Hestetorvet

Hestetorvet

Dette torv skulle være en nydannelse i Roskildes topografi.

 

En nydannelse er måske ikke lige ordet, som passer bedst for torvet, der er blevet til i middelalderen - hvornår vides ikke med sikkerhed. Det er før blevet antaget, at dette torv fremkom, da Sankt Pouls kirke blev revet ned, men der er endnu ikke fundet rester hverken her eller et andet sted af denne kirke. Til gengæld tyder flere fund af skeletter i nærområdet på, at der meget vel kan have været en kirke i området mellem Algade og St. Gråbrødrestræde tæt på Hestetorvet, men det kan kun fremtidige udgravninger endeligt afsløre. Spørgsmålet er grundigt arkæologisk undersøgt, og nedenfor den generelle omtale af Hestetorvet er der vist en række kildehenvisninger til spørgsmålet om Sankt Pouls Kirke.

 

Det var almindeligt i de danske købstæder, at der var flere torve foruden "hovedtorvet", som for Roskildes vedkommende var lig med en del af hovedgaden Algade, men det antages, at fisketorve var de ældste, og Roskilde har også haft et sådant liggende ved det punkt, hvor i dag Tuttesti, Birkeallé, Bellevuesti og Strandallèn mødes.

 

Det næstældste torv er Hestetorvet, som blev anlagt lige inden for Røde Port, Roskildes grænse mod øst. Selve porten antages at have været af røde munkesten og beliggende i området Sortebrødrestræde, Algade og Hestetorvet. Det var oprindelig en aflang, rektangulær plads, hvor der blev falbudt stude, grise og heste. Det antages, at hestetorvene i Ribe, Roskilde og Odense er landets ældste.

 

Sammen med en markedsplads hører beværtninger. Der skal handles og drikkes lidkøb. Hestetorvet blev en naturlig del af byens handel med oplandet og sikkert ret hurtigt trafikknudepunkt. Her blev der læsset og lastet, her holdt postvognen og diligencen, rundt langs torvet opstod værtshuse, hoteller og købmandsgårde.

 

I 1847 da Roskildes jernbanestation stod færdigt intensiveredes trafikken. Hvad enten man kom til vogns eller med tog, så var Hestetorvet indgangen til byen. Vel havde der været turister før i byen, men nu med jernbanens hjælp, kom de besøgende, ikke så meget for at se domkirken, men for at have hyggelige timer i restauranten på Jernbanestationen. Skulle der virkelig ske noget, kom syngepigerne fra Bakken på besøg. Der var liv døgnet rundt. Torvets rolle som trafikknudepunkt blev yderligere understreget med en rutebilstation, som flere gange blev udvidet på Gråbrødre Kirkegårds bekostning.

 

I 1945 gav Roskilde Kommune Hestebrønden til torvet, udført af den lokale kunstner og stenhugger Karl Hansen Glem, som et minde om torvets funktion som handelsplads

Ret hurtigt havde automobilerne efter deres indtog i byen overtaget Hestetorvet som parkeringsplads, og for at få udnyttet pladsen så meget som muligt ”udlånte” Roskilde Kommune Hestetorvet i 30 år. Den 18.9.1958 blev ændringen af torvet til en 2 etages parkeringsplads vedtaget i byrådet. Det betød at hele torvet blev gravet af, uden der blev foretaget nogen tilbundsgående arkæologisk undersøgelse og et parkeringsanlæg i 2 etager blev rejst i stedet. Det endte i en delvis nedgravet bygning ud mod Algade. Det var første gang, der kom en bygning på dette sted. Ved udgravningen til bygningen blev der ikke fundet spor af tidligere bebyggelser, så det må antages at Hestetorvet altid har været åbent ud mod Algade, lige fra det blev torveplads indtil nu.

 

Den 15.9.1962 stod det nye Hestetorv færdig. Nu kunne tilrejsende, som det første i Roskilde se ud over en 3 timers offentlig parkeringsplads med plads til 92 biler inkl. Taxa. Nedenunder var der plads til 72 betalende langstids parkeringer. Her var der også en benzintank og som noget aldeles nyt i byens historie, var her mulighed for selvbetjening og dermed redaktion i prisen.

 

I 1994 kom muligheden for at føre Hestetorvet tilbage til sin gamle skikkelse og nu fik Roskilde Museum mulighed for at undersøge området. Undersøgelsen viste, at der har boet mennesker på stedet fra bronzealderen, og at der har – måske sæsonbetonet – været handel på stedet fra o. 1150 -erne. Uden et fyldestgørende bevis, antages det at Hestetorvet, som fast torveplads er opstået kort efter at Kong Svend Grathes befæstede byen før sin død i 1157.

 

Hestetorvet var kommet igen, men der var stadigvæk en bygning mod Algade. Nu begyndte talen om ”den store åbne, kedelige plads”. Kun når der var festival, var der rigtig liv på torvet. Gennem årene var der forskellige tilløb, indtil et heldigt møde mellem borgmester Henrik Christiansen og direktøren for Stryhn’s Leverpostej A/S Elsebeth Stryhn førte med sig, at virksomheden forærede ”Roskildekrukkerne” udført af Peter Brandes til at stå på Hestetorvet.

 

De blev hurtigt et af byens vartegn og talen om den kedelige plads forstummede, dog kun for at blusse op af og til. Der manglede stadigvæk liv på torvet, som mest blev brugt til gennemgang. I slutningen af 2014 kom der struktur på ønskerne og det viste sig, at en lokalplan fra 1993 effektivt spændte ben for alle ønsker.

 

Plan- og Teknikudvalget fik afstedkommet at der kom en plan, som allerede skulle udmøntes i foråret 2015: mere liv på torvet - forsat Sundhedsdage, og det påtænkte julemarked og andre markeder på Stændertorvet skulle også være på Hestetorvet, og der skulle være mulighed for 7 cafeer eller barer langs muren ind til Gråbrødre Kirkegård. Dermed fik restauratørerne det, de så længe havde ønsket: at flytte ud på torvet i sommerhalvåret.

 

Inden da var en andet af Hestetorvets store mangler blevet løst: i 2014 stod en længe ønsket og nødvendig toiletbygning færdig, og dermed forsvandt behovet for absolut uønskede besøg på kirkegården.

Kildehenvisninger vedr. Sankt Pouls Kirke:

 

Ahrnung har været i Repertorium Diplomaticum og Arnemagnæanske samling af danske diplomer, og nævner herfra tre eller fire breve og diplomer. (upubliceret manuskript på Nationalmuseet).

Ingrid Nielsen omtaler de samme breve og diplomer i: Topografiske problemer i det middelalderlige Roskilde III, Bebyggelsen langs Algade og Skomagergade.

Historisk årbog fra Roskilde amt, 1979. Nils Engbergs undersøgelser omtales i hans artikel: En undersøgelse i Algade 32, i 13 bidrag til Roskildes by og egns historie, 1979. Hanne Dahlerup Kochs undersøgelser i St. Gråbrødre stræde er dels publiceret i artikel Middelalderens gader i KUML 2000, dels i Civitas Roscald, 2000. Hans Mikkelsens undersøgelser på Hestetorvet er publiceret i artikel i ROMU 1994, og ellers i originale udgravningsberetninger på Roskilde Museum og Nationalmuseet. Fredningen af jorden under Havannahuset har fredningsnr. 322729. Ruiner af Sankt Pouls kirke og rester af den tilhørende kirkegård er beliggende under jordoverfladen(1986) og kirketomten er aldrig påtruffet, men formodes at befinde sig under eksisterende bygninger. (2002).