 1908 fortæller om et prisniveau, som man godt kunne længes tilbage til.
Regningen fortæller også, at Julius Nielsens bageri på tidspunktet havde et udsalg på Københavnsvej 1
Et billede taget af fotograf Kristian Hude i 1905.
Det er en typisk Hude-opstilling i bageriets baggård, hvor alle er hidkaldt og opstillet efter fotografens anvisninger, og alle har sikkert fundet det ganske spændende, for det var bestemt ikke hverdagskost at blive fotograferet.
Selv på taget er der blevet plads til en person.
Det er Julius Nielsen junior der står forrest til venstre.

Julius Nielsens fugleskydningsskive 1899
foto Bennie Hansen
Julius Nielsen junior var skydebroder i "Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab" fra 1787, og i 1899 blev han fuglekonge.
Som traditionen byder den dag i dag, skulle der året efter afleveres en malet skive til selskabet med et motiv med relation til fuglekongen, og valget har nok ikke været så svært.
Kunsteren er den lokale malermester og kunstmaler Axel Frederik Hacke.
Man ser, at bagerforretningen "kun" har tre brede vinduer.
Tidligere fotografier viser at der før har der været 5 smalle vinduer. Det er uvist hvornår ændringen er sket.
Du kan læse fugleskydningsselskabets beskrivelse af fuglekongen her
Julius Nielsen junior får overdraget ansvaret som bagermester den 1. maj 1878, hvor senior går på pension - dog således at han fortsat ejede ejendommen.
Billedet skulle være denne dag, hvor den nybagte konditor og bagermester står i butikken.
Herren med stok til venstre er mølleren på Svogerslev Mølle - Julius Nielsens morfar.
Julius Nielsen senior køber ejendommen Allehelgensgade 8 og flytter hertil med fruen.
Det var Julius Nielsen junior der indrettede en lille cafe og konditori i lokalerne til venstre (øst) for bagerforretningen.
Det var her at den tidligere ejer Madam Aarestrup havde sin fine stue til gæstebrug, og til minde om hende blev der ifølge traditionen ophængt et spejl hvorpå der var tilføjet et billede af prins Christian af Glücksborg - den senere kong Christian den 9. - som i 1850 havde været gæst i ejendommen med madam Aarestrup som værtinde.
Julius Nielsen senior (1838-1921) købte ejendom og bageri på auktionen i 1870 af boet efter den legendariske "Madam Aarestrup" der var død samme år, efter at ha' drevet forretningen i 34 år efter sin mands død.
Julius Nielsen senior havde inden da haft bageri i 5 år i ejendommen Skomagergade 3.
Madam Aarestrup havde i sit testamente sørget for at intet måtte fjernes fra bagergården efter hendes død, så Julius Nielsen senior har straks efter sit køb kunnet fortsætte driften.
Hvordan facaden har set ud inden 1870 ved vi ikke, men Julius Nielsen senior indsætter 5 høje og smalle vinduer, hvor der formentlig tidligere har været en antal mindre vinduer.
Samtidig blev der renoveret og nyindrettet i de bagvedliggende bygninger - ikke mindst i bageriet, hvor der blev indrettet dampbageri, d.v.s. at bageriets maskiner blev drevet af en dampmaskine, herunder en æltemaskine til rugbrødsbageriet.
I 1878 vælger han at gå på pension og overdrager bageriet til sin søn, men dog sådan at han stadig ejer ejendommen.
Han køber Allehelgensgade 8 og flytter hertil med fruen.
I 1915 testamenterer og sælger han ejendommen til sønnen, men dog således at der er en række betingelser som indskrænker sønnens råderet, medmindre han skriftligt accepterer sønnens eventuelle ønsker til forandringer.
Julius Nielsen senior var skydebroder i "Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab" fra 1787, og da han i 1895 blev fuglekonge, skulle han ifølge traditionen det følgende år aflevere en malet skive til selskabet.
Den travle bagermester havde næppe tid til at stå model til det motiv han ønskede, så det er vist hævet over enhver tvivl, at han henvendte sig til en af de lokale fotografer Emilie Kjædebye og fik taget et fotografi, som så siden er overdraget til en kunstmaler. Der er usikkerhed om hvem det kunne være, men ifølge fugleskydningsselskabet kunne det være skuespiller og kunstmaler Albrecht Elvinus Schmidt.
Du kan læse fugleskydningsselskabets beskrivelse af fuglekongen her
Lokalhistorisk Arkiv omkr. 1895
Caroline Cathrine Aarestrup (1798-1870), altid omtalt som "Madam Aarestrup", drev bagergården fra 1836 til sin død i 1870.
Hun overtog driften efter at hendes mand Jørgen Nielsen Aarestrup var død i 1836.
