Havnevej

Foto KB 2015

Forløbig er ejendomme med følgende lokalitet bearbejdet:

 

HAVNEVEJ 41 ( BØRSEN)

 

 

 

 

 

 

Foto KB 2015

Foto KB 2015

Udsnit af TRAP 1859

Udsnit af TRAP 1859 tilføjet nutidig vejføring

At forklare fortidens vejføring med nutidens gadenavne kan være lidt problematisk, men det kan lette forståelsen.

 

TRAP har udgivet to kort i 1859 - et med Roskildes bymidte, og et med alt det der har ligget rundt om bymidten, og på sidstnævnte kan man bl.a. se den yderste nordlige del af byen - kvarteret omkring havnen - som er vist her.

 

Det er ikke svært at forestille sig, at der fra udmundingen af den nuværende Maglekildevej oprindeligt har været en naturlig forlængelse af vejen ned til Kapels Mølle og Sct. Clara Mølle, hvor til- og frakørsel af korn m.v. til møllerne har fundet sted. Der har med stor sikkerhed også været en trampesti vest om Kapels Mølledammen og de to næste mølledamme.

 

Vejen har med stor sikkerhed ikke haft navnet Havnevej på det tidspunkt, da den ganske enkelt ikke førte ned til havnen. Fra Sct. Clara Mølle har der "kun" været en såkaldt "trampesti" kaldet "Uglebjergstien" vest for Strandmøllens mølledam og videre mod havnen, men den har ikke haft den store betydning for andre end de lokale beboere.

 

Strandmøllen har haft til- og frakørsel via det lille stykke vej, som fører hen til det sted, hvor Sct. Ibs Vej og Tuttesti løber sammen, et vejstykke som har haft navnet Strandalleen.

 

Jacob Kornerup forestiller sig på sin kortskitse fra 1832, at der "i gamle dage" har været en vejføring, evt. blot en sti/trampesti - til havnen mellem Kapelsmølledammen og Sct. Clara Mølledam og frem til Asylgade, og det virker ganske sandsynligt, men i forhold til de andre muligheder der var for at komme til havnen fra bymidten i Roskilde, forekommer det at være noget af en omvej.

 

Da møllernes tid - og dermed også mølledammenes tid - var ovre i den sidste del af 1800'tallet, blev mølledammene kastet til, og der var herefter basis for at forlænge vejen fra Sct. Clara Mølle til Strandmøllen, og den nuværende Havnevej var dermed skabt, idet også stykket helt ned til havnen, som tidligere har haft navnet Børsegade, blev en naturlig del af vejforløbet.

 

Havnevej havde dermed sin tid som en af hovedfærdselsårerne til havnen, men efter at Sct. Claravej blev anlagt omkring 1940/42 kører hovedmængden af trafikken ad denne vej.

 

 

 

Lokalhistorisk Arkiv/Flensborg omkring 1900

 

Arthur Fang har i sit værk "Roskilde, fra byen og dens historie" fra 1970 skrevet om møllerne og mølledammene langs Havnevej.

Beretningen tager meget naturligt sin begyndelse ved Maglekilde, hvorfra det meste af vandet til møllerne kom ( også fra mølledammen ved vandhulsmøllen løb der vand til Kapelsmølledammen og videre)

Du kan læse afsnittet her

Hvis man, før Havnevej blev anlagt, ville til havnen, måtte det ske ad nuværende Tuttesti og Strandalleen eller ad nuværende Sankt Ibs Vej.

 

I 1700-tallets Roskilde, syntes man, at Roskilde havn eller fjord lå meget langt væk - kun de købmænd, som havde interesse i skibsfarten, interesserede sig for, hvordan man kom derned og resten holdt sig væk.

 

Området ved havnen blev først rigtigt populært omkring 1790, hvor Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab afholdt jævnlige skydeøvelser og en årlig fugleskydning ved havnen, og spiste festmiddag i Børsen, men det var først i 1800-tallet, interessen for den del af byen voksede.

 

Indtil 1868 blev vejen til havnen ikke rigtig regnet med til Roskilde. Det skal dog lige fastslås, at den ikke hørte til en anden kommune, man regnede simpelthen ikke med den som en offentlig gade før 1868.

 

På kortet fra 1896 har gaden endnu ikke navn, men den nævnes i vejviseren fra 1904, dog er der ikke husnumre endnu på gaden.

 

Første gang gaden med sikkerhed har sit navn, er i 1918, men i Roskilde Avis i 1890 står der at læse, at tømrer N.F. Frederiksen ” vil have at afgive jord til Havnevejens udvidelse”.

 

Før Skt. Mortens Vej og Skt. Clara Vej blev anlagt omfattede Havnevej et langt større vejstykke end den gør i dag. Det nederste af Maglekildevej til hjørnet af Hedegade hed oprindelig Havnevej og villaen på hjørnet af Hedegade, der tydeligt er 2 huse, er for det østligste hus vedkommende den gamle accisebod.

 

I 1889 blev gaden udvidet på stykket fra Birkealle til Helgesvej, som ikke var anlagt på dette tidspunkt. Langs Havnevej lå møller, som blev drevet af vand fra Maglekilde: Skt. Mortens mølle, Kapelsmøllen, Skt. Clara mølle og Strandmøllen. I 1917 fik møller Carl Adolf Lassen et 10 år lejemål på Strandmøllen. Den 1.4.1928 overtog kunstfyrværker Th. Willumsen lejemålet for 5 år, hermed var den sidste af Maglekildes møllers tid, som korn- og grynmølle afsluttet.

 

 

 

 

 

Beskrivelsen stammer fra Lotte Fangs udgivelser om "Roskildes gader og stræder", og den tilpasses løbende, når der er anledning hertil.