Inden da havde hun sammen med sin mand drevet bagergården i 15 år, så hun har utvivlsomt haft masser af erfaring omkring driften.
Det var nærmere reglen end undtagelsen i de tider, at en relativ ung enke (hun var 46) hurtigt fandt sig en ny mand, og i dette tilfælde nok en bagersvend, men hun blev så undtagelsen, der med flid og dygtighed klarede forretningen alene i 34 år med sine ansatte, og det var med pæn succes, og hun nød stor respekt blandt sine omgivelser.
Hun døde barnløs og efterlod en betragtelig formue til deling mellem familiemedlemmerne.
Når der senere fortælles om madam Aarestrup, er der en hel særlig begivenhed som ofte nævnes, nemlig at prins Christian af Glücksborg overnattede i bagergården i 1850.
Kong Frederik den 7. havde ingen legitime arvinger, så Prins Christian af Glücksborg var udset til at være hans efterfølger, og han besteg tronen den 15. november 1863 som kong Christian den 9. Dermed gik tronen fra den oldenborgske arvelinje til den Glücksborgske arvelinje, som alle efterfølgende monarker nedstammer fra.
Det var Christian den 9. der senere blev kaldt "hele Europas bedstefar", da hans børn giftede sig ind i flere af de øvrige europæiske konge- og fyrstehuse.
Men i 1850 var han eskadronchef med rang af kaptajn i Hestgarden ( Den Kongelige Livgarde til Hest) og det fortælles, at på det tidpunkt kom hans afdeling gennem Roskilde, hvor der blev gjort ophold, og prinsen blev indlogeret hos madam Aarestrup.
Ifølge traditionen blev der siden ophængt et spejl, hvor der var indføjet et billede af prinsen indrammet af kongens valgsprog "Med Gud for Ære og Ret" og med underskriften: "Prins Christian overnattede i den gamle Bagergård i 1850"
Der er dog andre lokalhistoriske kilder, som sammenkæder begivenheden med bisættelsen af Frederik den 6.'s enke i 1852, hvor der også var stort militært opbud, men at bagergården har haft fint besøg må være en kendsgerning.
En lille avisartikel fra 1931, hvor lokalhistorikeren Fanny Fang omtaler begivenheden i forbindelse med en ældre Roskildensers barndomserindringer, er der en ganske pudsig vinkel, da fortælleren åbenbart har mødt både prinsen og ved en anden lejlighed H.C. Andersen,
Du kan læse den ganske interessante artikel her.
Bagermester Jørgen Nielsen Aarestrup ( 1790-1836) overtog bageriet i 1815 efter sin morfar Jørgen Nielsen's enkefrue Bodil Kirstine - som var hans 2. hustru.
Jørgen Aarestrup havde allerede fra 3 års alderen boet hos sin morfar og fru Anne Kirstine, hvis ægteskab var barnløst, så da hans morfar dør i 1801 og enkefruen overtager driften, var det meget naturligt at han blev uddannet til bager, da han fik alderen til det, og arvefølgen var således sikret, og den blev så effektueret i 1815 da hans stedmoder testamenterede ham ejendommen.
Jørgen Nielsen Aarestrup forstod at drive sin forretning, og i 1825 kan man i folketællingen se, at der var ansat 2 bagersvende og en karl, og der var yderligere en stuepige og en kokkepige i husholdningen.
Han blev en velhavende mand i en tid, hvor byen havde omkring 2500 indbyggere og 6 bagere, og han var grundet sine formue- og indtægtsforhold blandt de 78 borgere i Roskilde, som havde stemmeret ved valget af repræsentanter til Stænderforsamlingen i Palæet i 1835/36, og den eneste bager.
Fra 1809 til 1815 var bageriet drevet af enkefru Bodil Kirstine Nielsen, der overtog efter sin mand bagermester Jørgen Nielsens død i 1809.
Stedsønnen Jørgen Nielsen Aarestrup har uden tvivl deltaget i driften frem mod 1815, hvor han får ejendommen og bageriet ved testamente.
Inden da i perioden 1762 til 1809 var det Jørgen Nielsen (1733-1809) der drev forretningen.
Han etablerede sig som en af byens førende borgere , og blev såkaldt eligeret borger d.v.s. at han af den kongevalgte borgmester var udvalgt til en lille gruppe af byens førende mænd - på tidspunktet 7 - til at bistå ham med forvaltningen og byens administration.
Den 15. september 1779 brænder bagergården, som på det tidspunkt i realiteten bestod af 2 ejendomme på hver 5 fag i en etage og med hver deres kvist med 3 fag, og en lille gennemgang til baggården i den østlige bygning.
Nybygningen indføres i brandtaksationsprotokollen i 1781, og den afsluttende bemærkning efterlader ingen tvivl om at der i den nuværende bygning næppe er rester fra tidligere :
"Hele gården er så godt som nyopført efter ildebranden 15. sept. 1779"
Ejendommen genopføres med et udseende på facaden som vi kender det i dag - i en etage med udnyttet tagetage og med en kvist på tre fag i midten, og en kvist på hver side på et fag ( som siden er blevet til 2 kviste på den østlig del).
Da bagermester Jørgen Nielsen køber bageriet i 1763, var sælgeren bagermester Claus Henrichsen, og det har tidligere blandt lokalhistorikere været opfattelsen, at Claus Henrichsen var den første bager på stedet - men det har vist sig at være en forkert antagelse.
Den første bagermester på stedet var nemlig Ole Tranquist, som allerede i 1740 køber ejendommen ( den østlige del af den nuværende ejendom) af enkefru Maren Berthelsen - en ejendom på 5 fag i en etage med en kvist på tre fag og en lille gennemgang fra Algade til baggården.
Ole Tranquist får borgerbrev som bager den 31/8 1740 og etablerer bagerforretningen.
Han er ved købet nævnt som ungkarl, men gifter sig formentlig kort tid derefter med Anne Marie Henningsdatter.
Derefter følger en lidt tragisk historie, for Ole Tranquist dør allerede 18. august 1742 og efterlader sig en gravid enke, hvor barnet altså bliver født faderløs.
Barnet dør dog efter 11 uger efter fødslen, og den sørgende enke står nu alene tilbage med ejendommen og bagerforretningen.
Man må konstatere, at hun meget hurtigt finder en udvej, for allerede den 9. oktober 1743 - kun godt et år efter mandens død - trolover hun sig med bagersvend Claus Henrichsen, som dermed overtager både ejendom og bagerforretning. Det er en nærliggende tanke, at Claus Henrichsen inden da har været ansat som bagersvend i bageriet, men det er gætteværk.
Det faktum at Claus Henrichsen overtager ejendommen ved giftermål, og ikke ved et traditionelt skøde, har siden "snydt" byens lokalhistorikere, som har antaget, at det først var i 1750 - da han køber naboejendommen - at der etableres bageri i ejendommen. Dermed overses det også, at det faktisk var hans hustrus første mand Ole Tranquist der etablerede bageri i ejendommen allerede i 1740.
Ejendommen kan følges tilbage til 1728, hvor Christen Callanter sælger til murermester Christen Poulsen, og hans enke sælger i 1736 til Lauritz Berthelsen.
Protokollen over skadelidte i forbindelse med den store brand i 1735 fortæller, at der godt nok har været beskadigelser på facaden i forbindelse med branden, men at det har været ganske begrænset, hvilket afspejles i skadesopgørelsen.
Det er enkefru Berthelsen der sælger til bager Ole Tranquist i 1740.
Algade 6 - den vestlige del med
skiftende forretninger
Ejendommen har i mange generationer været kendt som "Den gamle Bagergaard" eller "Bagergården", og der er skrevet talrige artikler m.v. om bageriet og dets ejere, så måske er det lidt overset, at der i bygningens vestlige del har været skiftende forretninger helt tilbage til 1700'tallet.
I dag finder vi forretningen "Ringdal" tidligere "Ringdal & Regitze" med damekonfektion m.v.
Der har tidligere været flere forretninger i samme branche på stedet - først fra 1983 "InWear" og siden "BODIL", som lå der omkring 2020.
Fra 1972 til 1983 var der bank i lokalerne.
I 1972 var det "Finansbanken" der etablerede sig, og det var i den tid, hvor man kunne få 12-14 % for sparepengene.
"Finansbanken" blev opkøbt af "Jyske Bank" i 1980, som herefter havde en filial på stedet i nogle få år, indtil den flyttede til Algade 40 i 1983.
"Jyske Bank" havde igen flyttedag omkring 1999, hvor adressen blev Algade 24, hvor "Bikuben" havde en filial, som lukkede i forbindelse med fusionen mellem "Bikuben" og "DK-Sparekassen" - den gamle Roskilde Sparekasse på Stændertorvet.
Nu er "Jyske Bank" igen i 2026 flyttet til Industrivej 20.
Bagermester Henning Larsen gennemførte i 1971 en del ombygninger på ejendommen, og i den forbindelse blev der indrettet et ganske stort konditori i bygningens vestlige del.
Der blev samtidig givet tilladelse til udeservering.
Konditoriet fik en ganske kort levetid, idet det åbnede i maj 1971 og lukkede igen i september 1972, da der i al hast blev indrettet et banklokale til "Finansbanken".
I perioden fra 1939 til 1971 var der sparekasse på stedet.
Først var navnet "Den Sjællandske Bondestands Sparekasse" hvis skæbne inden da var forbundet med
Peter Adler Alberti - søn af sparekassens stifter - som havde bedraget sparekassen og forfalsket regnskaberne. Det skete i 1908, men det lykkedes at redde sparekassen, som efter en rekonstruktion rejste sig, og igen blev en sund forretning. Sparekassen blev i 1968 til "Sparekassen Sjælland" , og senere en del af "Sparekassen SKS", derefter "Sparekassen SDS", som 1990 indgik i "Unibank", der i 2000 blev overtaget af "Nordea".
Langt tilbage i tiden og frem til omkring 1994 er der et sammenfald mellem de skiftende bagermestre eller deres enker og så ejerskabet af selve ejendommen.
(lige præcis den sidste del omkring 1994 er uafklaret p.t. Det ser ud til at bagermester Henning Larsen køber ejendommen i 1964, men i 1994 tinglyses der lejekontrakt med sønnen(?) Flemming Larsen til fortsat drift af "Den Gamle Bagergaard" - så det tyder på at Henning Larsen fortsætter ejerskabet af ejendommen, som dog i dag er på andre hænder som udlejningsejendom - i hvert fald siden 2021)
1964 - ? bagermester Henning Larsen
1957 - 1964 bagermester Valdemar Ringsborg Stefansen
1952 - 1952 konditor og bagermester E. Sievert Hansen
1941 - 1952 enkefru Agnes Emilie Lindenskov
1939 - 1941 bagermester Kaj Holger Bernhard Lindenskov
1932 - 1939 enkefru Karen Margrethe Nielsen
1915 - 1932 bagermester Christian Waldemar Julius Nielsen - søn af Anton Julius Nielsen
ejer af ejendommen fra 1915, men bagermester fra 1898
1870 - 1915 bagermester Anton Julius Nielsen - går på pension i 1898
1836 - 1870 enkefru Caroline Cathrine Aarestrup - kaldet "Madam Aarestrup" i alle årene
1815 - 1836 bagermester Jørgen Nielsen Aarestrup - barnebarn af bagermester Jørgen Nielsen og fru Bodil Kirstine
1809 - 1815 enkefru Bodil Kirstine Nielsen
1763 - 1809 bagermester Jørgen Nielsen
1743 - 1763 bagermester Claus Henrichsen som i april 1749 også køber naboejendommen af dødsboet efter bødker og værtshusholder Niels Hansens enke (skøde i 1750) - og de to ejendomme på hver 5 fag samles til den nuværende størrelse og betragtes siden som een ejendom
1742 - 1743 enkefru Anne Marie Tranquist, som i 1743 gifter sig med Claus Henrichsen
1740 - 1742 bagermester Ole Tranquist - den første bagermester i ejendommen
1736 - 1740 Lauritz Berthelsen og senere fra 1737 hans enkefrue Maren Berthelsen
1728 - 1736 murermester Christen Poulsen og senere hans enkefrue der står som ejer i 1735
? - 1728 Christen Callanter
I grundtaksationen fra 1682 ligger der to ejendomme på stedet.
Den østligste ejendom var på beskedne 3 fag, men med 2 etager og bygget med murværk og tegltag. Der var et baghus på 9 fag i en etage med lervægge og tegltag.
Den var ejet af rådmand Anders Andersen, som havde udlejet til Oluf Madsen, hvis erhverv vi ikke kender.
Den vestlige ejendom havde 7 fag i en etage, med murværk og tegltag og der var en port til Algade. Der var et baghus på 6 fag i en etage med lervægge og halmtag.
Ejeren var købmand og rådmand Nicolai Nielsen, som havde udlejet til Matthius Kleinsmed, som dog ikke udøvede sit håndværk på stedet.

Roskilde Museum - skøde 1650
I 1931 - to år efter at Roskilde Museum blev etableret - indleverede den daværende apoteker Jannik Augsburg(junior) et skøde til museets samling.
Det var skrevet på pergament, og havde dimensionerne 25 x 45,5 cm, og det var skødet fra 1650, hvor Anders Lauritzen Schonning sælger sin gård Algade 8 til apoteker Esaias Fleischer den 11. juli.
Gårdens beliggenhed er beskrevet som liggende på sydsiden af Algade, mod vest grænsende til Snæversti og mod øst til Maria Magdalenas Residens, og det var så Algade 6.
Algade 6 var således en præstebolig for den præst, som havde ansvaret for Maria Magdalenas alter i Roskilde Domkirke.
Efter reformationen benyttede kirken stadig ejendommen som embedsbolig, bl.a. for teologen Jørgen Witzleben i perioden 1648 til 1676.